Region Midtjylland

Øjenafd., Holstebro

Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro

Vi søger en ihærdig, humoristisk og selvstændig kollega!

En af vores kolleger har søgt nye græsgange, det efterlader en ledig stol, som vi meget gerne vil have besat hurtigst muligt på Øjenafdelingen. Der er tale om en fast stilling på 37 timer.

Hvem er vi:
Øjenafdelingen varetager ambulante øjenundersøgelser og øjenoperationer henvist fra speciallægepraksis. Vi har 3 ambulatorieafsnit og 3 operationsstuer.
Journalsystemet foregår i et specialespecifikt system, der hedder Clinea/Emar, mens bookingopgaven samt registrering bliver håndteret i EPJ.

Derudover indgår vi i et sekretariatsfællesskab med Øre-Næse-Halsafdelingen inkl. 2 Høreklinikker i henholdsvis Holstebro og Viborg, hvilket giver mulighed for at løse opgaver på tværs, afhængig af interesser og kompetencer.

Sekretariatsfællesskabet består af i alt 22 sekretærer, hvoraf de 7 primært arbejder på Øjenafdelingen.

Arbejdstiden er som udgangspunkt almindelig dagtid, men den endelige arbejdstid frem mod Gødstrup er endnu ikke afklaret.

Vi er kendt for:
  • At have et godt tværfagligt samarbejde og ligeværdigt teamwork
  • At der er åbenhed for kompetenceudvikling
  • At det er alles ansvar, at vi har et godt arbejdsmiljø
  • At have fokus på høj kvalitet i arbejdet trods en travl hverdag
  • At vi respekterer hinandens forskelligheder
  • At have en humoristisk omgangstone

Arbejdsopgaver:
Som sekretær arbejder man tæt sammen med de andre faggrupper i afdelingen, og vi har en fri og uformel omgangstone. Idet lægerne skriver egne journalnotater, er skriveopgaverne minimale, og ressourcerne bliver brugt på registrering, booking, receptionsarbejde samt diverse specialeopgaver.
Vi lægger meget vægt på, at du som vores nye kollega har følgende kompetencer og kvalifikationer:
 
  • Uddannet lægesekretær (et ufravigeligt krav) og har en positiv tilgang til forandringer
  • Er fokuseret på kvalitet, effektivitet og omhyggelighed
  • Er god til at kommunikere og samarbejde - er en loyal og god kollega
  • Forstår at prioritere arbejdsopgaverne når der er travlt
  • Har et godt humør og en positiv indstilling
  • Interesseret i nye opgaver, der også kan udvikle dine egne kompetencer og kvalifikationer.
  • Flair for IT, idet vi arbejder i flere forskellige systemer, herunder Clinea og EPJ.
  • Robust og arbejdsom, fokus på arbejdsopgaverne
  • Mødestabil – vi har brug for alle hver dag
Se evt. Stillings- og funktionsbeskrivelse.

Praktiske oplysninger:
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest 

For yderligere information er du velkommen til at kontakte:
Sekretariatsleder Mette Lund Andreassen tlf. 2246 8029 eller mail melanr@rm.dk.
Afdelingens TR repræsentant Mette Bandholm, på mail mebaha@rm.dk.

Samtaler forventes afholdt: 28.01.20



  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Kontaktperson
    Mette Lund Andreassen
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    21185
  • Quick-nr.
    386915
  • Indrykningsdato
    16-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    26-01-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Kontaktperson
    Mette Lund Andreassen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    21185
  • Quick-nr.
    386915
  • Indrykningsdato
    16-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    26-01-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.