Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Personaleadministrationen, 1230 Nuuk

Ledigt lægevikariat i Nanortalik, Sydgrønland

Vil du være en del af en arbejdsplads med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og behandling? Og vil du samtidig opleve Sydgrønland?

Vi har lige et ledigt lægevikariat til vores sundhedscenter i Nanortalik i perioden d.10. marts – d. 30. april 2020.

Tæt samarbejde og sundhedsfremmende

Sundhedsvæsenet i et Grønlandsk distrikt, som Nanortalik, er først og fremmest rettet mod sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Funktionerne udgår fra sygehuset og tilbydes samtlige distriktets beboere, uanset om de bor i by eller bygd. Funktionerne udføres i et tæt samarbejde imellem læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker og det lokale personale, og arbejdet kræver i mange tilfælde tolkebistand.

Størstedelen af lægernes arbejdstid går med almen medicin i ambulatoriet, og der er daglig adgang til laboratorium og røntgen.

Overlægerne på DIH i Nuuk og rejsende speciallæger f.eks. indenfor specialerne øjen-, ØNH- og dermatologi er tætte samarbejdspartnere.

Vil du prøve kræfter med Grønland, eller længes du efter at komme tilbage til Grønland, så ser vi frem til at modtage din ansøgning!

Vi tilbyder

Du bliver del af et lille sundhedscenter, hvor vi er afhængige af hinandens kompetencer. Det betyder altså, at du løser dine daglige opgaver selvstændigt, men hvor det lokale personale står til rådighed ved f.eks. tolkning.

Her venter spændende udfordringer hvor alle dine kompetencer bliver brugt, og hvor tiden og nærværet til patienten vægtes højt. Selvom du er ene læge, så er her også mulighed for sparring med dine lægekollegaer via Skype.

Nanortalik

I Nanortalik vil du opleve lodrette fjeldvægge og være tæt på uendelige fjorde, hvilket giver rig mulighed for sejlads og fiskeri. Her kan en storslået natur opleves både på havet, men også på vandreture i fjeldene eller ind i kystens skærgårde.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

Ansættelses er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201910391  

Ansøgningsfrist: d. 15. november 2019

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Efa Olsen på tlf. +299 64 22 11 eller på e-mail: EFAO@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Kenni Birk Andreasen på tlf. +299 34 46 86 eller på e-mail: KEBA@PEQQIK.GL
Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Kenni Birk Andreasen
  • Adresse
    Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    07-01-2020
  • Quick-nr.
    383179
  • Indrykningsdato
    18-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Adresse
    Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
  • Kontaktperson
    Kenni Birk Andreasen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    07-01-2020
  • Quick-nr.
    383179
  • Indrykningsdato
    18-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.