Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 46, 4200 Slagelse

Bioanalytiker, Klinisk mikrobiologisk afdeling, Slagelse Sygehus

Vi ønsker at få besat en bioanalytikerstilling på 37 timer pr. uge fra 1. februar 2020 eller snarest derefter.

Vi er en afdeling i løbende udvikling og har brug for en engageret bioanalytiker, der vil være med på holdet hos en af Danmarks førende kliniske mikrobiologiske afdelinger.

Stillingen er primært indenfor vores molekylærbiologiske område og inden for et begrænset bakteriologisk område. I afdelingen anvender vi forskellige platforme til vores PCR-analyser bla. BD-Max, QiaSymphony, Aria og MX. Der indgår også PCR-analyser på GeneXperten, da de er en del af opgaverne i vagtberedskabet, og udsåning på WASP.

Vi forventer af dig

  • At du er autoriseret bioanalytiker
  • At du har erfaring med PCR-analyser og kendskab til klassisk bakteriologi
  • Har kendskab til MADS, mikrobiologisk datasystem, vil være en fordel
  • Har kendskab/erfaring med manuel udsåning og aflæsning af bakteriologiske prøver
  • Har kendskab til arbejdet med EUCAST resistensbestemmelsesmetoder
  • At du har flair for apparatur og basale IT-kundskaber
  • At du kan indgå i en stilling med vagtforpligtigelse, med et fastlagt rul, hvor der er weekend og aftenvagter
  • At du kan håndtere en til tider travl hverdag, hvor omstillingsparathed og samarbejde er vigtige egenskaber
  • At du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og struktureret i dit arbejde
  • At du er en hjælpsom og engageret kollega der kan indgå i en gruppe
  • At du bidrager til et godt arbejdsmiljø og har en positiv indstilling til det

Vi kan tilbyde dig

  • En afdeling med et stort analyserepertoire, der omfatter klassisk bakteriologi, udvalgte serologiske og virologiske undersøgelser samt parasitologiske undersøgelser, som kontinuerligt udvikler sig
  • Nye, lyse og moderne faciliteter med automatisk apparatur bl.a. udsåningsrobotter
  • Et samarbejdsklima med stort sammenhold, der bygger på respekt, tillid, udveksling af viden og hjælpsomhed
  • Et arbejdsmiljø, hvor der tages hensyn til den enkelte
  • En afdeling med fokus på kompetenceudvikling og rotation i mellem arbejdsopgaver
  • En afdeling, hvor LEAN er en del af hverdagen

Kort om hvem vi er
Den regionale mikrobiologiske enhed består af en hovedafdeling i Slagelse og en satellit i Nykøbing F. I den samlede enhed er der ansat 106 medarbejdere bestående af læger, bioanalytikere, laboranter, sekretærer og hygiejnesygeplejersker. Vi er et certificeret laboratorium efter ISO 9001, akkrediteret efter ISO 15189 på nogle analyser og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS18001:2004.

Afdelingen udfører ca. 600.000 mikrobiologiske prøver om året fra hele Region Sjælland.

I 2023 er der planlagt en klinisk mikrobiologisk afdeling på universitetshospitalet i Køge.

Hvad kan DU tilbyde os og hvorfor er det dig vi skal have med på holdet?

Ansøgningen sendes elektronisk til Afdelingsledelsen via linket i stillingsannoncen.

Nærmere oplysning omkring stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingsbioanalytiker Majbritt Fallesen,
telefon 5855 9404.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 2, 2020.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Rie Kjølsen
  • Adresse
    Ingemannsvej 46, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    008047
  • Quick-nr.
    385325
  • Indrykningsdato
    09-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 46, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Rie Kjølsen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    008047
  • Quick-nr.
    385325
  • Indrykningsdato
    09-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.