Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Social- og sundhedsassistent søges til vikariat på Ortopædkirurgisk afdeling o1551, Nordsjællands Hospital i Hillerød

 

Brænder du for det gode patientforløb i en hverdag med fokus på udvikling og tværfaglighed. Og vil du være en del af en afdeling, der vægter faglighed og godt kollegaskab højt, så er du måske vores nye kollega.

 

Din rolle.

Ortopædkirurgisk afdeling o1551 er et sengeafsnit med 26 akutte senge.

Du vil komme til at arbejde med både fraktur-patienter, patienter der skal amputeres, og patienter der er indlagt til sårbehandling.

Du bliver en del af en personalegruppe, som består af 38 både erfarne og mindre erfarne social-og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Du vil komme til at arbejde i små teams med tildelt patientpleje. Dette er ud fra et ønske om en høj grad af synlighed og kontinuitet hos patienterne.

Vi arbejder også ud fra et princip om, at det tværfaglige samarbejde er helt afgørende for at sikre det gode patientforløb. Vi vægter derfor vidensdeling og faglig sparring på tværs af faggrupperne højt.  

Afdelingen har fokus på den faglig udvikling, og du vil komme til at deltage i forskellige forsknings-, udviklings- og forbedringsprojekter.

Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende og social-og sundhedsassistentelever. Uddannelsen af studerende/elever varetages af kliniske vejledere i samarbejde med det øvrige personale. Der er  i afdelingen et stort fokus på - og rummelighed i forhold til - det gode læringsmiljø.

Vi ønsker, at du har evnen til at samarbejde og skabe relationer til mange forskellige mennesker. Du skal tage medansvar for egen læring og udvikling, og du skal kunne arbejde både selvstændigt og i teams. Du har en god indlevelsesevne og kan bevare overblikket i en til tider travl hverdag med mange forskellige opgaver. Du skal være en aktiv del af udviklingen og kvalitetssikringen af plejen.

 

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder dig en individuel introduktion tilpasset dine kvalifikationer, hvor du de første 6-8 uger er tilknyttet afdelingens uddannelsessygeplejerske.

Herudover får du tilbud om relevante kurser f.eks. medicinkursus og 3 dags ortopædkirurgisk kursus. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med både nye og erfarne social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, læger og fysioterapeuter i et miljø præget af faglig stolthed og fokus på udvikling og kvalitetssikring af plejen.

Der er mulighed for indflydelse på din egen vagtplan.  Du vil have weekendarbejde hver 3 weekend og 6-8 vagter hen over 4 uger evt. med mulighed for 2 holds skift.

 

Hvordan søger jeg?

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Merete Kjeldgaard Engell på tlf. 48295325 for en uddybende snak eller aflægge afdelingen et visit.

Ansøgningsfrist er tirsdag d. 31/12 2019 inden kl. 12. Timeantal efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

 

Vi håber, du er blevet inspireret til at sende en ansøgning via nedenstående link.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Vivian Møller Hansen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    221724
  • Quick-nr.
    385235
  • Indrykningsdato
    05-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    31-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Vivian Møller Hansen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    221724
  • Quick-nr.
    385235
  • Indrykningsdato
    05-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    31-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.