Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Nyoprettet projektstilling i krydsfeltet mellem klinik og start-up virksomheder

 

Vil du være med til at bygge nye innovationspartnerskaber mellem Nykøbing F. Sygehus og private virksomheder? Vil du omformulere kliniske udfordringer til et sprog start-ups forstår og vice versa? Vil du dokumentere nye samarbejdsmodeller, som kan rulles ud på regionens øvrige sygehuse?

Kan du svare ja til de tre spørgsmål, er det dig vi har brug for!

Nykøbing F. Sygehus er i gang med at opbygge et helt nyt innovations- og forskningshub, som dels skal styrke innovationskulturen på sygehuset men også skal søge at løse kliniske udfordringer ved nye løsninger, som leveres af private start-ups.

Du skal blandt løse følgende opgaver i samarbejde med Nykøbing F. Sygehus, InQvation og Fonden for Innovation og Erhvervssamarbejde (FIERS):

  • Formulere og re-frame kliniske behov i et format, som kan tiltrække virksomheder og investorer og danne udgangspunkt for effektfulde OPI forløb
  • Etablere et klinisk advisory board, som bidrager til at definere mål for OPI forløb, evaluere screenede forslag til løsninger som de private parter identificerer samt give input til hvordan test og afprøvning bedst kan tilrettelægges
  • Facilitere testsamarbejder og opsætte disse (aftaler om ressourcer, tid og OPI),
  • Give private parter viden om behov og access til sygehuset
  • Koble sygehusets forskningsmæssige kompetencer med start-ups og investorer med henblik på at bibringe nyttig viden og løsninger, der gavner klinikken fremadrettet, og bringe forskningsviden ind i fremtidige kommercielle løsninger
  • Sikre at innovation ikke bliver en forstyrrelse for klinikerne men understøtter deres behov. Innovations- og accelerationskoordinatoren skal være brobygger mellem klinikken, klinikere, private virksomheder og investorer
  • Igangsættelse af et antal testforløb af spirende og innovative løsninger i samarbejde mellem parterne samt eventuelt studerende og patienter
  • Facilitere samarbejdet mellem klinikken og start-up miljøet. I arbejdet bliver du assisteret af medarbejdere fra både Nykøbing F. Sygehus og InQvation

Din baggrund er:

  • Gerne sundhedsfaglig – ideelt som læge eller ingeniør med fokus og erfaring inden for fx medico-teknologiudvikling – men mener du at du kan udfylde rollen, hører vi gerne fra dig, selvom du har en anden uddannelsesbaggrund
  • Du har indgående kendskab til offentlig/privat innovation og med at etablere aftaler om OPI
  • Du har en god forståelse for både de dynamikker, der driver klinikken og de private virksomheder

Der er tale om en projektstilling som i første om gang varer indtil 30.9.2021, men da der er stor interesse for indsatsen, kan der blive mulighed for at sprede erfaringerne fra Nykøbing F. Sygehus til andre sygehuse i Region Sjælland – eller måske andre steder i Danmark. Der er tale om en stilling på ca. 20 timer om ugen. Vi er indstillede på forhandling af arbejdstiden.

Vi ansætter dedikerede mennesker på Nykøbing F. Sygehus. Vi ansætter mennesker med høj faglighed, med engagement og med et ønske om at være med til at skabe en positiv fremtid for et sygehus- og sundhedsvæsen i udkanten af Danmark. Nykøbing F. kan måske synes langt væk, men vigtigheden af positiv forandring og udvikling i et område, der har brug for et stærkt sygehus, er en stor motivationsfaktor for vores medarbejdere. Mange pendler til NFS for at være en del af et stærkt fællesskab og for at gøre en forskel et sted, hvor det rent faktisk ikke bare er noget, man siger. Vi forventer, at du er til stede på Nykøbing F. Sygehus ca. 50% af arbejdstiden, men der vil også være rig mulighed for at komme rundt til start-ups rundt omkring i Danmark.

Ansøgningsfrist: onsdag den 6.1.2020.

Ansøgninger skal sendes til sekretariatschef Maj-Britt Jensen på mail mbj@fiers.dk. Vi forventer at afholde samtaler den 9. og 10. januar 2020.

Ansættelse sker hurtigst muligt.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Sygehusdirektør Ricco Dyhr på tlf. 2078 0238 eller mail rnd@regionsjaelland.dk

Læs mere om innovation i Region Sjælland og parterne i projektet her:
Læs om innovation

Læs om Nykøbing F. Sygehus

www.inQvation.dk

www.FIERS.dk

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Ricco Dyhr
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    008060
  • Quick-nr.
    385361
  • Indrykningsdato
    09-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    06-01-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Ricco Dyhr
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    008060
  • Quick-nr.
    385361
  • Indrykningsdato
    09-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    06-01-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.