Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Fysioterapeut søges til Fysio-og Ergoterapien på Hvidovre Hospital

Vi søger en kollega fra d. 01-01-2020 til og med d. 31-12-2020.

Om jobbet
Vikariatet er på 37 timer og ligger i vores medicinsk-gastrologiske gruppe, som betjener hospitalets gastroenterologiske og medicinske afdelinger. Vi er en gruppe med 14 fysioterapeuter og 3 ergoterapeuter. Vi har tilknyttet en udviklingsfysioterapeut i gruppen.

Vi behandler en meget bred gruppe af medicinske og kirurgiske patienter, hvor mange ofte er svage og i et akut forløb. Arbejdet til denne stilling vil primært bestå af vurderinger og genoptræning af de indlagte patienter samt respirationsfysioterapi på sengeafsnit. Vi har fokus på at igangsætte relevant fysioterapeutisk genoptræning så tidligt som muligt under indlæggelsen. Her arbejder vi struktureret med Patient Empowerment, og i at gøre patienter så selvstændige som muligt og meget gerne inddrage de pårørende i dette.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med en travl og udfordrende arbejdsdag inden for gruppens forskellige specialer og diagnoser, og hvor uddannelse og forskning er en del af Fysio- og Ergoterapiens samlede opgavevaretagelse. Du vil blive en del af et dynamisk team, hvor der er god stemning og tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger, der er gode til at lære fra sig.

Dine kompetencer
Vi har brug for fysioterapeuter, som kan prioritere arbejdsopgaverne i en travl arbejdsdag. Du kan arbejde selvstændigt, men også fungere i teams og skabe relationer. Du skaber samarbejde og relationer med mange forskellige mennesker; såvel patienter som på tværs af hele organisationen. Samtidig er du rummelig, initiativrig, arbejdsom og trives i en kompleks og afvekslende hverdag. Dit arbejde er præget af en professionel, effektiv og ansvarlig tilgang. Du trives med at have travlt og anvender klinisk ræsonnering i dit fysioterapeutiske arbejde.

Du vægter faglighed højt samt en god social relation og anerkendende kommunikation med dine kollegaer og bidrager konkret til et godt arbejdsmiljø.

Du kan læse mere om Amager-Hvidovre Hospitalets strategi på følgende link;  Det handler om liv og hvis du vil vide mere om afdelingen, er linket her: Fysio- og Ergoterapien, HVH

Ansættelsesvilkår: 
Du ansættes i Region Hovedstaden, på Hvidovre Hospital, Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling.

Vikariatet er på 37 timer og til besættelse fra d. 01-01-2020 til 31-12-2020.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Ansøgningsprocedure:
Ønsker du at høre mere om stillingenerne, så ring til afdelingsterapeut Robert-Jan Nienhuis, tlf. 3632 2257. Stillingsbeskrivelsen kan rekvireres hos robert-jan.nienhuis@regionh.dk.

Ansættelsesudvalg består af 2-3 personer fra vores afdeling.

Ansøgningsfristen er d. 8. december 2019.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Robert-Jan Nienhuis
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    221322
  • Quick-nr.
    384386
  • Indrykningsdato
    15-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    08-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Robert-Jan Nienhuis
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    221322
  • Quick-nr.
    384386
  • Indrykningsdato
    15-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    08-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.