Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Store Torv 20, 2635 Ishøj

Psykiatrisk ambulatorium Ishøj søger uddannet lægesekretær

Vi søger en uddannet lægesekretær til Psykiatrisk Ambulatorium Ishøj, Psykiatrisk Center Glostrup.

 

Om Psykiatrisk ambulatorium Ishøj

Udover et sekretariat med 3 sekretærer, består ambulatoriet af en tværfaglig gruppe af behandlere med læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgiver og ergoterapeut.

I september 2019 overgik nu tidligere DPC Ishøj til nuværende Psykiatrisk ambulatorium, hvor der arbejdes i 2 teams ud fra F-ACT modellen.Et F-ACT team tilbyder intensiv, ambulant behandling til mennesker med svær psykisk sygdom. F-ACT teamet tager udgangspunkt i recovery-tankegangen, der har som mål at skabe ny mening og nyt formål i patientens liv, at tilbyde en måde at leve et tilfredsstillende liv præget af håb og med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdom

Psykiatrisk ambulatorium Ishøj ligger tæt på offentlig transport og der findes desuden gode parkeringsmuligheder.

 

På Psykiatrisk Center Glostrup har vi daglig og faglig ledelse, således vil du organisatorisk referere til den ledende lægesekretær og samtidigt have et tæt samarbejde med daglig leder i ambulatoriet.

 

Psykiatrisk Center Glostrup er fordelt på 5 matrikler og vi er i alt 35 sekretærer og har derudover 1-2 elever ad gangen. Vi har stort fokus på faglig udvikling og det gode patientforløb.

Du kan læse mere om centret på vores hjemmeside www.psykiatri-glostrup.dk

 

Vi ønsker:

  • En uddannet lægesekretær, der formår at arbejde i team, men som også kan arbejde selvstændigt
  • At du er i stand til at prioritere opgaver
  • At du har fokus på det gode samarbejde, både mono- og tværfagligt.
  • At du er imødekommende, robust og serviceminded – både overfor patienter og deres pårørende, eksterne samarbejdspartnere, medarbejderne i teamet samt hele sekretærgruppen.
  • At du er omstillingsparat og villig til at gribe nye opgaver
  • At du har kendskab til Sundhedsplatformen og det ambulante arbejde, gerne inden for psykiatrien
  • At du bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
  • At du har lyst til at bidrage aktivt i arbejdet med løbende forbedringsarbejde, både lokalt i ambulatoriet, men også i sekretærgruppen.

 

 

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

Afvekslende sekretæropgaver, så som

  • Sekretæropgaver i forbindelse med Ventet og Velkommen, herunder modtagelse af patienter samt telefonbetjening
  • Kodnings- og registreringsopgaver via arbejdslister i Sundhedsplatformen
  • Håndtering af indgående og udgående henvisninger, og indkaldelse af patienter
  • Skanningsopgaver
  • Varebestilling
  • Bestilling af diverse prøver/undersøgelser
  • Ajourføring af patientliste
  • Evt. skrivning af notater fra Mirsk adm, samt EPIC
  • Administrative ad hoc-opgaver efter aftale med daglig og faglig leder
  • Og alt muligt andet sekretærarbejde, som får dagligdagen til at glide

Du vil primært være tilknyttet Psykiatrisk ambulatorium Glostrup, men vi sætter en ære i at løfte i flok og hjælper hinanden på kryds og tværs af alle 5 matrikler.

Vi tilbyder:

  • Deltagelse i daglige Boardmøder i ambulatoriet
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Månedlige møder monofagligt
  • Mulighed for deltagelse i ad hoc sekretær-workshops
  • Tæt tværfagligt samarbejde

Gode, engagerede og erfarne kollegaer, som sætter pris på en god og uformel omgangstone

Ansættelsesvilkår  

Stillingen er på 30 t/uge med arbejdstid mellem 8-15.00
Lønforhold er efter gældende overenskomst og efter principper om ny løn.  

Stillingen ønskes besat pr. 01.01.20, gerne før hvis muligt.

Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler. 

Ansøgningsprocedure  

Din ansøgning skal fremsendes direkte via linket i dette stillingsopslag. Husk at medsende cv og uddannelsesbevis. Der vil ved samtalen blive bedt om referencer.
Kun ansøgere, der er uddannet lægesekretær, vil komme i betragtning.

For yderligere information om stillingen er du velkommen til at tage kontakt til ledende lægesekretær Tanja Green Hall, enten på tlf. 3864 5695 eller via mail: tanja.green.hall.01@regionh.dk.
 

Pr. 1. januar 2020 er alle arbejdspladser i Region Hovedstaden røgfri, hvilket betyder at det ikke er tilladt for medarbejdere at ryge i arbejdstiden.

Ansøgningsfrist 09.12.19 kl. 12.00.  

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

 

Du kan læse mere om, hvordan det er at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Tanja Green Hall
  • Adresse
    Store Torv 20, 2635 Ishøj
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    221321
  • Quick-nr.
    384378
  • Indrykningsdato
    15-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Store Torv 20, 2635 Ishøj
  • Kontaktperson
    Tanja Green Hall
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    221321
  • Quick-nr.
    384378
  • Indrykningsdato
    15-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.