Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Neuroanæstesiologisk klinik søger en ledende lægesekretær

Ansættelsen vil være placeret i Neuroanæstesiologisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet/Glostrup med primær tjeneste på Blegdamsvej matriklen. 

Denne stilling kunne lige være dig, hvis du er indstillet på at arbejde i en spændende klinik med gode udviklingsmuligheder, samt høje faglige ambitioner centreret omkring højtspecialiserede funktioner på to matrikler.

Om Neuroanæstesiologisk klinik:

Neuroanæstesiologisk Klinik har funktioner på to matrikler, Blegdamsvej og Glostrup (Nordre Ringvej). Den samlede klinik varetager alle anæstesiologiske ydelser til de højtspecialiserede funktioner inden for neurospecialerne samt øjensygdomme og degenerative rygsygdomme.

Vi er en stor, travl klinik præget af et godt humør i en uformel atmosfære, med en række dygtige og faglige ambitiøse medarbejdere.

Der er lægesekretærer og administrative sekretærer på begge matrikler fordelt på de respektive afsnit.

Vores lægesekretærgruppe på Glostrup består af 5 personaler, som er tilknyttet hvert sit afsnit, 3 lægesekretærer på Respirationscenter Øst, 2 lægesekretærer på Intensiv, hvoraf den ene har en delt stilling med ansvar for Sundhedsplatformen og vagtplanlægning for lægerne, samt 1 administrativ sekretær.

Derudover har vi en afdelingsledelsessekretær i stabsfunktion under afdelingsledelsen, som du vil få et tæt samarbejde med i forhold til opgaver på tværs af matriklerne.

På Blegdamsvej har vi 5 lægesekretærer i Tværfagligt Smertecenter (hvoraf 2 er tilknyttet CRPS klinikken i Glostrup) og 1 lægesekretær på Intensiv afsnit.  

Lægesekretærernes opgaver spreder sig vidt - lige fra opgaver i Sundhedsplatformen til en række spændende specialistopgaver. Vi supplerer hinanden fint i sekretærgruppen med vores forskellige personligheder og kompetencer, og vi er gode til at hjælpe hinanden i det daglige med gensidig respekt og masser af godt humør, den kultur forventer vi, at du også vil være en del af.

Vi ønsker en ledende lægesekretær, der har lyst til at påtage sig en mangfoldighed af opgaver og som sammen med afsnitsledelserne kan planlægge og udvikle opgaveløsningen for sekretærerne på begge matrikler, så der sikres en sammenhæng og ensartet kvalitet i ydelserne. Vi lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde i vores klinik, hvilket gør det til et spændende og interessant sted at være.

Som ledende lægesekretær får du i samarbejde med afsnitsledelserne ansvaret for at udvikle sekretærerne i de forskellige afsnit. Du får det faglige ansvar for 11 sekretærer på i alt 5 afsnit fordelt på 2 matrikler (Blegdamsvej og Glostrup) og personaleledelse i samarbejde med afsnitsledelserne. Stillingen er en blanding af ledelsesopgaver og den øvrige arbejdstid indgår du i lægesekretærernes løsning af kerneopgaverne.

Du er:

  • Inspirerende, involverende og i samarbejde med afsnitslederne & afdelingsledelsen kan bidrage til at udvikle sekretærgrupperne, så deres kompetencer tilpasses fremtidens krav
  • Interesseret i at stå i spidsen for vores lille men unikke gruppe af sekretærer og samtidig være med til at styrke fagligheden
  • Indstillet på at opnå et godt kendskab til sekretærernes daglige funktioner og dermed bidrage med den sparring der er behov for.
  • God til at samarbejde og skabe relationer på alle niveauer, både internt og eksternt
  • Initiativrig i ledelsessamarbejdet med de øvrige ledere, både i og uden for klinikken
  • Handlekraftig og beslutningsdygtig

Af kvalifikationer forventer vi, at du

  • Er uddannet lægesekretær og har gerne ledelseserfaring med en synlig og anerkendende ledelsesstil.
  • Er SP certificeret.
  • Har et indgående kendskab til og erfaring med Hospitalsvæsnet.
  • Besidder gode IT kompetencer.

Af personlige kvalifikationer søger vi en person, der er god til at samarbejde med gode kommunikative evner, som har humor og empati og evnen til at fremme trivslen og det gode arbejdsmiljø, og som er i stand til at bevare roen og overblikket i en travl hverdag.

Vi kan tilbyde en udfordrende stilling, som du har rig mulighed for at præge, og hvor der ikke er 2 dage, der ligner hinanden.

Stillingen er på 37 timer.

Stillingen ønskes besat per 1. marts eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte klinikchef Kim Garde, tlf. 50900407 og/eller

oversygeplejerske Dorte Inekci, 35450584.

Ansøgningsfrist er den 28. januar 2020

Ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 30. januar

Søg stillingen via linket.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Stillinger i Neuroanæstesiologisk klinik er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for

ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Kim Garde
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    222405
  • Quick-nr.
    386741
  • Indrykningsdato
    13-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Kim Garde
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    222405
  • Quick-nr.
    386741
  • Indrykningsdato
    13-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.