Region Hovedstaden

Diakonissestiftelsens Hospice

Dronningensvej 24, 2000 Frederiksberg

Diakonissestiftelsens Hospice søger sygeplejerske 32 timer pr. uge

Diakonissestiftelsens Hospice søger sygeplejerske 32 timer pr. uge

Har du lyst, mod og personligt overskud til at udfordre dig selv i et udviklende og inspirerende tværfagligt felt? Så se her.

Diakonissestiftelsens Hospice søger sygeplejerske 32 timer pr. uge i skiftende vagter. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2020 eller efter aftale.

Diakonissestiftelsens Hospice består af et hospice med plads til 16 indlagte patienter og et udgående hospiceteam, der varetager den palliative indsats af 20-30 hjemmeboende patienter. Den ledige stilling er til vores hospice.

Dine kolleger bliver en gruppe af meget dedikerede sygeplejersker, overlæger, fysioterapeuter, hospicepræst, musikterapeut, socialrådgiver, kokke og sekretærer. Vi arbejder ud fra antagelsen om, at alles viden er nødvendig for at sikre det bedste forløb for patienten og dennes pårørende.

Kvalifikationer:

  • Klinisk erfaring efter endt grunduddannelse, meget gerne med palliativ og/eller onkologisk erfaring uden, at det dog er et krav
  • Etisk og fagligt reflekterende
  • Gode kommunikationsevner, såvel mundtligt som skriftligt
  • Interesse for og opdateret klinisk og teoretisk viden om god klinisk sygepleje
  • IT-færdigheder på brugerniveau

Vi tilbyder:

En grundig introduktion til vores spændende og meningsfulde arbejdsplads. Du vil blive tilknyttet en mentor i de første 6 måneder af din ansættelse. En mentor er en sygeplejerskekollega, som har specialeerfaring og solidt fodfæste i personalegruppen. Formålet med mentorordningen er at styrke introduktionen og bidrage til, at du hurtigt føler dig velintegreret, både fagligt og socialt.

Det praktiske:

Yderligere oplysninger finder du på vores hjemmeside: www.hospice.diakonissen.dk

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske/souschef Hanne Monberg eller hospicechef Helle Tingrupp alle hverdage mellem kl. 8.00 - 16.00 på telefon: 38 38 49 49, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Et uforpligtende besøg her på Hospice er også meget velkomment. Ring eller skriv, så vi kan lave en konkret aftale.

Send din motiverede ansøgning med relevante bilag elektronisk på: hospice@diakonissen.dk, så vi har den senest onsdag 17. juni kl. 12.00.

Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag d. 23. juni hele formiddagen.

Om arbejdspladsen kan også siges:

Vores vision for fremtiden er vedvarende at udvikle og bevare Hospice på en måde, hvor patienter og pårørende oplever en høj grad af tilfredshed. Det kræver tid, gode rammer, præcise mål og ikke mindst fleksible og kompetente medarbejdere med hjertet det rette sted. Medarbejderne vil altid udgøre den vigtigste ressource. Målrettet uddannelse, rettidig omhu, etisk refleksion og stor arbejdsglæde skal medvirke til at bevare Hospice, som en sund og dynamisk arbejdsplads, hvor medarbejderne er/bliver i stand til at løse alle opgaver på kort og lang sigt.

På Hospice har vi stor glæde af vores nybyggede og smukke hus. Huset giver gode forhold for både patienter, pårørende og personale. Vi gør meget for at sikre det gode arbejdsmiljø, vi respekterer hinandens faglighed, kompetencer og forskellighed. Vi får opgaver, rammer og ressourcer til at hænge sammen, hvilket gør, at vi er stolte af vores arbejdsplads.

Diakonissestiftelsens Hospice er en del af en meget traditionsrig organisation. På Diakonissestiftelsen handler det om mennesker - og det har det gjort i mere end 150 år. Vi er en moderne oganisation bygget på et folkekirkeligt værdigrundlag, og vores vision er at skabe livskvalitet ved at styrke det enkelte menneske.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Diakonissestiftelsens Hospice
  • Kontaktperson
    Helle Tingrupp
  • Adresse
    Dronningensvej 24, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Quick-nr.
    386237
  • Indrykningsdato
    02-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Diakonissestiftelsens Hospice
  • Adresse
    Dronningensvej 24, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Helle Tingrupp
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Quick-nr.
    386237
  • Indrykningsdato
    02-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.