Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Sonograf - gerne med erfaringsniveau til at kunne varetage en superviserende funktion.

 

Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus er en specialafdeling der varetager normale såvel som komplicerede graviditets- og fødselsforløb, herunder gemelli samt præterme fødsler fra GA 28+0. Vi er en afdeling, der brænder for at skabe kvalitet og kontinuitet for de ca. 1550 kvinder og familier, der hvert år søger vores omsorg og behandling under graviditet, fødsel og barsel. Vores gode fysiske rammer med føde-, barselsafsnit og svangreambulatorium i umiddelbar forlængelse af hinanden, er med til at understøtte nærhed og sammenhæng i patientforløbene og giver optimale betingelser for det tværfaglige samarbejde.

Vores Ambulatorium for Gravide består af et føtalmedicinsk ultralydsafsnit og svangreambulatorium. Her varetager både læger, sekretærer, sonografer og jordemødre behandlinger og  omsorg for de gravide, der ligger ud over jordemoderkonsultationerne.

Til vores nye kollega kan vi tilbyde

  • En afdeling med høj trivsel, gode faglige resultater, der aktivt arbejder med forbedringer af kvalitet, arbejdsmiljø og udvikling af kompetencer

  • En afdeling, der har fokus på at styrke det obstetriske tværfaglige teamarbejde

  • En afdeling, der har kontinuerligt fokus på at skabe optimale patientforløb og gerne går nye veje for at nå målet
  • At du bliver en del af et engageret team i Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, der vægter kollegial støtte, faglig udvikling og supervision i det daglige arbejde
  • Føtalmedicinske tværfaglige konferencer hvor faglige og organisatoriske problemstillinger og løsningsforslags drøftes

Vi søger nu en sonograf der

  • Har nordisk autorisation som jordemoder, klinisk erfaring med føtalmedicinsk ultralyd, og kan udføre 1. og 2. trimesterscanninger, samt vægtskanninger inkl. flowmåling selvstændigt

  • Har empati og flair for den patientrelaterede samtale

  • Er fagligt engageret og interesserer sig for læring og udvikling

  • Kan bidrage aktivt til den faglige og kollegiale trivsel, både i afsnittet og på tværs i afdelingen

Har du lang erfaring som sonograf, tilbyder vi en særlig superviserende funktion i stillingen. Funktionen indebærer i så fald en kombination af klinisk arbejde samt supervision og ansvar for faglig udvikling i samarbejde med den obstetriske afsnitsledelse. Såfremt du ønsker en fleksibel stilling med delvis funktion på andre afsnit i afdelingen, kan dette drøftes som en mulighed.

Timetal: 37 timer pr. uge eller efter aftale.

Løn i henhold til overenskomsten og faglige kompetencer. En superviserende funktion aflønnes på niveau med klinisk jordemodersupervisor på fødeafsnittet.

Hvis du ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at ringe til vicechefjordemoder for svangre-barselsområdet Signe Dueholm,  24 92 22 37.

Ansøgningsfrist 10.12.19

Ansættelsessamtaler d. 16.12.19

Vi glæder os til at høre fra dig

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Signe Dueholm
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    007868
  • Quick-nr.
    384426
  • Indrykningsdato
    18-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Signe Dueholm
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    007868
  • Quick-nr.
    384426
  • Indrykningsdato
    18-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.