Specialpsykolog til DAT-team, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød
Du vil som specialpsykolog i DAT-teamet få mulighed for længerevarende, spændende behandlingsforløb, udviklende faglige udfordringer, et tæt teamsamarbejde kombineret med mange selvstændige opgaver og forløb.
DAT-teamet er et specialiseret ambulant behandlingstilbud til patienter med diagnosen emotionelt ustabil personlighedsstruktur. Tilbuddet er 2-årigt og er afgrænset til den gruppe af patienter, der ikke kan rummes i de ellers etablerede behandlingsforløb for personlighedsforstyrrelse.
Behandlingen består af de fire ben i dialektisk adfærdsterapi: Individuelle samtaler, færdighedstræning i gruppe, krisetelefon samt konsultationsteam. For de patienter, der desuden har diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion tilbydes behandling efter metoden Prolonged Exposure (PE) som en del af forløbet. Teamet visiterer selv henviste patienter.
DAT-teamet består af psykologer, læge, socialrådgiver og sekretær. Det er et veldrevet team med faglig kvalitet og udvikling, som sætter værdi for patienten i højsædet. Teamet modtager fast ekstern DAT supervision. Vi afholder teamdage 2-3 gange årligt. Du kommer til at refere til teamledelsen, som består af en psykolog og en læge.
Arbejdsopgaverne består af:
- Indledende vurdering og 1. samtaler med nyhenviste patienter
- Individuel DAT-terapi
- DAT færdighedstræningsgruppe
- Individuel terapi med udvidet eksponering
- Rådgivende og støttende samtaler til pårørende og andre fagpersoner
- Løbende udvikling af DAT-teamets behandlingstilbud og den faglige kvalitet i tæt samarbejde med teamledelsen
Som en del af PCN vil du være fagligt tilknyttet en psykologgruppe på 40 psykologer, specialpsykologer, specialpsykologer under uddannelse samt chefpsykolog. Du vil deltage i faggruppemøder og andre faglige aktiviteter samt relevante undervisningstilbud. Der kan endvidere være centerforpligtelser i form af undervisnings-, udviklings- og supervisionsarbejde i varierende omfang.
På PCN arbejder vi med systematisk datadrevne forbedringer efter Lean-metoden, som en del af centrets forbedringskultur, hvor vi har fokus på mere værdi for patienterne. PCN påbegyndte implementering af kognitiv adfærdsterapi som fælles behandlingstilgang på centeret i 2012. Dette er fortsat et prioriteret område, som du forventes at være interesseret i at bidrage aktivt til. Behandlingsideologien er desuden recovery-orienteret.
Hvem er du?
- Specialpsykolog (kun ansøgere med denne uddannelse vil komme i betragtning til stillingen)
- Klinisk erfaring med, og helst uddannelse i, dialektisk adfærdsterapi
- Klinisk erfaring med, og gerne uddannelse i, prolonged exposure
- Omsorgsfuld og troværdig i kontakten til patienter og pårørende
- Gode samarbejdsevner med lyst til teamarbejde kombineret med selvstændighed og overblik
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 23 timer om ugen og til besættelse pr. 1. januar 2020.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte DAT-teamledelsen, afsnitsledende psykolog Anna-Kirstine Christoffersen, telefon 23 48 22 38, mail anna-kirstine.christoffersen@regionh.dk eller læge Thomas Teglgaard, mail thomas.teglgaard.drachmann@regionh.dk. Disse mail-adresser kan ikke anvendes ved fremsendelse af ansøgning.
Du kan finde oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk
Ansøgningsfristen er den 19. december 2019 kl. 09.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 51.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og relevant dokumentation sendes online via linket her på siden
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Anna-Kirstine Fly Christoffersen - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
221728 - Quick-nr.
385252 - Indrykningsdato
05-12-2019 -
Ansøgningsfrist
19-12-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×