Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Overlæge/afdelingslæge i neurofysiologi søges til Hjerne- og Nervesygdomme, Kolding Sygehus

Hos Hjerne- og Nervesygdomme tager vi udgangspunkt i den enkelte patients og dennes pårørendes behov, og stiller krav til ledelse, samarbejde, tværfaglighed, fleksibilitet og omstillingsparathed. Vi har en varieret og til tider uforudsigelig hverdag, vi har arbejdsglæde og gode kolleger - og så tilbyder vi mulighed for at få stor indflydelse på hvordan neurofysiologien i afdelingen skal planlægges og håndteres.

Kan du se dig selv ind i det, så er vi noget for dig...

Vi tilbyder:

  • Fagligt ledelsesrum
  • Professionel ledelse
  • Stort patientgrundlag – med mulighed for at hjælpe til med diagnosticering af en bred vifte af patienter
  • Fokus på trivsel
  • Engagerede kolleger
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Mulighed for organisatorisk udviklingsarbejde på afdelings- såvel som sygehusniveau
  • Dygtige, engagerede neurofysiologiassistenter
     

Vi forventer:

  • At du udviser gode samarbejdsevner
  • At du udnytter dine samarbejdsevner til gavn for organiseringen og udviklingen af neurofysiologien i afdelingen
  • At du indgår aktivt i uddannelse og supervision af neurofysiologiassistenterne
  • At du indgår aktivt i uddannelsen af læger via afholdelse af ugentlige neurofysiologikonferencer
  • At du indgår i et fagligt fællesskab med afdelingens øvrige læger og personale
  • At du kan arbejde selvstændigt og er fagligt ambitiøs
  • At du er fagligt inspirerende og prioriterer patient- og pårørendeinvolvering
     

Ledelsesmæssigt refererer du til afdelingsledelsen. 

Stillingen er vagtfri.

 

Afdelingen

I Hjerne- og Nervesygdomme varetager vi diagnosticering og behandling af patienter fra Region Syddanmark på højt fagligt niveau.


Neurofysiologisk afsnit består af en neurofysiolog, en ledende neurofysiologiassistent og fem neurofysiologiassistenter. Vi fortager EEG, ENG, EMG, EP, vippelejetest og har planer om at etablere udredning for small fiber neuropati.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde i enheden, og der arbejdes løbende med undervisning og udvikling.

Neurofysiologien spiller en vigtig rolle i afdelingen, idet vi har regionsfunktion for epilepsi, inklusiv PNES, ALS og perifere nervesygdomme.

Udover ovenstående vil man som neurofysiolog også få stor berøring med demyeliniserende sygdomme og, som led i udredningen, muskelsygdomme.

Vi prioriterer uddannelse højt, og byder med vores faglige miljø og store patientgrundlag på gode muligheder for fordybelse. Vi afholder neurofysiologiske konferencer samt daglige uddannelsesorienterede konferencer, ugentlig teoretisk undervisning samt radiologiske konferencer flere gange ugentlig. Netop fordi vi lægger vægt på at videreudvikle det høje faglige niveau, ønsker vi en neurofysiologisk læge, der vil bidrage til at videreudvikle kompetenceniveauet hos neurofysiologiassistenterne og hos den øvrige lægegruppe, og som vægter supervision og undervisning af både neurofysiologiassistenter og læger som en kerneopgave. I både 2016 og 2017 modtog vi årets højdespringerpris for "Forbedring og løft af de yngre lægers videreuddannelse i afdelingen" tildelt af Sygehus Lillebælt.


Der vil også være rig mulighed for forskning, men det er ikke et krav at man er aktiv forsker.

 

Sygehuset
Kolding Sygehus er Trekantområdets Akutsygehus for 300.000 borgere og en del af Sygehus Lillebælt.

Sygehus Lillebælt er visionært, fremadskuende og ikke bange for at gå nye veje.

Videnskabeligt byder Sygehus Lillebælt på et stimulerende videnskabeligt miljø med 52 PhD-studerende og 13 kliniske professorer.

Stillingen er omfattet af Lokal løndannelse.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Henrik Boye Jensen, tlf. 76360321 eller mail: henrik.boye.jensen@rsyd.dk. Alternativt kan afdelingslæge Olga Andersen eller ledende neurofysiologiassistent Lisbeth Svanborg-Pedersen kontaktes på henholdsvis olga.andersen2@rsyd.dk og lisbeth.svanborg-pedersen@rsyd.dk.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst for overlæger.

Ansøgningen bedes udformet i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger, som findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk/ uddannelse/læger/ansættelse i overlægestillinger. Ansøger forventes i ansøgningen at forholde sig til de 7 lægeroller, jf. vejledningens kapitel 8, og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse kompetencer.

 

Ansøgning modtages via nedenstående link, senest d. 14. april 2020.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 22. april 2020, men det kan blive nødvendigt at ændre tidsplanen som følge af regeringens retningslinjer omkring COVID-19. I så fald vil du blive orienteret pr. mail.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Hanne Brink Skousbøl
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    210672
  • Quick-nr.
    389911
  • Indrykningsdato
    25-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Hanne Brink Skousbøl
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    210672
  • Quick-nr.
    389911
  • Indrykningsdato
    25-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.