Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Ergoterapeut/Fysioterapeut til intensivt afsnit SL3, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Er du ergoterapeut eller fysioterapeut– og vil du være med til at gøre en forskel?

Vil du være en del af en moderne psykiatri organisation, der har ambitioner om høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb? Vil du arbejde med recovery orienteret psykiatri?

Vi arbejder med udviklingen af en recovery orienteret psykiatri, med brugerinddragelse på alle niveauer og sammenhæng i alle patientforløb. SL3 har et stort fokus på nedbringelse af genindlæggelser, hvilket stiller store krav til behandlingen, både før, under og efter indlæggelse. Derfor er vi i tæt dialog med vores tværfaglige samarbejdspartnere og patienternes øvrige netværk.

På SL3 er vores helt klare styrke, at vi sparrer og reflekterer sammen med vores tværfaglige kollegaer. Vi lytter, lærer og bliver klogere sammen hver eneste dag.

Du bliver ansat i en personalegruppe, hvor dine kollegaer er sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og pædagoger. Du er med til at understøtte et behandlingsmiljø, som giver mulighed for at skabe gode relationer. Du prioriterer derfor dialog og samarbejde med kollegaer, patienter og pårørende.

Du arbejder sammen med patienterne i et miljø, hvor håb og muligheder er i fokus. Dine handlinger sker på baggrund af patienternes individuelle behov og ud fra koordinerede og fagligt funderede hensyn.

Afsnittet er et 17 sengs intensivt sengeafsnit, hvor vi modtager patienter over 18 år, der lider af psykiatriske lidelser som skizofreni, psykoser, svære depressive og bipolare sygdomme, samt svære personlighedsforstyrrelser.

Der tilbydes god introduktion, der sikrer at du kommer godt og sikkert ind i arbejdet.

Vi tilbyder en moderne arbejdsplads:

  • Som er i konstant faglig udvikling – Vi synes at det at lære nyt, er en gave
  • Der prioriterer trivsel og psykisk arbejdsmiljø meget højt – dit privat- og arbejdsliv skal hænge godt sammen
  • Med gode muligheder for faglig udvikling og sparring
  • Med deltagelse i undervisning og kurser

Vi søger en uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut der:

  • Brænder for det psykiatriske felt
  • Tænker lidt ud af boksen
  • Vil medvirke til udvikling og som tør udfordre vanetænkning
  • Kan medvirke til et godt uddannelses- og arbejdsmiljø

Du bliver en del af Psykiatrien Vest
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi er ved at etablere en Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Maria Haastrup.

Stillingen er en fast stilling på 32-37 timer pr. uge og du vil indgå i både pleje og vagter på lige fod med det øvrige personale, herunder arbejde i blandede vagter. Tiltrædelse pr. 1. februar 2020 eller hurtigst muligt

Løn og ansættelser finder sted i henhold til gældende overenskomst og jf. Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).

 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Maria Haastrup
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    007930
  • Quick-nr.
    384845
  • Indrykningsdato
    27-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Maria Haastrup
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    007930
  • Quick-nr.
    384845
  • Indrykningsdato
    27-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.