Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Midt

Søndersøparken 1, 8800 Viborg

Fysioterapeut til psykiatrisk modtagelse og intensiv behandling

Regionspsykiatrien Midt
 
Har du lyst til at gøre en forskel for indlagte patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser i en af landets bedste psykiatriske afdelinger? - Så er du måske vores nye fysioterapeut på M1 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg. Vi søger en ny kollega – gerne med noget psykiatrisk erfaring i bagagen, men det er ikke et must - til en fast stilling med ansættelse pr. 1. marts eller snarest herefter.

Dagens Medicin har i 2018 kåret Regionspsykiatrien Midt som én af landets bedste afdelinger til behandling af skizofreni og depression.

Eksperter i skærmning
På M1 er vi eksperter i at behandle og skærme den intensive psykiatriske patient Vi arbejder med kortere patientforløb, hvor relationen til patienten skal etableres hurtigt, bruges intensivt og afvikles i løbet af kort tid. Vi arbejder med at nedbringe tvang og forbedre vores behandlingstilbud til patienterne. I den forbindelse har vi erfaret, at den rigtige fysioterapeut kan noget, som vi andre ikke kan, og det vil vi gerne have noget mere af.
Dine opgaver vil være, i et tæt tværfagligt samarbejde, at motivere patienterne for en fysioterapeutisk specialiseret indsats, der kan optimere deres skærmning, som er en vigtig del af vores behandling. Du skal kunne planlægge og afvikle patienternes individuelle behandling, så målet med skærmningen rykker tættere på. Oftest vil det være planlagte, afgrænsede aktiviteter, der sigter på at få arousal til at stige eller falde på en hensigtsmæssig måde.  

Vi klæder dig på til et job med spændende udfordringer
Jobbet som fysioterapeut på M1 er fyldt med spændende udfordringer, og det sørger vi selvfølgelig for, at du er rustet til at springe ud i. Vi har både et almindeligt introduktionsforløb samt et specielt oplæringsforløb, hvor du bliver sat grundig ind i arbejdet på afsnittet. Herudover er der mulighed for deltagelse i relevante kurser.

Gode kollegaer gør forskellen
Der er et solidt sammenhold – både i afsnittet og ved Regionspsykiatrien Midt – hvor vi hjælper hinanden. Du bliver en del af et sammenspillet team beståede af dygtige, engagerede og yderst hjælpsomme kollegaer, der tager deres arbejde seriøst uden at være selvhøjtidelige.
Vi gør en dyd ud af at skabe et godt arbejdsmiljø på afsnittet, hvor humor er værdsat og humøret er højt. 
 
Du skal kunne tænde lyset igen
Patientinddragelse er vigtig for os, og vi har derfor spurgt vores patienter, hvad de værdsætter i en behandler. For dem er det vigtigt, at du kan tænde lyset igen – altså i overført betydning. Du skal kunne give håb og lytte til dem, og så er det essentielt, at de kan have tillid til dig.

Fleksibel vagtplan
Arbejdstiden er fortrinsvis på hverdage mellem kl. 07.00 -17.00.


Vil du vide mere? Så har du mulighed for at komme på besøg!
Har du lyst til at høre mere om afdelingen og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Pernille B. Haunsvig på tlf. 7847 4133 eller på mail: Pernille.Haunsvig@ps.rm.dk.

Vi inviterer gerne indenfor, så du har mulighed for at se afsnittet og hilse på os.  

Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside.

Interesseret i jobbet?
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send en ansøgning via linket med dokumentation for uddannelse, autorisation samt CV.


Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.


Ansøgningsfristen er søndag den 2. februar 2020.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 12. februar 2020.
 
 




















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Kontaktperson
    Pernille Haunsvig
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    21207
  • Quick-nr.
    386992
  • Indrykningsdato
    17-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Pernille Haunsvig
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    21207
  • Quick-nr.
    386992
  • Indrykningsdato
    17-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.