Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kristineberg 3, 2100 København Ø

psykologer til 2 barselsvikariater på børnepsykiatrisk ambulatorium for større børn

Jobbet 

Psykologen vil indgå med reference til afsnittets overlæge som sagsansvarlig i et tværfagligt team.  

Ambulatoriet for større børn varetager udredning og behandling af børn i alderen 8-13 år, hvor der er mistanke om psykisk lidelse. Ambulatoriet har både almene og specialiserede funktioner. Ambulatoriet har en tværfaglig medarbejdergruppe bestående af psykologer, læger, sygeplejersker, sekretærer og en socialrådgiver.  

Ambulatoriet har regionsfunktion indenfor komplekse diagnostiske tilstande inden for affektive lidelser, ADHD, autismespektret, OCD og/eller Tourette-syndrom og højt specialiseret funktion inden for komplekse tilstande inden for affektive lidelser, angst og tvangslidelser. Ambulatoriet har tæt samarbejde med forskningsenheden ift. udredning og behandling af børn og unge med OCD. Behandlingen varetages af erfarne psykologer og speciallæger med en kognitiv terapeutisk uddannelse. Der er løbende supervision af specialpsykolog, der er specialist i psykoterapi.                      

Som centrale funktioner for psykologen på afsnittet tænkes 

  • Psykopatologisk udredning herunder psykologisk testning
  • Behandling herunder psykoedukation af børn og forældre
  • Supervision og undervisning
  • Deltagelse i forældrearbejde 

Vi tilbyder 

  • En dynamisk og udviklende arbejdsplads
  • Tværfagligt samarbejde med varierede arbejdsopgaver
  • Psykoterapeutisk arbejde med børn og deres familier
  • Engagerede kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø
  • Deltagelse i et stort, rigt fagligt miljø 

Centrets medarbejdere og ledere arbejder på at udvikle en fælles forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier. 

Vi forventer, at du har 

  • Autorisation
  • Erfaring med udredning og behandling af børn, gerne fra børne- og ungdomspsykiatri
  • Erfaring med psykoterapi
  • Fagligt engagement og gode samarbejdsevner 

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Stillingerne er 1 årige barselsvikariater på 37 timer ugentligt fra hhv. 1. december 2019 og 1. januar 2020. 

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.  

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse. 

Ansøgningsprocedure

Ansøgning med CV, autorisationsbevis samt eventuelle bilag m.m., sendes elektronisk via linket i dette opslag.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Birgitte Bugge (3864 1121) eller chefpsykolog Marianne Skydsbjerg marianne.skydsbjerg@regionh.dk 

Ansøgningsfrist mandag den 4. november 2019 kl. 12.00 

Ansættelsessamtaler afholdes  fredag den 8. november 2019. 

Indkaldelse sker elektronisk.

Region Hovedstaden indfører per 1. januar 2020 "røgfrie arbejdspladser". Det vil sige, at det fra årsskiftet ikke længere er tilladt at ryge i arbejdstiden. 

Arbejdsgiver:

Region Hovedstadens Psykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center 

Afdeling Bispebjerg

Bispebjerg Bakke 30

2400 København NV

 

 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden har 650 ansatte og består af 2 afdelinger: Afdeling ambulant og afdeling døgn. Centret varetager hovedfunktion og alle specialiserede funktioner i børne- og ungdomspsykiatri. Der lægges vægt på forskning og udvikling.

 

Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC’s hjemmeside: www.buc-regionh.dk

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Marianne Skydsbjerg
  • Adresse
    Kristineberg 3, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    220866
  • Quick-nr.
    383266
  • Indrykningsdato
    22-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    04-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Kristineberg 3, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Marianne Skydsbjerg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    220866
  • Quick-nr.
    383266
  • Indrykningsdato
    22-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    04-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.