Region Sjælland

Region Sjælland

Vestermarksvej 9, 4000 Roskilde

Lægesekretær i kombinationsstilling på Hæmatologisk Afdeling, SUH Roskilde

Uddannet lægesekretær søges til fast kombinationsstilling i Hæmatologisk Afdeling, SUH Roskilde

Vi er en lægesekretærgruppe, som er fyldt med energi og gode kompetencer? - Nu mangler vi bare dig. Er DU klar?

Mit navn er Elin, jeg er ledende lægesekretær på Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde, for en stærk stabil lægesekretærgruppe med bred erfaring og god aldersspredning. Jeg har været ledende lægesekretær i mange år, og vægter synlighed, udvikling af personalets kompetencer, fagligt engagement og loyalitet højt.

Jeg søger en lægesekretær, som har kompetencer i Sundhedsplatformen, lyst og evner til at være i en kombinationsstilling i Hæmatologisk Afdeling. Du får som udgangspunkt plads i ambulatoriet, men med funktioner i både ambulatorium, call-center og sengeafsnit.
 

Hvem er du?
Du er uddannet lægesekretær, som kan se sig selv i en kombinationsstilling i Hæmatologisk Afdeling. Du deler din erfaring og viden, ligesom du lytter til dine kollegers input. Du kan lide medindflydelse og arbejder kvalitetsbevidst. Du er skarp i din kontakt til patienterne for at yde den bedste service til dem. Samtidig værner du om arbejdsmiljøet og er med til at skabe tryghed og respekt i afdelingen.

Det vil være en fordel, at du har noget erfaring, som lægesekretær og med Sundhedsplatformen, men er du nyuddannet er det ingen hindring for at søge. Er du stærk i registrering, er det absolut en fordel.
 

Om lægesekretærgruppen
Vi er i alt 12 lægesekretærer, som dækker alle kliniske administrative opgaver i afdelingen.

Arbejdsopgaverne i ambulatoriet er mangeartede: Koordination af patienternes videre forløb i afdelingen, opfølgning på ordinationer samt sende henvisninger mv.
Vi har en kontaktlæge/kontaktlægesekretær makker-parordning, der gør, at vi sidder med i konsulationsrummene hos lægerne og derfor er i tæt kontakt med patienterne.

Derudover varetages der call-center, bookingbetjening og postfunktion.

På sengeafsnittet håndteres alle opgaver omkring de indlagte forløb og her koordineres også det videre forløb for patienterne, når de udskrives. Der læses desuden notater og gennemføres registreringer.

Som tillæg til ovennævnte sørger vi for, at patienterne og de pårørende føler sig ventet og velkomne.

Der er ti engagerede og dedikerede lægesekretærer i vores ambulatorium og på hvert af vores to afsnit på sengeafdelinger, er bemanding en lægesekretær på henholdsvis L-afsnit og M-afsnit, som er ligeså engagerede og dedikerede. Alle arbejder selvstændigt, men hvor samarbejde samtidig vægtes højt

Vi har fællesskab, engagement, effektivitet som nøgleord. Vi går derfor ikke af vejen for at byde ind på andre opgaver, når egne opgaver er løst. Samtidig brænder vi for en udfordrende hverdag, hvor vi kan dele ud af vores viden. Desuden har vi fokus på service, drift og kvalitet. Vi har et sundt arbejdsmiljø i lægesekretærgruppen, der er præget af ovennævnte nøgleord og værdier.
 

Hvad kan vi tilbyde dig
Stillingen er en 37 timeres kombinationsstilling, fra 1. december 2019, eller snarest herefter.
Der er 16-vagt om fredagen, som er på rul i ambulatoriet og 1-2 x om ugen efter nærmere aftale.
Vi har mentor-ordning, som sammen med dig følger dit introduktionsprogram, hvor der tages afsæt i din forudgående viden. Der er åbenhed om læring i hele lægesekretærgruppen, som er gode til at lære fra sig. Vi har intern læring ifm. nye tiltag.
 

Er du blevet nysgerrig

Så er du velkommen til at komme forbi og hilse på og se vores faciliteter, hvor der også vil være mulighed for at få en snak om arbejdsopgaverne.

Du kan ringe på 4732 4804 eller skrive til mig elrk@regionsjaelland.dk for nærmeres aftale, eller hvis du har spørgsmål.

 

Ser frem til at høre fra dig. Bemærk kort ansøgningsfrist.

 

Venlig hilsen

 

Elin Roland Krieger

Ledende lægesekretær
Hæmatologisk Afdeling, SUH

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Elin Krieger
  • Adresse
    Vestermarksvej 9, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    007633
  • Quick-nr.
    383212
  • Indrykningsdato
    21-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Vestermarksvej 9, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Elin Krieger
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    007633
  • Quick-nr.
    383212
  • Indrykningsdato
    21-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.