Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Social- og sundhedsassistent til lukket Retspsykiatrisk afsnit SL8, Psykiatrien Slagelse

Kom og bliv en del af et fantastiske afsnit på SL8 – Hvor patienten er i centrum og der er fokus på det gode arbejdsmiljø.

En af vores social og sundhedsassistenter har valgt, at søge nye udfordringer, derfor søger vi en social og sundhedsassistent til vores afsnit - genopslag.

Rammen for stillingen
Stillingen er ledig pr. 1.5.2020 eller efter aftale. Stillingen er på 32 eller 37 timer pr. uge i skiftende vagter, primært aften og nat. Med weekend vagt i lige uger, hertil kommer der er mulighed for 10 og 12 timers vagter med vagtforskydning.

Hvorfor skal du arbejde hos os. Dine fremtidige kolleger fortæller:
Spl:  Gode muligheder for at udvikle sygeplejen, videre uddannelse er forventet fra ledelsen side.
         Lange patient forløb gør det muligt, at lære og udøve sygepleje helt fra start til slut.
Ssa: Kontinuitet og stabilitet og kontakten til patienten i det lange forløb. Synlig og nærværende
         ledelse.
Fys:  Lange patient forløb, følge opgaverne til dørs og godt arbejdsmiljø
Ergo: Lydhøre kolleger, bred tværfaglighed, fleksibilitet i vagtplanlægningen, spændende patient
            gruppe - ingen dag er ens.

Vi behandler primært patienter med dom til anbringelse, som har behov for indlæggelse med henblik på stabilisering eller rehabilitering.
Retspsykiatrien Region Sjælland består af lukket afsnit SL8 med 14 pladser, tre yderligere lukkede afsnit med 12 pladser hver og Sikringsafdelingen med tre afsnit á 10 pladser samt et Retspsykiatrisk Opsøgende Team.
Du vil som social- og sundhedsassistent få mulighed for at præge den allerede gode udvikling i afsnittet i samarbejde med et bredt og stærkt tværfagligt team, som består af sygeplejersker og sosu assistenter, socialrådgiver, læger, pædagoger, sekretær, psykolog, fysio- og ergoterapeuter, som alle er ansat i afsnittet. Vi har organiseret os i selvkoordinerende teams, der tager beslutninger og koordinerer egne patientforløb. Sammen skaber vi rammerne for en moderne retspsykiatrisk behandling.

Vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patient og personale. Da vores patienter er indlagt gennemsnitlig 5-6 år giver det personalet rig mulighed for at gå i dybden med individuelle pleje- og behandlingsforløb. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor der er fokus på systematik og struktur. Ligeledes er gennemsigtighed og medinddragelse af patienterne og pårørende høj prioriteret. Da vi vægter relationen til vores patienter meget højt, har vi derfor også en anerkendende tilgang til misbrugsproblematikker og behandling. Dette går fint i tråd med mentaliseringsbaseret miljøterapeutisk behandling (OS/AMBIT), som vi også arbejder udfra.
Vi arbejder med fakta og anvender et grafisk udtryk til underbygningen af behandlingstiltag. Patienttilgang, arbejdsform og ledelsen hos os er baseret på en grundlæggende ide om, at det vi gør skal skabe værdi for patienterne.
For at læse mere om vores unikke tilgang, se vores hjemmeside http://www.opgavestyret.dk/. Desuden har vi en erhvervside på Facebook under Regional afdeling for Retspsykiatri, hvor du kan læse meget mere om afsnittet.

Vi forventer du
• Kan være med til, at understøtte vores tilgang
• Har lyst til det kliniske arbejde
• Er Interesseret i psykiatri og lyst til, at specialisere dig inden for det retspsykiatriske speciale
• Deltager i kompetenceudviklende kurser samt vores tryg træningsprogram.
• Anvender dine kompetencer og holde dem vedlige
• Vidensdeler, således at vi alle kan lære, om netop dét du ved
• Har lyst til at deltage i uddannelse af både social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende
• Kan bidrage til arbejdsglæde og det gode humør
• Er en god kollega


Vi tilbyder
• Faste kontaktteams omkring hver patient, sammensat ud fra faglig ballast, personlighed og uddannelsesbaggrund
• Teammøder hver 2. måned, hvor der er sat tid af til kontaktteamet kan mødes uforstyrret og drøfte/ udvikle planer for patientens pleje og miljøterapi
• Daglig kollegial sparring/refleksion
• Ugentlig tryg træning
• Systematisk planlægning af sikkerhed bl.a. ved brug af taktiktavle
• Stort fokus på undervisning, udvikling og kvalitetsarbejde
• Mentorordning
• Supervision hver 14. dag
• Muligheder for videre- og efteruddannelse
• Du kan blive Superbruger i Sundhedsplatformen
• Planlagt introduktion samt obligatoriske grundkurser
• Grundig sidemandsoplæring i Sundhedsplatformen
• Obligatorisk undervisning i Opgave Styret Retspsykiatri (OS)


Afdeling for Retspsykiatri

I Afdeling for Retspsykiatri er der risiko for fysisk håndtering af patienter, hvilket du skal gøre dig overvejelser om, inden du søger. Sikkerhed er noget vi sætter højt på dagsordenen. Vores topmoderne sygehus gør det muligt, at skabe meget sikre og trygge rammer for både patienter og personale.

Anciennitet og tidligere ansættelsesforhold vil indgå i en samlet vurdering, men er ikke altafgørende. Vi er fagligt stærke, og kan derfor klæde dig på til opgaven, men vi forventer, at du er bevidst om egne grænser, og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet på et intensivafsnit.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen eller lave aftale om et uforpligtende besøg i afsnit SL8, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Henriette ben Hannine, 93 56 68 76 eller  koordinator Anni Stanislaw, 93 56 68 62.

Samtaler afholdes løbende.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Henriette Koreischi
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    008349
  • Quick-nr.
    386935
  • Indrykningsdato
    11-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    31-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Henriette Koreischi
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    008349
  • Quick-nr.
    386935
  • Indrykningsdato
    11-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    31-03-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.