Region Midtjylland

Medicinske sekretærer

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Lægesekretær til Medicinsk Sengeafsnit 3, Regionshospitalet Randers



Vi søger en uddannet lægesekretær.
Stillingen ønskes besat d. 1. december 2019 eller efter aftale.


En af vores dygtige lægesekretærer gennem 12 år har fået nyt job, hvilket vi selvfølgelig har ønsket stort tillykke med. Vi søger derfor en ny kollega til vores lægesekretær på MS3.

Stillingen er p.t. på Medicinsk Sengeafsnit 3 og er på 32-35 timer.
Afsnittet har 25 senge og behandler primært patienter med Lever- Mave- Tarmsygdomme samt Diabetes og Hormonsygdomme. De to sekretærer på MS3, hvoraf du er den ene af dem, varetager også opgaven vedr. medicinske ambulante kikkertundersøgelser.

Har du lyst til at arbejde i et travlt og omskifteligt miljø, hvor vi prioriterer det tværfaglige samarbejde, er denne stilling måske noget for dig?
Afsnittet er en del af en stor Medicinsk afdeling, hvor I arbejder tæt sammen med øvrige faggrupper.
Lægesekretærgruppen er engagerede, og sætter en ære i at udføre deres funktioner med høj faglighed. Der er i afdelingen ansat 30 lægesekretærer fordelt i forskellige lægefaglige teams, men det betyder ikke, at vi ikke løfter i fælles flok – vi ser os selv som en del af hele Medicinsk Afdeling.

Vi har travlt, så du må gerne være hurtig ved tasterne, men vi hjælper hinanden på tværs af specialerne, som vi har mange af, hvilket også giver rig mulighed for faglig og personlig udvikling.
Er du til udfordringer er vi det rette sted, vi har både store og små, men vi løser dem i fællesskab og gerne med en humoristisk tilgang.
Stillingen er med lørdagsvagt i dagtid ca. hver 9. lørdag.
 
Vi ønsker os en kollega som opfylder nedenstående:
  • er uddannet lægesekretær
  • gerne med erfaring med ovenstående specialer samt registrering
  • er fleksibel og har en positiv tilgang  
  • er serviceminded og har sans for humor
  • befinder sig godt blandt mange mennesker i et travlt miljø
  • er omstillingsparat
  • kan bidrage til at understøtte en høj faglighed blandt lægesekretærerne, samt et godt arbejdsmiljø
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • har erfaring med Midt-EPJ
  • være en tæt samarbejdspartner til både sygeplejersker og læger i specialet med henblik på udvikling af gode patientforløb  
Vi tilbyder:
  • en afdeling, hvor sekretærernes indsats er meget værdsat
  • tilknytning til et dynamisk og ansvarsbevidst team af sekretærkolleger
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • høj grad af indflydelse, planlægning og ansvar for egne opgaver
  • et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige medarbejdere
  • stor indflydelse og frihed i opgaveløsningen  
Du kan få yderligere information om stillingen hos ledende lægesekretær Dorte K. Munkholm tlf. 78421605 eller hos lægesekretær Ditte Pedersen MS3 tlf. 78422870
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er fredag d. 15. november 2019.
Samtaler forventes afholdt i uge 47.






Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Dorte K. Munkholm
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    20095
  • Quick-nr.
    383192
  • Indrykningsdato
    18-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Dorte K. Munkholm
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    20095
  • Quick-nr.
    383192
  • Indrykningsdato
    18-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.