Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Overlæge til Patologiafdelingen, Diagnostisk Center, Rigshospitalet

En stilling som overlæge i patologi er ledig til besættelse 1. april 2020 eller snarest derefter.

Patologiafdelingen Rigshospitalet har som den eneste patologiafdeling i landet diagnostik indenfor alle patologiens subspecialer, både hovedfunktioner, regionale funktioner og højt specialiserede funktioner. Det diagnostiske arbejde foregår i tæt samarbejde med ligeledes højt specialiserede kliniske afdelinger.

Vi søger en erfaren speciallæge med interesse for et eller en kombination af følgende områder: øvre og nedre gastrointestinal patologi, urologisk patologi, gynækologisk patologi, hoved-/hals-patologi eller neoplastisk hudpatologi.

Afdelingen ledes af klinikchefen i samarbejde med den ledende bioanalytiker. Klinikchefen refererer til centerdirektøren ved Diagnostisk Center. Afdelingen er på AC-siden normeret med en klinikchef, 2 professorer, 30 overlæger, 11 afdelingslæger, en seniorforsker, 3 molekylærbiologer, 6 Ph.d.-studerende og 14 reservelæger. Stillingen er indtil videre ikke forbundet med vagtforpligtelse. Løn og ansættelsesvilkår sker ifølge overenskomst for speciallæger indgået mellem Danske Regioner og FAS.

Ansøgning
Ansøgningen udformes, så den tager hensyn til Sundhedsstyrelsens syv lægelige kompetencer jf. Region Hovestadens "Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i RegH". Ansøgningen skal desuden vedlægges CV, speciiallægeautorisation og publikationsliste. Publikationer ønskes ikke medsendt men rekvireres, hvis de måtte ønskes. 

Ansøgningsfrist 17. december 2020 kl. 12.00.

Yderligere information
Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til konstitueret klinikchef, professor, dr.med. Liselotte Højgaard tlf. +45 35 45 42 15, mailadresse: Liselotte.Hoejgaard@regionh.dk.

Om Diagnostisk Center
Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.600 medarbejdere og en årlig omsætning på 1 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, uddannelse og forskning. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer. Centrets 33 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 500 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Centret rummer Radiologisk Klinik, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Klinisk Biokemisk Afdeling, Genomisk Medicin, Patologiafdelingen, Region Hovedstadens Klinisk Immunologisk Afdeling, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Klinisk Genetisk Klinik, Medicinsk Forskningsbibliotek og DEKS.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Liselotte Højgaard
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    221762
  • Quick-nr.
    385330
  • Indrykningsdato
    09-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Liselotte Højgaard
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    221762
  • Quick-nr.
    385330
  • Indrykningsdato
    09-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.