Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Overlæge/afdelingslæge til Radiologisk Klinik (ultralyd), Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Radiologisk Kliniks Ultralydsafsnit søger en afdelingslæge/overlæge til besættelse snarest.

Klinikkens ansvars- og arbejdsopgaver
Radiologisk Klinik har i alt ca. 440 medarbejdere fordelt på Blegdamsvej og Glostrup Matriklen og udefunktioner på Hvidovre og Bispebjerg (mammografiscreening).

Radiologisk Klinik Rigshospitalet, varetager radiologiske undersøgelser og interventioner. Klinikken har lokal-, land/landsdelsfunktion samt universitetsfunktion. Der modtages patienter fra hele Danmark, Færøerne samt Grønland. Klinikken samarbejder med alle sengebærende afdelinger og ambulatorier på Rigshospitalets matrikler og har alle modaliteter inden for konventionel radiologi, MR- og CT-scanning, ultralyd, mammografi, inkl. screening samt intervention bl.a. inden for kardiovaskulær og neuro diagnostik. Der er installeret nyere ultralydsudstyr, 64 og 320-slice CT, 1,5 og 3 T MR-apparaturer, flatpanel gennemlysningsudstyr, konventionel direkt-radiologi og digitalt mammografiudstyr. Afdelingen er helt digitaliseret med RIS og PACS.

Radiologisk Klinik på Blegdamsvej er inddelt i sektioner med hver sit ekspertområde (thoraco-abdominal, UL, neuro, ortho og vaskulær intervention samt mamma). Hertil kommer Radiologisk Klinik Glostrup. Der er 6 døgndækkende lægevagthold (neuro, neurointervention, thoracoabdominal inklusive UL, vaskulær intervention, multitraume og Glostrup).

Om Ultralydsafsnittet
Ultralydsafsnittet betjener hele hospitalet og har et udstrakt samarbejde med alle hospitalets afdelinger. Derfor har vi et meget bredt spektrum af undersøgelsestyper og interventioner. Der udføres ca. 12.300 UL-skanninger, inklusive årligt. De største undersøgelsesgrupper er indenfor onkologi, børn, gastrokirurgi samt urologi, herunder biopsi og andet intervention inklusive behandlinger (f.eks. tumor-ablation).

Ultralydsafsnittet har 6 næsten ens undersøgelsesrum, udstyret med nyere high-end maskiner. Afsnittet har en fast stab på 5 overlæger, 1 afdelingslæge samt 1 overlæge og 1 afdelingslæge i rotation med den thoracoabdominale sektor. Derudover er der næsten altid 2-3 yngre læger i uddannelsesforløb samt tilknyttede ph.d.-studerende.  Vi har en fast stab af plejepersonale bestående af sygeplejersker og SOSU-assistenter.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i diagnostisk radiologi, som har en særlig interesse i og bred erfaring med ultralyd. For at komme i betragtning til ansættelse som overlæge kræves en dokumenteret bred uddannelse i ultralyd og interventionel ultralyd.

Det primære arbejdsområde er alle typer af de ultralydundersøgelser, som afdelingen tilbyder. Stillingen kan, uanset type, eventuelt kombineres med delvis funktionstid i en anden af Klinikkens sektorer, hvis ansøger har særlige kompetencer og/eller interesseområder, som rækker ud over modalitetsopdelingen.
Uanset stillingstype må ansøger gerne være innovativ og have drivkraft til at indføre nye undersøgelsestyper samt være med til at fastholde afsnittets status som et af landets førende.

Undervisning og forskning
Der foregår en del forskning i Radiologisk Klinik og ansøgeren vil få mulighed for at deltage heri. I en overlægeansættelse forventes det, at ansøgeren bidrager til at styrke forskningen indenfor ultralyd. Ansøger med forskningserfaring vil være ønskelig.  Afsnittets speciallæger deltager i en række forskellige multidisciplinære tumorkonferencer på hospitalets kliniske afdelinger, ligesom alle deltager i undervisning af læger og studerende i uddannelsesforløb.

Reference
Stillingen refererer til klinikchefen og i det daglige arbejde til den dagligt driftsansvarlige overlæge på ultralydsafsnittet.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten for overlæger indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes lønnings- og takstnævn. Såfremt  ansøger allerede er tjenestemand i Region Hovedstaden, vil ev.t ansættelse kunne ske på tjenestemandsvilkår.

Vagt
Uanset stillingstype kan ansøger vælge at deltage i det thoracoabdominale vagtlag eller ej. Vagterne deles med de vagthavende læger i den thoracoabdominale sektor og ultralydssektoren. Der er i hverdage tale om vagt på tjenestedet efterfulgt af rådighedsvagt fra bolig. I weekenderne er vagterne 2-delte med vagt på stedet.


Yderligere oplysninger 
Yderligere informationer om stillingen kan fås ved henvendelse til dagligt driftsansvarlig overlæge Birthe Merete Henriksen på e-mail:
Birthe.Merete.Henriksen@regionh.dk  eller til klinik- og screeningschef Ilse Vejborg på e-mail: ilse.vejborg@regionh.dk. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos klinikchefsekretær Zasja Ahmad på e-mail: zahm0007@regionh.dk eller på telefon: 35 45 89 11.

Ansøgning
Ansøgningen skal vedlægges CV og specialægeautorisation samt publikationsliste (publikationer skal ikke medsendes, men vil blive indhentet såfrem bedømmelses- eller ansættelsesudvalget ønsker dette. I ansøgningen skal der også redegøres for kvalifikationer og interesser.
For ansøgere til en overlægestilling vil bedømmelsen af ansøgernes faglige kvalifikationer ske på grundlag af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder: ”Medicinsk ekspert, Samarbejder, Kommunikator, Leder og administrator, Akademiker, Sundhedsfremmer, Professionel”, jf. ”Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden for 2007”, der kan ses på www.regionh.dk.

Ansøgningsfristen er d.  27. november 2019 kl. 12.00.

Om Diagnostisk Center
Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.600 medarbejdere og en årlig omsætning på 1 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, uddannelse og forskning. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer. Centrets 33 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 500 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Centret rummer Radiologisk Klinik, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Klinisk Biokemisk Afdeling, Genomisk Medicin, Patologiafdelingen, Region Hovedstadens Klinisk Immunologisk Afdeling, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Klinisk Genetisk Klinik, Medicinsk Forskningsbibliotek og DEKS.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Ilse Vejborg
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    220880
  • Quick-nr.
    383298
  • Indrykningsdato
    22-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Ilse Vejborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    220880
  • Quick-nr.
    383298
  • Indrykningsdato
    22-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.