Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

Lægesekretær til Urinvejskirurgisk afd. L

Er du klar til et nyt og spændende arbejdsliv, og har du interesse i håndtering af urinvejskirurgiske patienter, så se her. 

 

Vi søger pr.  1. november eller snarest derefter en uddannet lægesekretær med særlige interesser og kompetencer indenfor registrering – og gerne kræftpakkeregistrering.  

Vi er en afdeling, der går forrest og med OUH's værdi "patienten først". Dermed har vi stort fokus på målopfyldelse og kvalitet i afdelingen.

 

Urinvejskirurgisk afdeling har været igennem en strukturændring i efteråret 2018, og i den forbindelse blev sekretærerne inddelt i 3 teams, blære-nyreteam, prostatateam og LUTS-team. Derudover har vi en professorsekretær, der varetager Sexologisk klinik. Den sekretær vi mangler vil få arbejdsplads i Odense - teamet vil som udgangspunkt være i blære-nyreteamet. I LUTS-team tilhører benigne patienter indenfor urinvejskirurgi. I blære-nyre er der bl.a. vores kræftpatienter, hvor vi behandler patienter indenfor højt specialiseret kirurgi. Prostatateamet behandler patienter indenfor prostatakirurgi . I 2018 blev prostatakirurgien på OUH kåret som den bedste i Danmark.

 

I afdelingen er ansat 6 sekretærer, 2 i hvert team, med funktion som forløbskoordinator på skift. Derudover har vi kalenderansvarlig, elevansvarlig og registreringsansvarlige sekretærer. I afdeling L har vi valgt at have Call-center, så sekretærerne får ro til opgaveløsning. Vi har stort fokus på det gode patientforløb. og dermed patienten først. Vi har i efteråret 2018 indført talegenkendelse, hvilket på sigt giver mulighed for varetage alternative sekretæropgaver.

 

Arbejdsopgaverne vil være centreret omkring indkaldelse, booking, afløsning i Call-centret, skrivning/opfølgning af notater og deriblandt operationer samt registrering. Vi søger en sekretær, hvor det kan komme på tale, afhængig af kompetencer, at varetage funktioner som forløbskoordinering, registreringsansvarlige opgaver m.m.

 

Lægesekretærgruppen i afd. L består af 19 sekretærer fordelt i hhv. Odense (14) og Svendborg (5) og alle sekretærerne arbejder i teams indenfor forskellige administrative og koordinerende lægesekretærfunktioner.  

Der er et godt arbejdsmiljø og en god læringskultur i sekretærgruppen, hvor man hjælper hinanden på tværs af teams og matrikler.  

 

Vi er endvidere uddannelsessted for lægesekretærelever.  

 

Vi ønsker en medarbejder med følgende kompetenceprofil

  • Du er uddannet lægesekretær (et ufravigeligt krav) 
  • Du er omhyggelig og ansvarlig i opgaveløsningen 
  • Du prioriterer høj faglighed og god patientservice 
  • Du har gode kommunikationsfærdigheder 
  • Du er serviceminded og imødekommende 
  • Du kan arbejde selvstændigt og samtidig beherske ”team-ånden” 
  • Du er robust og handlekraftig, og kan selvstændigt prioritere opgaver 
  • Du bidrager aktivt til et godt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen 
  • Du er villig til at indgå i omskifteligheder og forandringer 
  • Du har humor og en positiv tilgang til nye tiltag og opgaver 

 

Vi kan tilbyde 

  • En attraktiv sekretariats-stilling med alsidige opgaver indenfor højt specialiserede funktioner 
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage, når det passer ind i driften 
  • Funktioner som er mangeartede, efterspurgte og væsentlige nu og i fremtiden 
  • Mulighed for indflydelse på organisering og etablering af arbejdsgange  
  • En udfordrende og travl hverdag  
  • Tværfagligt samarbejde omkring optimale patientforløb 
  • Arbejdstid i dagvagt på hverdage med 1 senvagt ca. hver 3. uge til kl. 18.00 og senvagt til kl. 17.00 hver 12. fredag 
  • Synlig ledelse og respekt for hinanden 
  • Dedikerede, ansvarlige og humoristiske kolleger 
  • Sociale arrangementer så som tværfaglige temadage, julefrokost, sommerfest og DHL-stafet.

     

Om afdelingen  

Urinvejskirurgisk Afdeling L er en mellemstor afdeling på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, som har højt specialiseret funktion indenfor områderne prostatakræft, blærekræft, binyretumorer, blæredysfunktioner og kompliceret urogynækologi, samt regionsfunktion indenfor nyrecancer og avanceret nyrestenbehandling. Herudover varetager afdelingen basisurologi for eget optageområde. Afdelingen deltager i samarbejde med andre afdelinger i nyretransplantationskirurgi, endokrinkirurgi samt i en kontinensklinik. Afdelingen har ca. 140 medarbejdere fordelt med ca. 110 i Odense og ca. 30 i Svendborg. 

 

Ansøgningsfrist: 28.10.19

 

Samtaler forventes afholdt: 29.10.19

 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.  

 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger,  er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Christina Ursin Strandberg, tlf. 28 74 18 41.  

Vi ser frem til at modtage din ansøgning inkl. CV elektronisk på nedenstående link.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Christina Ursin Strandberg
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    206727
  • Quick-nr.
    383130
  • Indrykningsdato
    16-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    28-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Christina Ursin Strandberg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    206727
  • Quick-nr.
    383130
  • Indrykningsdato
    16-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    28-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.