Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juulsvej 25C, 2730 Herlev

Bioanalytiker eller laborant søges til Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK)

Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK), Afdeling for Kræftbehandling søger en bioanalytiker eller laborant med ansættelse fra den 1.6.2020 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 t/uge med arbejdstid til klokken 16.00 to af dagene, mens arbejdstiden de øvrige dage er efter nærmere aftale.

Arbejdsområde
CCIT-DK har gennem en lang årrække arbejdet med at implementere egen grundforskning til eksperimentelle kliniske studier, der har til mål at behandle cancerpatienter med immunterapi, hvor man stimulerer patientens eget immunforsvar til at angribe og bekæmpe kræftceller.

Stillingen
Arbejdsopgaverne er blandt andet:

  • GMP-fremstilling af tumor-infiltrerende lymfocytter (TIL) fra tumorvæv til patientbehandling
  • GMP-fremstilling af genetisk modificerede T-celler (CART) til patientbehandling
  • GMP-fremstilling af peptid-vaccine til patientbehandling
  • håndtering og præparering af blodprøver/blodceller
  • molekylærbiologiske analyser relateret til forskning- og udviklingsprojekter

Arbejdet er meget selvstændigt og planlægges i tæt samarbejde med lederen af Celleproduktionsenheden, GMP-akademiker og to andre bioanalytikere.
En stor del af arbejdet foregår i GMP-klassificerede laboratorier i Herlev og Gentofte Hospitals Stamcellecenter i Herlev. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Vi tilbyder

  • et arbejde, hvor du gør en vigtig forskel for behandlingen af patienter med cancer.
  • et kreativt og ambitiøst team med forståelse for, at de bedste resultater skabes i et godt arbejdsmiljø
  • dygtige og interesserede kolleger
  • indflydelse og ansvar indenfor dit arbejdsområde
  • at lære dig nye teknikker og imødekomme din lyst til personlig udvikling, herunder mulighed for faglig udvikling inklusiv kursus- og kongresdeltagelse.

Vi ønsker, at du

  • er uddannet bioanalytiker eller laborant
  • er ambitiøs og har lyst til og let ved at lære nye ting
  • er grundig og har sans for detaljen
  • har gode samarbejdsevner, er fleksibel og ansvarsbevidst
  • er selvstændig og kan planlægge din egen dag i samråd med de nærmeste kolleger og den nærmeste seniorforsker
  • gerne har erfaring med cellebiologiske og molekylærbiologiske teknikker
  • gerne har erfaring med renrumsarbejde
  • er fleksibel i forhold til lejlighedsvis skæve arbejdstider i forbindelse med patientbehandling.
     

Ansøgningsprocedure
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til seniorforsker Özcan Met, telefon 38 68 92 29, e-mail: ozcan.met@regionh.dk 
Læs om CCIT-DK på: https://www.herlevhospital.dk/ccit-denmark/Sider/default.aspx
 
Ansøgningsfristen er den 03.04.2020, kl. 12.00. På nuværende tidspunkt forventer vi at holde samtaler i uge 17 eller 18, men med forbehold for ændringer. 
Ansøgningen skal indeholde CV og dokumentation for relevant uddannelse og sendes online.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Kirsten Gessø Pedersen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juulsvej 25C, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    223720
  • Quick-nr.
    389835
  • Indrykningsdato
    20-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juulsvej 25C, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Kirsten Gessø Pedersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    223720
  • Quick-nr.
    389835
  • Indrykningsdato
    20-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.