Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Ledende oversygeplejerske til Lungemedicinsk og Endokrinologisk Afdeling

Vi søger en visionær leder som sammen med den ledende overlæge, ønsker at stå i spidsen for den fortsatte udvikling af vores Lungemedicinske og Endokrinologiske Afdeling.
Afdelingen er i gang med en organisatorisk ændring, hvor den nuværende Medicinske Enhed deles i to afdelinger – en ny etableret Hjertemedicinsk Afdeling og en Lungemedicinsk og Endokrinologisk Afdeling som også varetager den palliative funktion samt den administrative og sekretariatsmæssige funktion, i tæt samarbejde mellem afdelingsledelserne.

Som ledende oversygeplejerske bliver du en del af et lederteam som i fællesskab skal sikre den nødvendige organisationsudvikling frem mod Nyt Amager og Hvidovre Hospital. Vi har i hospitalets lederteam fokus på udvikling af vores lederskab og vigtigheden af at skabe et ledelsesnetværk baseret på helhedssyn, åbenhed og tillid.

Der skabes en unik mulighed for at udvikle såvel de fysiske rammer som den interne organisering, således, at den understøtter en fremtidssikret, effektiv og patientfokuseret behandling af hospitalets 547.000 borgere. Har du lyst til at være en del af denne udviklingsproces, har vi stillingen til dig med ansættelse pr. 1. februar 2020 eller efter aftale.

Opgaven
Sammen med den ledende overlæge vil du få ansvaret for: 

  • At styrke og videreudvikle patientforløbene i egen afdeling, og i samarbejde med øvrige afdelinger at udvikle optimale patientforløb på Amager og Hvidovre Hospital.
  • At styrke sammenhængende patient-/borgerforløb i det tværsektorielle samarbejde.
  • At styrke patientinvolveringen og patientens perspektiv i såvel det kliniske som det organisatoriske udviklingsarbejde.
  • At præge udviklingen af et af landets største akuthospitaler, herunder sikre de medicinske specialers aktive bidrag til løsningen af de akutte opgaver.
  • At afdelingens ressourcer udnyttes optimalt, og afdelingens budget og krav til nærhedsfinansiering overholdes.
  • At sikre udvikling af ledelsesteam og medarbejdere gennem tillid og delegering af ansvar, med et kontinuerligt fokus på at være rollemodel for, at skabe et attraktivt arbejdsmiljø, tværfagligt samarbejde og god ledelse.
  • At styrke udviklings- og forskningsaktivitet til gavn for patienterne.
  • At sikre et attraktivt, tværfagligt uddannelses- og forskningsmiljø.

Om Lungemedicinsk og Endokrinologisk Afdeling
Afdelingen består af specialerne lungemedicin og endokrinologi samt varetagelse af hospitalets palliative funktion, i alt 58 senge. Specialerne har tillige stor ambulant aktivitet med basale og højt specialiserede funktioner.
Sammen med den ledende overlæge skal du stå i spidsen for afdelingens daglige udvikling og drift samt varetage det ledelsesmæssige og faglige ansvar for afdelingens 235 engagerede medarbejdere.

Vi søger en ledende oversygeplejerske der:

  • Har en stærk faglig og ledelsesmæssig identitet, og formår at drive ledelse af ledere.
  • Vi forventer, at du har ledelsesværdier, der kontinuerligt styrer mod at sikre patientforløb af høj kvalitet.
  • Har organisatorisk forståelse og evne til at samarbejde på alle niveauer.
  • Har en tydelig kommunikation samt ledelsesmæssig gennemslagskraft baseret på en åben, involverende og anerkendende ledelsesstil.
  • Kan samle og lede en stor tværfaglig gruppe.
  • Har et stærkt fokus på betydningen af et attraktivt arbejds- og uddannelsesmiljø som grundlag for fastholdelse og rekruttering.
  • Har evne og flair for at skabe et attraktivt og udviklende samarbejde på tværs af afdelinger, og ikke mindst med de tværsektorielle samarbejdspartnere.
  • Formår at tilrettelægge en effektiv drift, økonomistyring og prioritering af ressourcer for en stor afdeling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Har ovenstående vakt din interesse for stillingen så send en motiveret ansøgning og cv senest 7. november 2019, kl. 12.00.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler er planlagt til den 4. december 2019 og anden runde den 16. december 2019. Kandidater der går videre til anden runde vil blive bedt om at gennemføre personlighedstest i perioden 5. december – 11. december 2019.

Du er meget velkommen til at hente yderligere oplysninger omkring Nyt Amager og Hvidovre Hospital, herunder hospitalets generalplan m.m. hos vicedirektør Janne Elsborg på telefon 2513 6991 eller hos ledende overlæge Steen Andersen på telefon 2169 9943 samt på www.hvidovrehospital.dk

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos chefsekretær Maja Bruun Nybjerg på telefon 3862 2643.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Maja Bruun Nybjerg
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    220770
  • Quick-nr.
    383216
  • Indrykningsdato
    21-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    07-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Maja Bruun Nybjerg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    220770
  • Quick-nr.
    383216
  • Indrykningsdato
    21-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    07-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.