Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 11, 4200 Slagelse

Afdelingslæge til Anæstesiologisk Afdeling i Slagelse

 

Det vigtigste for os er kvalitet i patientbehandlingen, uddannelse og forskning – og så skal det været sjovt at gå på arbejde. Vi vil gerne høre, hvad det vigtigste er for dig som kommende afdelingslæge og kollega i Anæstesiologisk Afdeling, Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehus. Vi har en ledig stilling som afdelingslæge tilknyttet Slagelse til besættelse snarest muligt.

Om afdelingen

Anæstesiologisk Afdeling på NSR sygehuse er fusioneret ledelsesmæssigt i 2019 med velfungerende afsnit på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. 

Slagelse Sygehus har som Region Sjællands aktuelt største akutsygehus i 2018 udvidet antallet af tilknyttede specialer og har akut og elektiv funktion indenfor mave-tarmkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi, obstetrik, pædiatri, intern medicin (kardiologi, endokrinologi, geriatri/neurologi, reumatologi og medicinsk gastroenterologi), radiologi, psykiatri, klinisk kemi, (klinisk immunologi og klinisk mikrobiologi).

Operationsafsnittet varetager opgaver i såvel stationært som dagkirurgisk regi, og der er to opvågningsafsnit i umiddelbar relation til operationsgangen for henholdsvis stationære og dagkirurgiske patienter.

Afdelingen har i alt 12 postgraduate stillinger hhv. fem introduktionsstillinger og syv hoveduddannelsesforløb fordelt på første og fjerde år.

Afdelingen har to speciallæger og en yngre læge/uddannelseslæge i tilstedeværelsesvagt, og frem til klokken 20 er der på alle ugens dage desuden en speciallæge på intermediærafsnittet. 

Afdelingen i Næstved/Ringsted varetager helt overvejende elektive patientforløb indenfor specialerne ortopædkirurgi, urologi, øjensygdomme og mammakirurgi (indtil 1.4.2020). Hertil kommer specialistfunktioner indenfor anlæggelse af permanente centrale katetre og ECT-behandling i Oringe. En speciallæge varetager vagtfunktionen i aften- og nattetiden for hele sygehuset.


Kvalifikationer

Vi søger derfor en bredt uddannet anæstesiolog, som vil være med til at videreudvikle afdelingen.

Du forventes aktivt at kunne bidrage til afdelingens og fagets udvikling. Evnen til at kunne og ville engagere dig er en vigtig kvalifikation, ligesom du i pressede situationer skal kunne samarbejde konstruktivt med relevante samarbejdspartnere.

Anæstesiologisk Afdeling på Slagelse ønsker at være det bedste uddannelsessted i regionen og har i 2019 været nomineret til FaDLs klinikpris pga. den fokuserede tværfaglige varetagelse af den prægraduate uddannelse. Som afdelingslæge i afdelingen forventes du aktivt at indgå i undervisning og supervision af alle afdelingens uddannelsessøgende medarbejdere.

Afhængigt af ansøgers interesseområde aftales opgave- og ansvarsområde i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgere vil blive vurderet i forhold til de syv lægeroller, og ansøgning skal udformes i forhold til dette. Ansøgere skal desuden i særlig grad beskrive kompetencer og planer i forhold til det anførte ansvarsområde.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Birgitte Schousboe, 2344 4425.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos ledelseskonsulent Pia van der Watt, 5651 4796.

I forbindelse med ansættelse indhentes § 36 børneattest, hvortil samtykke indhentes ved ansættelsessamtale.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

 

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Birgitte Schousboe
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    008282
  • Quick-nr.
    386542
  • Indrykningsdato
    09-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Birgitte Schousboe
  • Stillingstype
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    008282
  • Quick-nr.
    386542
  • Indrykningsdato
    09-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.