Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Anæstesisygeplejerske til Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital

Anæstesisygeplejerske!

Specialuddannet Anæstesisygeplejerske til Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge

Kan du lide variation & mange specialer?

Vil du udfordres fagligt & personligt?

Har du lyst til fordybelse & udvikling?

Måske har du en vejleder i maven? – Du bestemmer!

Her er vi holdspillere & passer på hinanden!

Vi søger anæstesisygeplejersker på 37 timer om ugen eller efter aftale.

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads med et højt akut-aktivitets niveau, som er i rivende udvikling
  • En meget engageret personalegruppe med stor opmærksomhed på hinanden og på teamarbejde
  • Stor variation i hverdagen med et fagligt højt tempo
  • Komplekse og udfordrende anæstesiforløb med ASA 1-4 patienter
  • Høj faglighed og stor uddannelsesaktivitet med mange kursister, aspiranter, studerende mv
  • Åben dialog med gensidig respekt for mangfoldighed, hvor vi taler pænt til og om, både patienter og hinanden
  • Vi vægter ATCN højt

Du kan identificere dig med følgende profil

  • Du har lyst til at være vores nye kollega, er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • Du har fokus på kerneopgaver og vægter fagligheden højt
  • Du kan lide at have travlt og få stor faglig variation i din hverdag
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger, er god til at prioritere og arbejde målrettet
  • Du sætter pris på dialog med en anerkendende tilgang i kommunikationen
  • Du vægter det tværfaglige samarbejde og er meget teamorienteret
  • Du har muligvis mod på undervisning og lyst til at lære fra dig
  • Du har muligvis erfaring med traumemodtagelse, har eller vil gerne have ATCN kursus
  • Du har muligvis erfaring med robotkirurgi/cancerkirurgi
  • Du har muligvis erfaring indenfor børneanæstesi, og gerne ØNH- eller TMK-erfaring
  • Du har muligvis interesse/kompetencer indenfor udvikling og forskning
  • Du har kendskab til elektronisk anæstesijournal, gerne Sundhedsplatformen, eller anden IT erfaring
  • Du tager medansvar for afdelingens - og dagens opgaver, herunder opfyldning/rengøring

Afdelingens profil

Vi er ca. 40 anæstesisygeplejersker og 1 social-og sundhedsassistent, men har vokseværk

Vi arbejder i mange forskellige specialer med vagtbemanding døgnet rundt.

Vi yder anæstesi på 17 operationslejer indenfor specialerne ortopædkirurgi, rygkirurgi, organkirurgi, bariatri- og cancerkirurgi, hvor vi lige er ved at skal starte op på robotkirurgi. Vi har også regionsfunktion indenfor øre-næse-hals-kirurgi og tand-mund-kæbekirurgi.

Vi har ligeledes en aktiv akutfunktion, herunder hjertestop og traumemodtagelse, samt en del børneanæstesier.

Vi arbejder målrettet med vores kerneopgave, vores faglighed, vores arbejdsglæde, vores udvikling og forskning.

Vi uddanner anæstesikursister, læger, falckreddere, samt paramedicinere. Vi har fast undervisning x 2 om ugen, herunder morgenundervisning og 10 minutters faglige indslag.

Anæstesiafsnittet er en del af Anæstesiologisk Afdeling, som er fælles for Køge og Roskilde. Du ansætte i anæstesiafsnittet i Køge, som ud over anæstesiafsnittet også består af operationsafsnit, sterilcentral, intensiv, opvågningsafsnit, tværfagligt smertecenter samt forskningsenheden.

Alle regionens kirurgiske specialer samles og rykker til Sjællands Universitetshospital, Køge i løbet af de næste par år – nogle specialer er allerede flyttet ind, herunder cervical- rygkirurgi, cancerkirurgi og robotkirurgi – andre specialer kommer til løbende indenfor de næste år. Dette betyder, at vi allerede er påbegyndt flere hjemtag og en stor udvidelse af det anæstesiologiske område vil foregå løbende - derfor står vi nu og mangler dig som kollega.

Du kan søge stillingen ved at trykke på Søg jobbet nederst i annoncen

Start pr. 1. april 2020 eller efter aftale.

Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Dog vil de sidste ansættelsessamtaler blive afholdt tirsdag den 25. februar 2020.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi anvender kompetencebaseret lønmodel.

Har du lyst til at komme forbi os til et besøg og en kop kaffe eller mangler yderligere information, så ret endelig henvendelse til afdelingssygeplejerske Lene Haahr, 47 32 64 12, lhh@regionsjaelland.dk

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Lene Haahr
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    008318
  • Quick-nr.
    386804
  • Indrykningsdato
    14-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Lene Haahr
  • Stillingstyper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    008318
  • Quick-nr.
    386804
  • Indrykningsdato
    14-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.