Region Nordjylland

Klinik Medicin og Akut: Sekretariat

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Afsnitssekretær Endokrinologisk Afdeling/Steno Diabetes Center Nordjylland

Spændende udfordring!
 
Vi søger en selvstændig, energisk og rutineret lægesekretær med lyst til tværfagligt samarbejde og som kan bidrage til et godt arbejdsmiljø i stillingen som afsnitssekretær for lægesekretærerne på Endokrinologisk Afdeling/Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN).
Hovedfunktionen som afsnitssekretær er koordinering af de daglige arbejdsopgaver i afsnittets sekretariat og i øvrigt deltagelse i sekretariatets funktioner.
Der er weekendarbejde og helligdagsarbejde, som indebærer ca. 5 vagter pr. år, hvor der primært skrives stuegang for alle de medicinske afdelinger i Medicinerhuset.
 
Du vil opleve et tæt tværfagligt samarbejde både internt i afdelingen og på tværs af hele klinikken, idet vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden på tværs af specialerne. Du vil blive en del af et fantastisk team både blandt afsnitssekretærerne og lægesekretærerne, hvor hver især bidrager med høj faglig kompetence. Du vil opleve et positivt arbejdsmiljø, hvor omgangstonen er god og arbejdsglæden vægtes højt.
 
Arbejdsopgaver som afsnitssekretær:
  • Koordinering, prioritering og fordeling af arbejdsopgaver i eget område og under hensyntagen til den samlede opgavemængde i hele klinikken i samarbejde med den ledende sekretær
  • Medvirke til personaleudvælgelse og ansættelser
  • Efter delegation fra den ledende sekretær ansvarlig for introduktion og supervision af nyt personale
  • Ansvarlig for arbejdstidsplaner, afspadsering, ferieplanlægning, ajourføring i lønsystemet og håndtering af sygemeldinger i samråd med den ledende sekretær
  • Medvirke ved forbedring af arbejdsmetoder og indføring af nye procedurer
  • Koordinering og implementering af sekretæropgaver i forbindelse med opstart af nye supplerende tilbud til diabetikere i samarbejde med SDCN
  • I samarbejde med den ledende sekretær deltage i afvikling af medarbejderudviklingssamtaler i eget område
Mulighed for at varetage funktioner som ex. registreringsansvarlig m.m.
 
Arbejdsopgaver i sekretariatet:
Du får selv indflydelse på hvilke funktioner i sekretariatet, du i øvrigt deltager i. Du vil blive en del af et velfungerende sekretærteam i en afdeling i rivende udvikling og kommer til at arbejde i Medicinerhuset i flotte omgivelser.
Vi søger en afsnitssekretær med følgende kvalifikationer:
  • Positiv indstilling over for forandringer
  • Du har en godkendt lægesekretæruddannelse
  • Mindst 5 års praktisk erfaring indenfor faget
  • Interesse for at gennemføre relevant efter- og videreuddannelse
  • Evne til at deltage aktivt i implementeringen af fremtidige lægesekretæropgaver
Ordenssans fleksibilitet, selvstændighed og gode samarbejdsevner
 
Der er i øjeblikket en normering på 17 sekretærer tilknyttet Endokrinologisk Afdeling/Steno Diabetes Center Nordjylland.
 
Om Endokrinologisk Afdeling:
Endokrinologisk Afdeling er region Nordjyllands specialafdeling for patienter med medicinske hormonsygdomme. Afdelingen indgår i Klinik Medicin sammen med øvrige medicinske specialafdelinger. Endokrinologisk Afdeling består af:
Sengeafsnit 8V består af 16 sengepladser.
Ambulatorium hvor der ses ca. 8000 patienter årligt.
Osteoporoseklinik der udfører ca. 8000 knoglemineralskanninger årligt.   
Dagafsnit hvor der ses diabetespatienter og der er tilknyttet diabetessygeplejersker Bioanalytisk afsnit med mulighed for udførelse af hormon- og stofskifte funktionsundersøgelser, øjenbaggrundsfotografering, knoglemineralmåling, jodoptagelsesmålinger m.m.
Forskningsafsnit, som er involveret i forskning og udvikling indenfor alle de endokrinologiske fagområder.
Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN) som var en realitet pr. 1. januar 2018 på baggrund af en donation fra Novo Nordisk Fonden. SDCN er en del af et nationalt netværk af diabetescentre i Danmark, der sammen arbejder for, at danskere med diabetes får et godt og langt liv med høj livskvalitet uden følgesygdomme. Målet er, at løfte diabetesindsatsen til et internationalt niveau og gøre en betydelig positiv forskel for alle borgere med diabetes i Region Nordjylland og i Danmark.
Centret er omdrejningspunktet for samarbejde med alle relevante parter inden for diabetesområdet i Region Nordjylland. Det gælder internt i Aalborg Universitetshospital, Regionshospital Nordjylland, alment praktiserende læger, de nordjyske kommuner, Aalborg Universitet m.fl.
 
Om Klinik Medicin og Akut:
Klinikken ledes af en klinikchef og en viceklinikchef. Sekretariaterne ledes af en ledende sekretær.            
 
Du er velkommen til at kontakte ledende sekretær Kirsten Aaen Jensen, tlf. 92434844, hvis du ønsker at komme på et uforpligtende besøg i afdelingen og/eller for uddybende oplysninger om stillingen. Funktionsbeskrivelse kan rekvireres.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Kirsten Aaen Jensen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    6457
  • Quick-nr.
    384366
  • Indrykningsdato
    15-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Kirsten Aaen Jensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    6457
  • Quick-nr.
    384366
  • Indrykningsdato
    15-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.