Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Vil du være med til at styrke indsaten over for nogle af de mest komplekse patienter i psykiatrien og samarbejdet med socialpsykiatrien? Så søger botilbudsteamet på Psykiatrisk Center Amager dig som afsnitsledende overlæge

Psykiatrisk Center Amager har i 2017 etableret et specialiseret ambulant team for patienter, der bor på socialpsykiatriske botilbud i centerets optageområde. Der er 8 mellemstore botilbud mellem 25-48 pladser på hvert, som til sammen udgør godt 300 pladser i optageområdet. Heraf modtager ca. 250 beboere p.t. ambulant behandling på PC Amager.

Stillingen søges besat med afsnitsledende overlæge og er ledig fra 1. december 2019.

Teamet udvikler og varetager den samlede udrednings- og behandlingsindsats overfor de patienter, der bor på botilbuddene. Derudover har teamet etableret et fast og konstruktivt samarbejde med ledelserne på de respektive botilbud, ligesom teamet varetager en rådgivnings- og undervisningsfunktion ift. botilbuddenes medarbejdere. Der er afsat midler til teamets undervisningsindsats således, at det er muligt at honorere eksterne undervisere etc. Undervisningsindsatsen planlægges i et samarbejde med botilbudsledelserne og indeholder hovedsageligt sundhedsfaglige emner omkring psykopatologi, psykofarmakologi og psykoterapeutiske interventioner, deeskalering på botilbud etc.

Botilbudsteamets profil er et intensivt ambulant behandlingstilbud, idet teamet er udgående og har en akut tilkaldefunktion i almindelig dag tid. Teamet arbejder efter patientforløbsbeskrivelserne og er i proces med at omstille til F-ACT organisering – forstået på den måde,
at vil have fokus på den akutte indsats for de ustabile patienter. Teamet afstemmer derfor besøg efter beboernes aktuelle behov, men er fortsat fysisk tilgængeligt på faste ugedage på de respektive botilbud med forskelligt interval.

I det daglige opsøger teamets læger og sygeplejersker patienterne under indlæggelse således, at teamets erfaringer med patienterne i det ambulante udnyttes bedst muligt, når ptatienten er indlagt. Teamets læger og sygeplejersker deltager i stuegangssamtaler, pårørendesamtaler, netværksmøder mm. Teamet fungerer i høj grad som bindeled og kommunikator mellem botilbud og sengeafsnit. Teamet medvirker til at sikre, at problemstillinger oplevet på botilbud, tænkes i beslutninger og tiltag under indlæggelse, samtidigt med at teamet i det omfang som det er muligt, aflaster læger på sengeafsnit.

Teamet har base på Digevej 110, hvorfor der er god mulighed for kollegialt samvær med den øvrige lægegruppe, deltagelse i undervisning og konferencer efter behov.

Teamet består af:

  • Speciallæge – den opslåede stilling
  • Afdelingssygeplejerske
  • 1 reservelæge
  • 5 sygeplejersker
  • 1 recoverymentor
  • 1 sekretær

Flere af botilbuddene har dobbeltdiagnosepatienter – på Sundbyhus er dette den primære målgruppe. Psykiatrisk Center Amager har særlig interesse i at opbygge erfaring og viden på dette område særligt i forhold til det tværsektorielle samarbejde. Vi har fokus på koordinerende indsatsplaner og i stillingen kan indgå tid til forskning på området.

Det er en forudsætning for at søge stillingen, at speciallægen vil tage aktivt del i forbedringsarbejdet, da det er en del af kulturen på centeret. Der er god mulighed for videreuddannelse heri, ligesom der er et godt kollegialt miljø samt ugentlig lægefaglig undervisning på centeret.

De kliniske opgaver består i:

  • Behandlingsansvar for patienter på botilbud i centerets optageområde
  • Rådgivning, sparring og undervisning af personale på botilbud
  • Tæt tværfagligt samarbejde med kommunale aktører
  • Retsligt ansvar for borgere med behandlingsdom (ca. 10 % af beboerne)
  • Deltagelse i netværksmøder med pårørende, plejepersonale, sagsbehandler fra kommuner, døgnafsnit, Kriminalforsorgen og andre samarbejdspartnere
  • Deltage i tværfaglig behandlingskonference, hvor ugens aktiviteter planlægges og drøftes

Om Psykiatrisk Center Amager:
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 239.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst. Centeret har 9 døgnafsnit med i alt 129 sengepladser fordelt på fire intensive og fire åbne, subspecialiserede sengeafsnit samt et modtageafsnit og dertil hørende akutmodtagelse. Den ambulante behandling varetages udover på Digevej i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej.
Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basis- uddannelse), speciallæge i almen medicin samt til Introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer. Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 4. semester ved Københavns Universitet.

Du kan læse mere om centret her

Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er 37 timer ugentligt. Stillingen er vagtbærende. Speciallægen deltager enten i døgnbagvagt eller Speciallægevagt i Front (SIF) med forventeligt 2-3 vagter fra 15:30-20 månedligt samt en weekend hver anden måned. Aktuelt er ordningen særskilt aflønnet.

Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure:
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om fuldt CPR-nr., CV, autorisation/eksamensbevis og oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket herunder. Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.
Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Kamma Rubin, camilla.kamma.rubin@regionh.dk eller klinikchef René Sjælland på mail rene.sjaelland@regionh.dk og tlf. 21 72 95 01.

Ansøgningsfrist: Mandag den 25. november 2019.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    220882
  • Quick-nr.
    383301
  • Indrykningsdato
    22-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    220882
  • Quick-nr.
    383301
  • Indrykningsdato
    22-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.