Region Syddanmark

Region Syddanmark

Indgang 112, 5. sal, Kløvervænget 10, 5000 Odense C

Overlæge/Afdelingslæge søges til Steno Diabetes Center Odense (SDCO)

 

Steno Diabetes Center Odense (SDCO) er etableret 1. januar 2018 og under udvikling som et internationalt førende diabetescenter ved Odense Universitetshospital. En af hovedopgaverne for SDCO er at være kraftcenter for at udvikle nye behandlings- og forebyggelsesmetoder, dvs. udvikle og udføre behandling og forebygge senkomplikationer på et højt internationalt niveau. SDCO er etableret i et samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden og Region Syddanmark.

 

Overlæge/afdelingslæge med klinisk funktion ved Steno Diabetes Center Odense (SDCO)

Der søges en bredt klinisk uddannet speciallæge i endokrinologi gerne med erfaring med projektledelse og/eller forskningsaktivitet/interesse. Ansættelse pr. 1. januar 2020 eller snarest herefter.

SDCO’s kliniske kerneaktiviteter er behandling og forebyggelse af senkomplikationer hos patienter med diabetes, som er tilknyttet centret samt varetagelse af højt specialiseret diabetesbehandling for Region Syddanmark. Herudover arbejder SDCO med en stor portefølje af supplerende initiativer som omfatter projekter indenfor behandling og pleje, kvalitet, kompetenceudvikling, teknologi og tværsektorielt samarbejde. 

SDCO har et tæt samarbejde med Endokrinologisk Afdeling M med faglig sparring og fælles konferencer.

Dit nye job 

Du vil blive involveret i flere af vores supplerende aktiviteter, der igangsættes i forbindelse med implementeringen af drejebogen for SDCO. Det kan fx dreje sig om sammedagskomplikationsscreening, udgående og opsporende funktion af diabetesteam på OUH, teknologivurdering og kompetenceudvikling af personale. Involvering i disse udviklingsprojekter, vil ske efter en individuel vurdering i forhold til kvalifikationer og ønsker hos ansøger.

Udover dette vil din funktion være klinisk ambulant aktivitet på SDCO, hvor du skal varetage behandlingen af patienter med type 1- og type 2-diabetes, samt andre former for diabetes. Afhængig af kvalifikationer og interesse, vil der være rig mulighed for at indgå i mere specialiseret behandling, fx insulinpumpebehandling eller graviditetsdiabetes. På udvalgte dage varetages stuegang på sengeafdeling MC98, hvor der er såvel endokrinologiske som reumatologiske og intern medicinske patienter indlagt, herunder diabetes patienter.  Du går stuegang på de endokrinologiske patienter sammen med dine kolleger fra Endokrinologisk Afdeling M. Til stillingen vil der eventuelt være knyttet en vagtforpligtelse i samarbejde med Afdeling M i weekends (aktuelt ca. én gang pr kvartal). Derudover kan der blive tale om vagtforpligtelse i FAM efter nærmere aftale.

Endelig forventer vi, at du deltager aktivt i vores undervisningsaktiviteter og kompetenceudvikling af personale såvel internt som eksternt. Der er rigtig gode muligheder for forskning, da vi har en stor forskningsaktivitet på SDCO både basal, translationel og klinisk forskning.

Vi søger en overlæge/afdelingslæge der:

  • er speciallæge i endokrinologi med dansk autorisation
  • har solid klinisk erfaring indenfor diabetologi
  • gerne projektledelseserfaring
  • har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • åben og udviklingsorienteret
  • kan deltage aktivt i SDCO’s uddannelse og kompetenceudvikling af personale
  • vant til, at arbejde i tværfaglige teams

Vi tilbyder et center, hvor:

  • klinik, uddannelse og udvikling bliver prioriteret højt
  • der er fokus på den allerhøjeste kvalitet i de kliniske ydelser
  • der er fokus på tværfagligt samarbejde
  • vi arbejder med patienten først
  • der er en udtalt grad af brugerinvolvering, bla med et permanent brugerråd
  • der er etableret et samarbejde med regionens sygehuse (Steno partner sygehuse), praktiserende læger, kommuner og øvrige Steno Diabetes Centre i Danmark
  • motivation, medinddragelse, et højt informationsniveau og et godt arbejdsmiljø er prioriteret højt
  • vi arbejder med OUH’s medarbejderskabet

Løn- og ansættelsesvilkår:

Bedømmelsen af ansøgernes faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv kompetenceområder, jf. faglig bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge - Link til Region Syddanmark - Den lægelige videreuddannelse

Med afsæt i ansøgerens kvalifikationer følges overenskomst for overlæger/afdelingslæger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og den forhandlingsberettigede organisation (FAS Foreningen af Speciallæger / YL Foreningen af Yngre Læger)

Kandidater der kommer fra ansættelsesforhold uden for Region Syddanmark, vil have 3 måneders prøvetid.

Inden endelig ansættelse vil der blive indhentet referencer. Du bedes nævne referencer i din ansøgning eller medtage disse til eventuel samtale.

Stillingen er en fuldtidsansættelse og ledig til besættelse 1. januar 2020 eller efter aftale.

Ansøgning og yderligere oplysninger:

Ansøgningen skal vedlægges kopi af speciallægeautorisation samt curriculum vitae.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen, OUH og SDCO ved henvendelse til:
Klinikchef, specialeansvarlig overlæge, dr.med. Michael Røder, michael.roder@rsyd.dk, 2624 4473, eller Centerdirektør, MD, Ph.d. Jan Erik Henriksen, jeh@rsyd.dk, 2033 2174

Information kan findes på Region Syddanmarks hjemmeside, OUHshjemmeside og SDCOs hjemmeside.

Ansøgningsfrist ´mandag den 11. november 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 47.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Helle Kofoed Jensen
  • Adresse
    Indgang 112, 5. sal, Kløvervænget 10, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    208933
  • Quick-nr.
    383195
  • Indrykningsdato
    13-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Indgang 112, 5. sal, Kløvervænget 10, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Helle Kofoed Jensen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    208933
  • Quick-nr.
    383195
  • Indrykningsdato
    13-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.