Region Midtjylland

Neurologi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Ergoterapeut til Neurologi, Regionshospitalet Viborg

En fast stilling som ergoterapeut ved Hospitalsenhed Midt, Neurologisk Afsnit, Neurologi, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. februar 2020. Stillingen er 37 timer pr. uge. Helligdags arbejde vil forekomme sjældent.  Ansøger med neurologisk erfaring foretrækkes.

Om stillingen
Neurologisk afsnit, søger en erfaren ergoterapeut der brænder for og har erfaring med det neurologiske område, hvor kerneopgaverne er undersøgelse, vurdering og behandling mhp. den videre plan i tæt  tværfagligt samarbejde.

Vi arbejder med patientinddragelse og tilstræber, at det er en naturlig del af en travl struktureret hverdag. Fokus er på inddragelse af patienterne i deres forløb og på tilrettelæggelse af koordinerede patientforløb. Vi har altid kvalitet og kontinuitet i fokus.

Du kommer til et afsnit, hvor der er et tæt tværfagligt samarbejde mellem terapeuter, logopæd, læger og sygeplejepersonale. For at højne det gode patientforløb og den tværfaglige kvalitet har vi fokus på ”Relationel Koordinering”.

Neurologisk Afsnit er et afsnit med korte patientforløb. Terapeuterne arbejder både i klinikkerne og i afsnittet.

De ergoterapeutiske kerneopgaver vil være:
  • Undersøge og vurdere neurologiske patienter på sengeafdelingen og i ambulatoriet
  • Vurdere behov for og udarbejde genoptræningsplaner
  • Indgå i tværfagligt samarbejde om at skabe sammenhængende patientforløb, med patienten i centrum.
  • Vurdere behovet for hjælpemidler
  • Dokumentation i i MidtEPJ

Vi søger en ergoterapeut der:
  • Kan indgå i ligeværdig dialog med patient og pårørende med fokus på den ergoterapeutiske indsats
  • udviser situatonsfornemmelse i arbejdet med patient og pårørende
  • Har flere års erfaring med neurologiske patientere inden for klassisk neurologi
  • Har flere års erfaring med med patienter med dysfagi
  • Har erfaring med og interesse for tværfaglige samarbejde
  • Har erfaring i og trives med korte patientforløb
  • Kan agere i en travl og omskiftelig hverdag, hvor vi løfter i flok
  • Selvstændigt kan planlægge og prioritere arbejdet, og samtidig er fleksibel ift. planlægning af dagens opgaver
  • bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Er sikker i sit ergoterapeutisk fundament

Vi tilbyder:
  • introduktion til afdelingens arbejdesgange, mono- og tværfagligeopgaver.
  • En varieret hverdag med et højt fagligt niveau
  • Et godt tværfagligt samarbejde, hvor terapeuterne er en integreret del af Neurologisk afsnit
  • en afdeling i konstant udvikling og forandring
  • du bliver en del af et team med 9 andre, erfarne og engagerere terapeuter

Vi forventer, du har:
  • En struktureret og målrettet tilgang til at arbejde sammen med den neurologiske patient.
  • Stort engagement, drive og ansvarlighed.
  • Evner og lyst til faglig og personlig udvikling.
  • Stor fleksibilitet og samtidig er stabil.

Om afdelingen.
Neurologi består af to afdelinger, Klassisk Neurologi og Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Klassisk Neurologi består af en sengeafdeling med 16 senge som er fordelt på fire apopleksi hovedfunktionssenge og 12 almen neurologisk senge. Derforuden består Klassisk Neurologi af et udgående apopleksiteam, en klinik med en akutklinik, 10 specialklinikker og et neurofysiologisk afsnit.  I klassisk Neurologi er der fem fysioterapeuter og 5 ergoterapeuter, som varetager opgaverne i sengeafdelingen, det udgående apopleksi team og ambulatoriet.


Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Ulla Veng på tlf. 7844 6001 eller specialeansvarlig ergoterapeut Birgitte Løvschal på tlf. 7844 6040.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 6. januar 2020.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 4, 2020.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Ulla Primdahl Veng
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    20758
  • Quick-nr.
    385358
  • Indrykningsdato
    09-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Ulla Primdahl Veng
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    20758
  • Quick-nr.
    385358
  • Indrykningsdato
    09-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.