Barselsvikariat som psykolog ved Psykiatrisk Klinik Rønde
Et barselsvikariat som psykolog ved Psykiatrisk Klinik Rønde (tidligere Lokalpsykiatri Djursland), Regionspsykiatrien Randers, er ledig pr. 1. marts 2020. Stillingen er på 37 timer/uge i 8 måneder, eventuelt med mulighed for forlængelse.Stillingen er i vores team, der arbejder med OCD- og angstlidelser samt PTSD.
Psykiatrisk Klinik i Rønde (PKR) hører under Regionspsykiatrien Randers, og vi tilbyder udredning og behandling til ovenstående patientgrupper fra Favrskov- , Randers-, Norddjurs- og Syddjurs Kommuner, svarende til et befolkningsgrundlag på ca. 220.000.
Vi søger en erfaren psykolog med følgende kompetencer:
- Erfaring med udredning og behandling af angst og OCD.
- Viden om psykopatologi og differentialdiagnostik.
- Kognitiv Adfærdsterapeutisk efteruddannelse, eller erfaring dermed, da vi primært
arbejder ud fra denne referenceramme.
- Gerne erfaring indenfor PTSD -udredning og behandling.
- Erfaring med Midt-EPJ.
- Lyst til faglig udvikling, fleksibilitet, engagement og ansvarlighed.
- Evnen til tværfagligt samarbejde.
Vi kan tilbyde:
- Et afvekslende arbejde i et erfarent tværfagligt team, med 2 andre psykologer, overlæge,
sygeplejerske og ergoterapeut.
- Patientarbejde, med udredning samt behandling enten individuelt eller i gruppe.
- Supervision, intern undervisning og behandlingskonferencer, med vægt på fagligheden.
- Et godt arbejdsmiljø i gode rammer, tværfaglig tilgang og masser af spændende arbejde
- Faglig tilknytning til psykologgruppen i Regionspsykiatrien Randers.
- Gode og godt beliggende lokaler med fine busforbindelser fra Århus.
Arbejdsstedet er primært i Rønde, men vi har også sattelitkontorer i Grenaa og Ebeltoft.
Endvidere vil der eventuelt kunne forventes arbejdsdage i Randers, hvor vi behandler angst- og PTSD patienter fra Randers og Faurskov Kommuner.
Da vi er en del af Regionspsykiatri Randers, er der også et tæt samarbejde med de 3 sengeafsnit og de 2 øvrige ambulante klinikker i Randers.
Udover ovenstående varetager PKR behandlingsopgaver i hovedfunktion for Nord- og Syddjurs Kommuner, indenfor de fleste psykiatriske diagnosegrupper. Der vil kunne forventes afgrænsede psykologopgaver i forhold til de øvrige diagnosegrupper.
Vi er godt 30 søde kollegaer, både læger, sygeplejersker, sekretærer, plejer, psykologer og ergoterapeuter.
Psykologen refererer ledelsesmæssigt til funktionsledelsen i PKR, som består af overlæge Søren Mikkelsen og ledende sygeplejerske Charlotte Persson.
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos overlæge Søren Mikkelsen (7847 5512/ 23699082). Mail: somikk@rm.dk eller psykolog Christel Merlin (40987981)
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 12. december 2019 om eftermiddagen i Rønde.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Randers - Adresse
Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ -
Kontaktperson
Christina Monberg Jeppesen - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2020 - Regionens jobnr.
20395 - Quick-nr.
384201 - Indrykningsdato
12-11-2019 -
Ansøgningsfrist
03-12-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×