Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Vil du lede og forme psykologarbejdet på Psykiatrisk Center Amager?

Som chefpsykolog får du en unik mulighed for at blive en del af et erfarent team på et dynamisk center, hvor patienten er i centrum.

Vi har et vedvarende ønske om at dygtiggøre os, og om at forbedre behandlingstilbuddene for patienterne. 

Velkommen til en hverdag med både klinik og ledelse

Dine opgaver vil variere mellem halv tid til klinisk arbejde og halv tid til ledelsesopgaver af psykologgruppen samt uddannelsesansvar for specialpsykologuddannelsen. 

Det kliniske arbejde er forankret i Psykoterapeutisk Afsnit. I ambulatoriet varetager vi behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser i henhold til beskrivelserne for ”pakke-forløb”. Vi varetager behandling af depressiv enkeltepisode, periodisk depression på hovedfunktionsniveau samt behandling af personlighedsforstyrrelser på både hoved- og regionsfunktionsniveau. 

Medarbejderne i ambulatoriet er fordelt på afsnitsledende psykolog og overlæge, læger, psykologer, tværfagligt behandlerpersonale, socialrådgiver og lægesekretærer. 

Afsnittet er kendetegnet ved et stærkt tværfagligt samarbejde, en høj grad af selvstændighed hos den enkelte medarbejder samt gensidig respekt og ansvarlighed for fælles opgaver. Behandlingen er overvejende gruppebaseret. Metodemæssigt anvender vi både kognitiv adfærdsterapi, dialektisk adfærdsterapi og mentaliseringsbaseret terapi.

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?

De psykologfaglige ledelsesopgaver består af:

  • Sikre den psykologfaglige udvikling i centeret, herunder koordination af månedlige psykologmøder
  • Sikre afvikling og koordinering af tværfaglig supervision i afsnittene
  • Faglig ledelse af det testpsykologiske arbejde på centeret, herunder koordination af psykologisk testning
  • Ansvar for uddannelse af specialpsykologer med udarbejdelse af uddannelsesplan for centeret, koordination af vejlederforløb, samt afvikle kvartalsvise møder for SPU´ere og vejledere
  • Sikre god fordeling af samt overblik over psykologer og læger under specialistuddannelse
  • Deltage i årlig ledertemadag med udarbejdelse af årsaftale for den psykologfaglige indsats

Opgaverne varetages i samarbejde med klinikchef. Du har ikke personaleansvar for hverken specialpsykologer eller psykologer – det tilkommer afsnitsledelserne.

Vores forventninger til dig

Uddannelsesmæssigt er du uddannet specialpsykolog og specialist i psykoterapi. Har du erfaring med ledelsesopgaver er det en fordel.

Hvad tilbyder vi dig?
Vi lægger vægt på sammenhæng mellem klinikken og forskning, blandt andet gennem et udbygget internt undervisningsprogram. Både afsnit og center har et godt professionelt miljø med erfarne medarbejdere med engagement, humor og god interkollegial vekselvirken. 

Vi kan tilbyde en ansættelse i et dynamisk psykiatrihus, hvor patienten er i centrum, hvor der er et vedvarende ønske om at dygtiggøre sig, og om at forbedre behandlingstilbuddene for vores patienter. 

Om os
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 250.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst. 

Centret har ca. 500 årsværk. Centeret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Centret har 129 sengepladser fordelt på fem intensive og tre åbne sengeafsnit samt et modtageafsnit og dertil hørende akutmodtagelse. 

Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk og Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et OPUS Ambulatorium, Gadeplansteam og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse. 

Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er 37 timer ugentligt og aflønnes i henhold til gældende overenskomst. 

Stillingen er til besættelse fra den 1. august 2020 eller snarest derefter.

Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Interesseret i at ansøge?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til klinikchef René Sjælland, rene.sjaelland@regionh.dk eller afsnitsledende psykolog Kirsten Bonderup Kirstein, kirsten.bonderup.kirstein@regionh.dk. 

Ansøgningen skal indeholde CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. 

Søg stillingen via link på siden senest mandag den 30. marts 2020 kl 12:00.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Kontaktperson
    Rene Sjælland
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Ledende psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    223233
  • Quick-nr.
    388762
  • Indrykningsdato
    24-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    30-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Rene Sjælland
  • Stillingstyper
    Ledende psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    223233
  • Quick-nr.
    388762
  • Indrykningsdato
    24-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    30-03-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.