Region Syddanmark

Region Syddanmark

Nordbanen 5, 7100 Vejle

Fysioterapeut til fast stilling på Ældrepsykiatrisk afdeling Vejle

Vil du være en del af et afsnit med høj faglighed, engagerede og humoristiske kolleager og synes du det vil være spændende at kombinere somatisk og psykiatrisk fysioterapi hos den ældre patientgruppe: Så vil vi rigtig gerne have en ansøgning fra netop dig!

Stillingen er på 32 timer ugentligt i dagvagt og er til besættelse 1. marts 2020, eller snarest muligt.

Vi er en personalegruppe, der er en god blanding af unge og ”ældre”. Fælles er at vi sætter en ære i et godt fælleskab samt et godt arbejdsmiljø, der er præget af humor, samarbejde og gensidig hjælpsomhed. Fælles er også at vi alle vil vores patienter det bedste og vi arbejder med høj faglighed hvor inddragelse af patienter og pårørende vægtes højt i pleje og behandling.  En del af vores patienter er udfordret af både somatiske og psykiatriske problemstillinger.  Derfor søger vi en fysioterapeut, der har en bred faglig erfaring og kan mestre komplekse problemstillinger herunder psykisk sårbarhed og smerteproblematikker.

Vi søger en kollega der vil sætte fysioterapi på dagsordenen i det daglige samarbejde med patient, pårørende og kollegaer, som er en del af de daglige aktiviteter, bl.a. ”hjælp hinanden møder” og som er forgangsperson for afsnittets fysiske aktiviteter.

Du kommer til at arbejde dels med individuelle forløb, hvori der b.la. indgår faldscreening med interventioner, samt diverse test mhp. diagnoseafklaring. Patientbehandlingen vil derudover foregå i grupper på selve afsnittet, og med fællesaktiviteter i samarbejde med terapeuter fra øvrige afsnit , hvor der bl.a. er en fin idrætshal til rådighed. Fokus for alle indsatser er at den psykiatriske fysioterapi indgår som en meningsfuld del af patientens behandling.

Du bliver ansat på ældreafsnit 04 der er et integreret Ældre afsnit med 16 sengepladser. Vi modtager hovedsagligt patienter over 67 år, men har også yngre patienter.

Udover afsnit 04s kollegaer får du et tæt samarbejde med ergo- og fysioterapeuter fra vores psykose- og affektive afsnit.

Aktuelt indfører vi ”open office” som er en arbejdsmetode hvor patienter inddrages i plejen og behandlingen.

Vi har fokus på reduktion af tvang og vi arbejder fortløbende med safewards, dette vil være en væsentlig prioritering af fysioterapeutens arbejdsområder. 

Vi tilbyder:

  • Løbende undervisning, herunder 1 års kompetenceudvikling i psykiatrisk pleje og behandling samt konflikthåndteringskursus.
  • Mentorordning det første år.
  • Fast supervision.
  • Stor grad af indflydelse på tilrettelæggelse af de daglige arbejdsopgaver.
  • Arbejdstid i dagtiden med fri i weekender og på helligdage.

Vi søger en fysioterapeut der:

  • Har interesse for det psykiatriske speciale og ønsker at udvikle fysioterapien inden for området.
  • Kan agere i akutte situationer og bevare overblikket.
  • Har gode samarbejdsevner, og kan indgå i et tæt mono- og tværfagligt samarbejde. Kan arbejde selvstændigt og er i stand til at prioritere dine opgaver.
  • Udarbejder genoptræningsplaner og sikre formidling af disse til relevante tilbud.
  • Vil inddrage patienten, de pårørende, og det tværfaglige netværk.
  • Gerne med erfaring/kendskab til fysioterapeutiske metoder som eksempelvis BBAT (Basic Body Awareness Therapy), ressourceorienteret fysioterapi, sanseintegration, kognitive behandlingsmetoder og neuroaffektive udviklingsteorier. 

For yderligere information om Ældreafsnit kontakt funktionsleder Lene Leth Thrane tlf. 2496 5467 eller til stedfortræder Maria Erlandsen på tlf. 3091 4729. 

Ansøgningsfrist er d. 27. januar.

Samtaler finder sted d. 29. januar.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle
  • Kontaktperson
    Lene Leth Thrane
  • Adresse
    Nordbanen 5, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    209894
  • Quick-nr.
    386704
  • Indrykningsdato
    13-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    27-01-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle
  • Adresse
    Nordbanen 5, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Lene Leth Thrane
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    209894
  • Quick-nr.
    386704
  • Indrykningsdato
    13-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    27-01-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.