Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Er du interesseret i at vejlede og uddanne sygeplejestuderende i klinisk praksis?

Lunge og Infektionsmedicinsk Afdeling på Nordsjællands Hospital søger en klinisk vejleder, som evner at skabe et godt læringsmiljø for vores studerende i tæt samarbejde med kolleger og ledere. Stillingen er ledig på vores Infektionsmedicinske Afsnit 0651 i Hillerød. Afsnittet rummer plads til 24 patienter. Vi har derudover 19 specialesenge i Akutmodtagelsen, hvor vi også gerne vil skabe nogle uddannelsesforløb. Dette vil være en fælles opgave for alle vores kliniske vejledere.

Vi uddanner sygeplejestuderende i alle semestre og har et tæt samarbejde på tværs i afdelingen imellem de kliniske vejledere, praktikvejledere samt på tværs af hospitalets netværk af kliniske vejledere.

Dine opgaver som klinisk vejleder vil være at

  • Være ansvarlig for at vi lever op til kravene i uddannelsesordningen og de enkelte semesterbeskrivelser
  • Planlægge studieforløb på eget afsnit samt på tværs af afsnit, afdelinger og sektorer.
  • Vejlede og undervise i klinisk praksis, bedside
  • Hjælpe de studerende med at skabe sammenhæng mellem teori og klinik
  • Afholde refleksionsseancer samt simulationstræning
  • Deltage i undervisning på tværs af hospitalet
  • Afholde samtaler og eksaminer
  • Udvikle afdelingens læringsmiljø i samarbejde med de to andre kliniske vejledere, introduktionssygeplejersker, kvalitetssygeplejersker samt praktikvejledere
  • Skabe sammenhæng mellem præ- og postgraduat uddannelse i afdelingen

Vi forventer, at du er god til at se andre menneskers potentiale og hjælpe til, at disse kommer i spil i en udviklingsproces. Til gengæld vil vi sikre, at du får en god introduktion både til afsnittet, specialet og uddannelsesfunktionen samt at du får mulighed for at udvikle dig løbende.

Om os

  • Vi er en del af en stor Lunge og Infektionsmedicinsk Afdeling med 3 sengeafsnit, et akutafsnit i den fælles akutmodtagelse samt et stort ambulatorium fordelt på Hillerød, Frederikssund og Sundhedshuset i Helsingør. Afdelingen har 83 akutte sengepladser. Derudover har vi en forskningsenhed samt gang i mange udviklingsprojekter.
  • Infektionsmedicinsk afsnit har ca. 35 medarbejdere. Dine kolleger vil være sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeut, læger og sekretærer. 

Om vores patienter

Vi har mange pneumonipatienter og vi har blandt andet fokus på behandling og mobilisering. Vi har et tæt tværsektorielt samarbejde for at forebygge genindlæggelser. Vi har pneumoni-ansvarlige sygeplejersker, der understøtter dette forløb.

Erysipelas er et af vores nyere prioriterede patientforløb. I dette patientforløb er der særligt fokus på mobilisering, medicinsk behandling, sårpleje, kompression samt Flowtron-behandling.

Vi modtager patienter med meningitis, tropesygdomme, komplicerede infektioner og sepsis samt andre specialiserede infektionsmedicinske sygdomme.

Afsnittet rummer akut sygepleje og specialiseret sygepleje.

Udover disse forløb har vi på alle afsnit også almen medicinske patienter samt isolationspatienter.

Som klinisk vejleder vil du skulle have minimum 30 vagter som basissygeplejerske årligt, herunder weekendvagter.

Du refererer til den ledende oversygeplejerske, men dog sådan at den daglige udvikling og håndtering af uddannelsesfunktionen på afsnittet sker med reference til afdelingssygeplejersken.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse pr. 1. april eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Yderligere oplysninger

Har du fået lyst til at søge stillingen eller høre mere om denne, er du velkommen til at kontakte os på mail eller telefon. Du er også altid velkommen til et uforpligtende besøg i afdelingen. Du kan kontakte afdelingssygeplejerske Betina Wendel Larsen på 4829 5946 eller ledende oversygeplejerske Merethe Ørtoft på 4829 3070 eller 3155 1622. Mail merethe.oertoft.rasmussen.01@regionh.dk

Du kan læse mere om hospitalet og afdelingen her www.nordsjaellandshospital.dk

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV m.m. via Annoncelink.

Ansøgningsfrist er tirsdag den 18. februar 2020, kl. 12.00 og vi afholder ansættelsessamtaler i uge 9.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Karin Jensen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    222482
  • Quick-nr.
    386955
  • Indrykningsdato
    17-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Karin Jensen
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    222482
  • Quick-nr.
    386955
  • Indrykningsdato
    17-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.