Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Ph.d.-studerende til projekt om hjernetumorer hos børn og unge

Ved BørneUngeKlinikken og børnekræftlaboratoriet (Bonkolab), Rigshospitalet, opslås et 3-årigt ph.d.-studie til besættelse senest 1-1-2020.

Vi søger en motiveret læge, der har lyst til at forske i området hjernetumorer hos børn og unge.

Hjernetumorer hos børn og unge voksne

Som en gruppe er pædiatriske hjernetumorer de mest almindelige solide tumorer i barndommen efter hæmatologiske kræftsygdomme. Disse tumorer udgør ca. 20% af alle primære pædiatriske tumorer og er hovedårsag til pædiatrisk kræft dødsfald. På nuværende tidspunkt er standardbehandlingen af disse patienter operation med fjernelse af så meget tumorvæv som muligt, kombineret med postoperativ behandling i form af kemoterapi og/eller stråleterapi. På trods af denne behandlingsstrategi ser man tilbagefald af sygdommen (behandlingsresistens), uden kurative muligheder. Samtidigt er det også den gruppe som har alvorligste følger til deres sygdom og behandling.

De seneste 10 år har givet bedre diagnostiske muligheder ved karakterisering af tumor biologi med DNA/RNA-sekventering af tumor, samt methyleringsprofilering implementeret delvist i klinikken. Præcisionsonkologi har et stort potentiale til at forbedre patientterapier og behandlingsresultater efterhånden som vores forståelse af kræftgenomet og tilgængeligheden af ​​targeteret behandlinger øges. Analyse af kræftgenomet er mest informativ, når det parres med germline DNA for at demarkere arvelige og somatiske varianter.

Ph.d. projektets primære fokus

Vi ønsker at karakterisere tumorvæv for alle hjernetumorer fra børn i Danmark med whole genome sequencing (WGS), RNA-profilering samt methyleringsprofilering kombineret med WGS af germline og korrelere dette med behandlingsrespons for de seneste 10 år.

En forskningsuddannelse

Projektet omfatter indsamling af kliniske data fra patientbehandling, indsamling af vævsmateriale, teknisk håndtering af vævsprøver og deltage i analyse af vævsprøver, oprettelse af databaser, datahåndtering, statistisk analyse og publikation. Projektet er primært nationalt, men for en række af delprojekterne gennemføres parallelle studier i andre europæiske lande. Du vil arbejde sammen med alle landets fire børnekræftafdelinger, samt læger og forskere indenfor specialerne pædiatri, patologi, genomisk medicin, statistikere og data behandlere. Du forventes at interagere med vores internationale samarbejdspartnere og deltage aktivt i udenlandske kongresser. Din hverdag vil foregå i et team bestående af forskningsaktive læger, genetikere, cellebiologer, sociologer, antropologer, biostatistikere og bioanalytikere med mangeårig erfaring indenfor klinisk forskning med fokus på kræft hos børn. Bonkolab har en stab på mere end 70 heltids- eller deltidsansatte. Vi brænder for vores projekter og finder glæde i et uhøjtideligt, inspirerende fælles miljø, hvor vi søger at supplere hinanden på bedste vis.                                                                                         

Forventninger til dig

Du er nysgerrig, engageret, ambitiøs og struktureret med interesse for dataanalyse. Du kan samarbejde med flere faggrupper.

Har du dokumenteret erfaring fra tidligere forskning og/eller fra klinisk arbejde indenfor pædiatri, patologi, genomisk medicin, hæmatologi eller intern medicin er det fordel, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Skriftlig ansøgning med C.V. fremsendes via linket senest 27. oktober 2019 kl. 24.00.

Ansættelsessamtaler påtænkes afsluttet senest 1. november 2019.

Ved behov for yderligere information rettes henvendelse til overlæge, Ph.d. René Mathiasen, tlf.: 35458409 / rene.mathiasen@regionh.dk eller Professor, overlæge, dr.med. Kjeld Schmiegelow, tlf.: 35451357 / kjeld.schmiegelow@regionh.dk.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    René Mathiasen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    220813
  • Quick-nr.
    383147
  • Indrykningsdato
    17-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    René Mathiasen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    220813
  • Quick-nr.
    383147
  • Indrykningsdato
    17-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.