Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sydvang 1, 6400 Sønderborg

Ledende bioanalytiker til Patologi, Sygehus Sønderjylland

Til Patologi ved Sygehus Sønderjylland søges en ambitiøs ledende bioanalytiker, der sammen med den ledende overlæge bidrager til at videreudvikle såvel afdelingens faglige profil som medarbejdernes trivsel.  

Som ledende bioanalytiker vil du i samarbejde med den ledende overlæge skulle varetage den strategiske, administrative og faglige ledelse af afdelingen i forhold til kerneopgaven. Som afdelingsledelse fordeler I under fælles ansvar de ledelsesmæssige og administrative opgaver mellem sig, og indgår i det tætte samarbejde der er på tværs af afdelingen samt organisationen.

Afdelingsledelsens væsentligste fælles ledelsesopgave består i den overordnede drift og udvikling af afdelingen, indenfor de rammer, budgetter og planer der er i forhold til afdelingen.  

Vi forventer, at du:  

  • som bioanalytiker har dansk autorisation samt bred erfaring indenfor patologi  
  • har erfaring med personale-  og faglig ledelse  
  • har interesse og blik for sundhedsfremmende perspektiver og initiativer samt kan initiere og skabe rammer for faglig udvikling, forskning og videnskabeligt arbejde
  • er ledelsesmæssigt velfunderet med formel lederuddannelse eller er indstillet på at påbegynde en formel lederuddannelse  
  • har god analytisk kapacitet og dermed gode forudsætninger for strategisk og fremadrettet tænkning  
  • har stærke kommunikative egenskaber og evner at formidle både præcist og engageret på alle niveauer  
  • er udadrettet og netværksskabende og kan indgå i tværgående samarbejde såvel internt som eksternt  
  • er en lyttende, nærværende, inddragende, anerkendende og inspirerende leder, der sikrer, at de mange kompetencer hos ledere og medarbejdere bliver bragt i spil på en konstruktiv måde og hvor dialog og samarbejde er kendetegnet 
  • bidrager til den generelle udvikling af Sygehus Sønderjylland ved at indgå i det fælles arbejde der pågår på syghuset i forhold til kerneopgaven og strategien for at skabe sammenhængende og sikre patientforløb  

Om afdelingen  

Patologi er fysisk placeret på matriklen i Sønderborg, men vil fra i løbet af 2021 blive placeret i nybyggede lokaler i Aabenraa. Afdelingen varetager al service indenfor specialet med undtagelse af de ekspertområder, der i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan er tillagt universitetshospitalerne.  

Patologi stiller diagnoser på baggrund af morfologi i væv og celler, og arbejder primært med neoplastiske forandringer og sekundært med reaktive, inflammatoriske og degenerative sygdomme. Patologien modtager materiale fra afdelingerne på Sygehus Sønderjylland og fra områdets praktiserende læger og speciallæger. Afdelingen består af et team af fagligt dedikerede bioanalytikere, sekretærer og læger som arbejder med cytologi, histologi og molekylær patologi på tværs af de lægefaglige områder. Afdelingen kvalitetssikrer de diagnostiske funktioner ved ekstern kvalitetssikring af immunreaktionerne igennem NordiQC og molekylærpatologien igennem ESP.  

Derudover indgår afdelingen i uddannelse af lægesekretærer, bioanalytikere og yngre læger som alle i afdelingen deltager aktivt i , hvilket bidrager til et godt arbejdsmiljø.

I afdelingen er der ansat i alt ca. 30 medarbejdere, herunder 22 bioanalytikere, 6 læger og 3 sekretærer.

Om Sygehus Sønderjylland  

Sygehus Sønderjylland har ca. 3.000 medarbejdere fordelt på de tre matrikler Sønderborg, Aabenraa og Tønder. Akut-aktiviteterne er placeret i Aabenraa idet det næsten fuldt udbyggede akutsygehus. Sygehuset i Sønderborg er et specialsygehus med særligt fokus på elektive og ambulante aktiviteter. I Tønder fungerer sygehuset primært som medicinsk daghospital.  

Ledelsesstrukturen er flad med 21 afdelingsledelser og 6 stabschefer.

Sygehuset er inde i en positiv udvikling og leverer en høj faglighed og har god medarbejdertrivsel.

Vi lægger vægt på faglig og nærværende ledelse, faglig udvikling, vedligeholdelse og udvikling af medarbejderes kompetencer, og løbende forbedringer af processer og resultater. Sygehuset er præget af godt samarbejde i og på tværs af afdelingerne og et godt samarbejde med de nære samarbejdspartere i regionen, praksissektor og kommunerne.  

Sygehusets organisering fremgår her.  

Vil du vide mere?  

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte:  

Lægelig direktør Bjarne Dahler-Eriksen, bde@rsyd.dk, 2328 4068, eller overlæge Jacob B. Hansen, Jacob.Hansen2@rsyd.dk, 79977117.  

Løn og ansættelsesforhold  

Løn- og ansættelsesvilkår aftales i forbindelse med ansættelsen og sker jf. overenskomst for ledende personale. Ansættelsen sker med hovedtjenestested indtil videre i Sønderborg.  

Ansøgning og rekrutteringsproces  

Stillingen søges via linket.  

Ansøgningsfristen er den 13. april 2020.  

Ansættelsessamtaler er planlagt til den 21. april 2020. Såfremt der bliver behov for 2. samtale kan test og case komme på tale.
 
Det kan blive nødvendigt at ændre tidsplanen som følge af regeringens retningslinjer omkring COVID19. I så fald vil du blive underrettet herom

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Kontaktperson
    Bjarne Dahler-Eriksen
  • Adresse
    Sydvang 1, 6400 Sønderborg
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2020
  • Regionens jobnr.
    210683
  • Quick-nr.
    389939
  • Indrykningsdato
    25-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Adresse
    Sydvang 1, 6400 Sønderborg
  • Kontaktperson
    Bjarne Dahler-Eriksen
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2020
  • Regionens jobnr.
    210683
  • Quick-nr.
    389939
  • Indrykningsdato
    25-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.