Psykolog søges til Akutteam på PC Ballerup
Psykolog til Psykiatrisk Center Ballerup
Ønsker du at imødekomme patienters akutte behov for psykiatrisk behandling?
Du bliver en del af Akutteamet, hvis formål er at imødekomme patienters akutte behov for psykiatrisk behandling og forebygge indlæggelser ved at tilbyde en hurtig, kort og intensiv indsats fortrinsvis i eget hjem, uanset patientens diagnose.
Du kommer til at virke i et opsøgende og udekørende team og indgår i vurderinger af den enkelte patients behov, med mulighed for at tilbyde kriseintervention, terapi og assistere i udredning over kortere forløbs-perioder. Teamets målgruppe er patienter over 18 år.
Vi forventer af dig at du er klar på en dynamisk opgave i et team der over det næste år forventes at udvide dets kompetencer og arbejdsopgaver for bedst muligt at møde patienterne så effektivt og skånsomt som muligt.
Så hop med på vognen og giv os dit bidrag til en moderne psykiatri.
Hvad er arbejdsopgaverne?
Du vil som psykolog i teamet få mulighed for at anvende psykoterapeutisk erfaring indenfor blandt andet KAT og DAT. Du vil indgå i supervision, undervisning og metodeudvikling.
Vi afholder ugentlige monofaglige psykologmøder og ugentlig tværfaglig undervisning.
Akutteamet er forankret i Akuthuset og du bliver en del af en velfungerende og engageret personalegruppe. Vi er et Akuthus med visioner og store ambitioner i en spændende udvikling. Patienten er i fokus og brugerinddragelse er omdrejningspunkt for al behandling og sygepleje. Akutteamet er tværfagligt sammensat af psykologer og sygeplejersker.
Akuthuset rummer Akutteam, 10 åbne sengepladser, patientmodtagelse, ECT-team, og 11 intensive sengepladser.
Hvem er du?
Du arbejder selvstændigt, men har samtidigt gode samarbejdsevner. Du er åben og rummelig og bevarer overblikket i de nogle gange hektiske situationer. Derudover ønsker vi, at du:
- Er autoriseret psykolog
- Har erfaring med psykoser og personlighedsforstyrrelser
- Kan formidle krisehåndtering og konflikthåndtering
- Har kendskab til diagnostiske målemetoder
Hvem er vi?
Psykiatrisk Center Ballerup er en udviklende arbejdsplads med engagerede ledere og medarbejdere. Vi er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centrets aktiviteter er primært på matriklen i Ballerup. Derudover er et af de psykiatriske ambulatorier placeret i Gladsaxe.
Psykiatrisk Center Ballerup har ca. 700 ansatte fordelt på læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, administrativt personale, servicepersonale m.fl. Centret har en samlet kapacitet på 160 sengepladser, en omfattende ambulant virksomhed samt intensiv dagbehandling.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32-37 timer om ugen og er til besættelse den 1. marts 2020 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Er du ryger? Så er det måske relevant for dig at vide, at Region Hovedstaden fra den 1. januar 2020 indfører ”røgfrie arbejdspladser”. Det vil sige, at det fra årsskiftet ikke længere er tilladt at ryge i arbejdstiden. Årsagen er, at vi gerne vil støtte op om din og dine kollegaers sundhed.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mie Leonhardt Vallentin på telefon 3864 5030 eller chefpsykolog Juno Calmer på telefon 3864 6070 eller læse mere om afdelingen på: www.psykiatri-regionh.dk
Ansøgningsfristen er den 27. december 2019, kl. 12.00. Vi afholder samtaler den 10. januar 2020.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Maglevænget 2, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Mie Leonhardt Vallentin - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2020 - Regionens jobnr.
221620 - Quick-nr.
385005 - Indrykningsdato
02-12-2019 -
Ansøgningsfrist
27-12-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Psykolog til Psykiatrisk Center Bornholm
Region Hovedstadens Psykiatri | Helsevej 3, 3700 Rønne
PsykologOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Psykolog søges! Kombineret terapeutisk fuldtidsstilling i DAT-team og åbent sengeafsnit ved Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
11-03-2024Ansøgningsfrist
28-03-2024 -
Specialpsykolog/erfaren psykolog til Ambulatorium for større børn B193, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
17-04-2024 -
Fagligt velfunderet psykolog til velfungerende skolebørns-ambulatorium
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
PsykologOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
10-04-2024 -
Specialpsykolog med interesse for både almenpsykiatriske og retspsykiatriske patienter søges
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
18-03-2024Ansøgningsfrist
05-04-2024