Region Midtjylland

Dialyseklinikken

Sundvej 30, 8700 Horsens

Sygeplejerske til Dialyseklinikken

Vi søger 1 sygeplejerske pr. 1. april 2020
Stillinger er et barselsvikariat af 1 års varighed
 
Timetallet ligger på 37 timer ugentlig, og der vil være 4-6 aftenvagter på 4 uger. Aftenvagter i vores klinik er fra kl. 13.30 til kl. 21.00. Vi arbejder hver 3. weekend, søndag er klinikken lukket. 

Vi søger en sygeplejerske, som har lyst til at arbejde med kroniske patienter i langvarige og komplekse forløb.
 
Vores nye kollega må gerne have nefrologisk eller medicinsk erfaring, men det er ikke et must, da vi vægter den rette personlighed og gode samarbejdsevner højere.
 
Vi tilbyder et 2 måneders skræddersyet introduktions- og oplæringsprogram, som består af både teoretisk og praktisk oplæring under supervision.
 
Du vil opleve en hverdag, hvor der altid er kollegaer at sparre med og spørge til råds. Vi arbejder tæt sammen, tonen er uhøjtidelig og vejen fra medarbejder til leder er let og lige til.
 
Plejen tager afsæt i patientens perspektiv, hvor dialog, evidensbaseret sygeplejepraksis, dokumentation og kontaktsygepleje er omdrejningspunktet.
 
Vi forventer, at du medvirker til den udvikling der foregår, og tager ansvar for egen læring. At du udviser engagement, og at du sammen med det øvrige personale tager ansvar for både trivsel og arbejdsmiljø i afsnittet.
 
Endvidere forventer vi, at du på positiv vis indgår i tværfaglige samarbejdsrelationer i og uden for afsnittet.
 
Dialyseklinikken har 15 dialysepladser og varetager en højt specialiseret behandling i samarbejde med Afdeling for nyresygdomme på AUH.
 
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Aflønningen fastsættes efter principperne i lokal løndannelse.
Stillingen er betinget af tilfredsstilende børneattest, samt autorisation.
 
Har du spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til afdelingssygeplejerske,
Kirsten Frederiksen, på tlf.: 78 42 61 63, eller på, 29 63 40 28
 
Ansøgningsfrist den 18. februar 2020
Vi holder ansættelsessamtaler den 24. februar 2020 i tidsrummet kl. 8.00-13-00.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Kirsten Frederiksen
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    21195
  • Quick-nr.
    386945
  • Indrykningsdato
    17-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Kirsten Frederiksen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    21195
  • Quick-nr.
    386945
  • Indrykningsdato
    17-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.