Region Nordjylland

Særforanstaltninger - Sødisbakke

Havndalvej 7-9, 9550 Mariager

Medarbejdere til Tilbud for særforanstaltninger

Kunne du tænke dig, at være en del af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysisk og psykisk udviklingshæmning? Har du lyst til at bruge din erfaring og faglighed til at skabe udvikling? Og ønsker du at arbejde på en mangfoldig arbejdsplads med dygtige og engagerede kollegaer?
 
Vi søger faglige og engagerede pædagoger og social- og sundhedsassistenter til en pædagogisk afdeling for særforanstaltninger.
  
Om Tilbud for særforanstaltninger:

Tilbuddet er et selvstændigt botilbud bestående af tre afdelinger og er et kombineret bo- og aktivitetstilbud
I Tilbuddet er der tilknyttet ca. 100 medarbejdere, med speciale i særforanstaltninger, som en del af Sødisbakke.  
 
Samlet på alle tre afdelinger i Tilbuddet, bor der i alt 15 beboere – alle særforanstaltninger. Beboerne har nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau.
 
På alle afdelinger er der en høj normering, afledt af beboerne funktionsniveau og støttebehov. Flere af beboerne har psykiatriske diagnoser inden for autismespektret eller en anden psykiatrisk tillægsdiagnose. I de tilfælde hvor beboergruppen oplever usikkerhed, kan det komme til udtryk via ritualiseret, udadreagerende eller grænseoverskridende adfærd - både fysisk og verbalt. Flere beboere har behandlingsdomme eller dom til anbringelse på institution. Alle beboere i Tilbuddet har behov for en særlig tilrettelagt indsats.
 
Vi arbejder ud fra værdierne i Gentle Teaching, som er en psykologisk baseret filosofi om menneskelige tilgange og relationer. Som medarbejder i Tilbuddet vil din funktion være at sikre genkendelighed, forudsigelighed, meningsfuldhed og tryghed for beboerne, således at der skabes mulighed for udvikling og trivsel.
Du vil ved ansættelsen primært blive tilknyttet én afdeling.

 
Dine opgaver på afdelingen vil blandt andet være (se yderligere i Stillings- og funktionsbeskrivelse for pædagogisk døgnmedarbejder i Tilbud for Særforanstaltninger):
 
  • At være sammen med beboerne ud fra deres forudsætninger, hvori støtte, vejledning, guidning og motivation er en stor del af hverdagen
  • At understøtte sammenhæng mellem beboernes individuelle planer og den daglige pædagogiske indsats
  • At bidrage til daglig dokumentation omkring beboerens aktuelle situation
  • At deltage i den faglige og pædagogiske udvikling på afdelingen
  • At indgå i afdelingens team- og gruppestrukturer

Vi forventer af dig:
 
  • At du har en for området relevant uddannelse
  • At du har lyst til at bidrage med en pædagogisk indsats for beboere med fysisk og psykisk udviklingshæmning
  • At du samarbejder som et naturligt udgangspunkt for en opgaveløsning
  • At du evner at reflektere over egen og andres praksis både i og efter de enkelte situation
  • At du er loyal over for de mål, der aftales for afdelingen og de enkelte beboere
  • At du er handlekraftig og har evnen til at prioritere og tage initiativ
  • At du er tydelig, rummelig og tålmodig i det pædagogiske arbejde
  • At du er engageret i din faglighed og vægter faglig sparring
  • At du formår at arbejde selvstændigt og bidrager til det tværfaglige samarbejde
  • At du kan være fleksibel og omstillingsparat
 
Vi kan tilbyde dig:
 
  • En arbejdsplads med stor faglighed, stærke værdier og høje ambitioner
  • En afdeling med mangeartede og vekslende pædagogiske opgaver med mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Engagerede kollegaer med hvem der kontinuerligt er faglige møder, som personalemøder, teammøder, temadage og supervision  
  • Mulighed for interne og eksterne kurser og uddannelser
  • En personalegruppe der tværfagligt består af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagogiske assistenter samt omsorgsmedhjælpere.

Ved ansøgning refererer du til Tilbudsleder Mette Wind.
 
Vi søger 2 fuldtidsprojektstillinger á 2 års varighed (37 timer), 1 midlertidig fuldtidsstilling af 1 års varighed (37 timer).

Løn i henhold til gældende overenskomst.
 
Vi vil løbende indkalde kandidater til samtale, seneste ansøgningsfrist er fredag den 7. februar 2020.

Vi forventer at indkalde til samtaler frem mod torsdag den 25. februar 2020
 
Ansættelse er snarest muligt eller efter aftale.
 
Yderligere oplysninger kan indhentes ved:
Afdelingsleder Esther Bloch tlf. 29 35 53 89
Afdelingsleder Ann Flamigni tlf. 21 32 97 98,
Afdelingsleder Mette Aagaard tlf: 92 43 81 96 eller
Tilbudsleder Mette Wind tlf. 20 21 36 42
Eller besøg vores hjemmeside for mere information om Sødisbakke, Tårnly, Tårnbo og Løvhøj, samt Gentle Teaching.
 
Om Sødisbakke:
Sødisbakke er et af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Sødisbakke har ca. 130 beboere og ca. 650 medarbejdere fordelt på 9 pædagogiske afdelinger, 1 samværs- og aktivitets tilbud samt flere serviceafdelinger. Sødisbakke har stor succes med at udvikle nye tilbud til borgere fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger i samarbejde med kommunerne. Vi er dertil også Danmarks største leverandør af viden samt pædagogiske metoder til Socialstyrelsen (VISO) inden for vores felt.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Kontaktperson
    Jani Rønnow Thaier
  • Adresse
    Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    6696
  • Quick-nr.
    386991
  • Indrykningsdato
    17-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Adresse
    Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
  • Kontaktperson
    Jani Rønnow Thaier
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    6696
  • Quick-nr.
    386991
  • Indrykningsdato
    17-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.