Region Midtjylland

Regionshospitalet Holstebro

Lægårdvej 12 A, 7500 Holstebro

Lægesekretær til Medicinsk Afdeling Hospitalsenhed Vest

Vi er på vej mod det nye hospital i Gødstrup, og vi har brug for dig – vil du være vores nye kollega?

En af vores kolleger har søgt nye udfordringer udenfor organisationen, og der søger vi 1 ny kollega til Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Vest til vores team i Holstebro med tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. februar 2020.
 
Stillingen er på 37 timer pr. uge og vil være med opgaver i Hæmatologisk Dagafsnit og afløserfunktion på et af vores sengeafsnit.
 
I Medicinsk Afdeling er der i alt 44 lægesekretærer fordelt på vores adresser i Herning og Holstebro. Her får du chancen for at prøve kræfter med et stort og spændende speciale med mulighed for at få erfaring med flere af vores subspecialer. Hos os er ingen dage ens, og du vil møde mange spændende opgaver hos os.
Vi har et godt læringsmiljø, og vi vægter uddannelse og kompetenceudvikling højt.
Kommer du med på vores hold, får du en unik mulighed for at være med til at tage vores nye sygehus i Gødstrup i brug i 2021.
 
 
Om stillingen
 
Generelle opgaver for stillingen:
  • Skriveopgaver
  • Bookingopgaver
  • Registreringsopgaver
  • Telefonbetjening af patienter, interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Varetagelse af scanningsopgaver og post
  • Håndtering af forespørgsler på journalmateriale og statusattester
  • Vagtfunktion på hverdage til kl. 18.00 og i weekender fra kl. 08.00-15.00. Vagtfordelingen er fleksibel i forhold til dine ønsker, og vagterne dækkes af 38 lægesekretærer i afdelingen på skift.
  • Deltage i oplæring af lægesekretærelever
 
Vi har følgende krav til vores kommende kollega
  • Du er uddannet lægesekretær
  • Du har erfaring med Midt EPJ
  • Du er fortrolig med booking via Midt EPJ
  • Du er mødestabil
 
Vi forventer desuden
  • at du kan samarbejde på tværs af faggrupper
  • at du er serviceminded i din tilgang til patienter og samarbejdspartnere
  • at du har en positiv tilgang og sans for humor
  • at du er fleksibel både i forhold til arbejdstider og opgaver
  • at du kan indgå i vagtordning i vores vagtordning på hverdage og i weekender
  • at du har interesse i korrekt registreringspraksis
  • at du kan trives i en travl og omskiftelig hverdag
  • at du har IT-kompetencer på brugerniveau
 
Vi tilbyder
  • en spændende stilling med opgaver i flere subspecialer
  • en afdeling, hvor sekretærernes indsats er meget værdsat
  • tilknytning til et dynamisk og ansvarsbevidst team af sekretærkolleger
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • høj grad af indflydelse, planlægning og ansvar for egne opgaver
  • et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger
  • sidemands-oplæring og sparring til opgaveløsning
 
Der er vagtfunktion for lægesekretærer på alle afdelinger i Hospitalsenhed Vest. I Medicinsk Afdeling fordeles vagterne blandt ca. 38 lægesekretærer efter et rul for 4 måneder af gangen. Vagtfunktionen indebærer lørdags- eller søndagsvagter på 7 timer + senvagter på hverdage til kl. 18.00.
 
Der kan rekvireres en generel stillings- og funktionsbeskrivelse her.
 
Om Hæmatologisk Dagafsnit
Hæmatologisk Dagafsnit varetager udredning og behandling af patienter med kræft i blodet samt andre blodsygdomme.
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Vest med tjeneste i Medicinsk Afdeling i Herning og Holstebro.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sekretariatsleder Inge Sanggaard på tlf. nr. 2464 4123.
 
Din ansøgning
Du kan søge jobbet online ved at klikke på "send ansøgning" vedhæft din ansøgning og dit CV.
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal være os i hænde elektronisk senest d. 15. december 2019.
 
Ansættelsessamtaler afholdes i Holstebro i uge 51.
 



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Kontaktperson
    Inge Sanggaard
  • Adresse
    Lægårdvej 12 A, 7500 Holstebro
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    20670
  • Quick-nr.
    385328
  • Indrykningsdato
    09-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Adresse
    Lægårdvej 12 A, 7500 Holstebro
  • Kontaktperson
    Inge Sanggaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    20670
  • Quick-nr.
    385328
  • Indrykningsdato
    09-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.