Region Sjælland

Region Sjælland

Havnevej 5, 1., 4000 Roskilde

Klinisk Psykolog til udredning og psykoterapeutisk behandling af patienter med personlighedsforstyrrelse, ved Psykiatrisk Klinik Psykiatrien Øst i Roskilde

 

Brænder du for udredning og psykoterapeutisk behandling af patienter med personlighedsforstyrrelse? Har du lyst til at blive at blive del af et velfungerende tværfagligt team hvor faglighed er i højsædet? Hvis du kan svare ja til dette bør du søge denne stilling.

 

Psykiatrisk Klinik Roskilde behandler patienter med ikke-psykotiske lidelser indenfor diagnoseområderne personlighedsforstyrrelser, angst, OCD og depression. Vi har behandling i henholdsvis hoved- og regionsfunktion for angst, OCD og personlighedsforstyrrelser. Du vil i den opslåede stilling primært skulle varetage udredning samt behandling af personlighedsforstyrrelser.

 

I Psykiatrisk Klinik Roskilde tilbydes patienter med personlighedsforstyrrelse mentaliserings-baseret terapi (MBT). Behandlingen består af gruppe og/eller individuel terapi som er tilrettelagt ud fra Regionernes pakkeforløb for borderline og ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse. Forud for behandling foretages en grundig udredning og diagnosticering hvor du som psykolog spiller en væsentlig rolle.

 

Pårørende og børn tilbydes samtaler.

 

Medikamentel behandling administreres af klinikkens læger og sygeplejerskerne har opfølgende medicin samtaler.

Personalet i Psykiatrisk Klinik Roskilde er en tværfaglig sammensat gruppe bestående af psykologer, psykiatere, sygeplejersker og sekretærer.

Vi foretager evaluering af behandlingsarbejdet og deltager i forskningsprojekter. 

Du kan læse mere om os her:

https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/psykiatrien/behandlingssteder/psykiatriskklinik-roskilde/Sider/default.aspx

 

Psykiatrisk klinik, betjener borgere i Roskilde, Greve og Lejre kommuner. Derudover har klinikken regionsfunktion for borgere med angst og personlighedsforstyrrelser fra hele Region Sjælland.

Om stillingen:

Målgruppen af patienter stiller høje krav til din faglighed såvel som til din personlige integritet.

Som psykolog består dit kliniske arbejde af psykoterapi individuelt såvel som i gruppe i samarbejde med klinikkens tværfaglige personale. Du indgår i visitationssamtaler, udredning, test-arbejde og diagnosticering, psykoedukation, pårørende/børnesamtaler samt anden ambulant opfølgning med recovery strategien på sinde.

 

Du arbejder selvstændigt og deltager i klinikkens behandlings og visitations konference, og med din høje psykologfaglighed bidrager du til det tværfaglige samarbejde. Derudover deltager du selvfølgelig også i den planlagte undervisning og tværfaglige supervision.

Vi tilbyder dig:

  • Deltagelse i et dynamisk og velfungerende tværfagligt samarbejde
  • Mulighed for at deltage i klinikkens fortsatte udvikling af behandling
  • Regelmæssig supervision
  • Faglig tilknytning til den øvrige psykologgruppe i Psykiatrien Øst
  • Gode muligheder for kurser og efteruddannelse

Dine kvalifikationer:

  • Autorisation og gerne specialistgodkendelse i psykoterapi
  • Erfaring med at arbejde i psykiatrien
  • Godt kendskab til psykopatologi og udredning herfor
  • Uddannelse og erfaring i MBT
  • Erfaring med behandling af personlighedsforstyrrelser
  • Gode tværfaglige samarbejdsevner
  • Lyst til at deltage i videreudvikling af behandlingstilbuddet

 

Lidt om din kommende arbejdsplads

 

Psykiatrien har i alt tre sengeafsnit og Psykiatrisk Akut Modtagelse i Roskilde. Der findes distriktspsykiatri i Greve-Køge og Roskilde, to psykiatriske klinikker der behandler ikke-psykotiske tilstande, regionsfunktioner for henholdsvis angst, personlighedsforstyrrelse, skizofreni og andre psykoser samt dobbeltdiagnoser. Hertil kommer tre klinikker for henholdsvis Shared Care, Liaison og Selvmordsforebyggelse samt Distriktspsykiatri for Ældre.

 

Psykiatrien Øst varetager regionsfunktion for henholdsvis angst og personlighedsforstyrrelser samt for skizofreni og andre psykoser, ADHD, udredning af udviklingsforstyrrelser hos voksne, rådgivningsfunktion for gravide, samt sexologisk klinik.

 

Vi inddrager pårørende tidligt i behandlingen og har specielt fokus på børn af psykisk syge bl.a. via nøglepersoner for dette område.

Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb. 

 

Vi er et Universitetssygehus. Vi er forskningsaktive bl.a. indenfor områderne nydebuteret psykose (OPUS) og personlighedsforstyrrelse.  Forskningen foregår i samarbejde med regionens Psykiatriske Forskningsenhed, som er beliggende i Slagelse.

 

Yderligere information:

Er du blevet nysgerrig og gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte overlæge Susanne Bech-Hansen, tlf. 21 71 21 49 eller afdelingssygeplejerske Dorrit Dilling-Hansen på telefon 5853 7660. Du er også velkommen til at komme på et uforpligtende besøg i klinikken, hvis omstændighederne gør det muligt.

 

Psykiatrien Øst er røgfrit område.

Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest ved alle ny ansættelser.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Susanne Bech-Hansen
  • Adresse
    Havnevej 5, 1., 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    008950
  • Quick-nr.
    389971
  • Indrykningsdato
    26-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Havnevej 5, 1., 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Susanne Bech-Hansen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    008950
  • Quick-nr.
    389971
  • Indrykningsdato
    26-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.