Region Midtjylland

Diagnostisk Center

Falkevej 1, 8600 Silkeborg

Sygeplejerske til Medicinsk Afsnit 1, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg

Vi søger en sygeplejerske til fast stilling 37 timer pr. 1.6.2020 eller snarest derefter.
 
Vi leder efter
En sygeplejerske med interesse for akut hjerte- og lungemedicinsk sygepleje. Vi forventer du har klinisk erfaring gerne fra et af specialerne.
 
Du er lige den sygeplejerske, vi gerne vil have med i holdet, når du ligesom os kan lide, der sker noget, og kan holde fokus på de gode patientforløb i et tværfagligt samarbejdende miljø. Vi søger en sygeplejerske som kan varetage selvstændige opgaver i et sengeafsnit. Desuden en sygeplejerske som kan være i sparring med kollegaerne i forhold til de enkelte patientforløb i afsnittet.
 
Om stillingen
Du bliver ved ansættelse i vores afsnit en del af en gruppe af sygeplejersker, der sammen har det mål at udvikle sig fagligt ved at have en kultur med humoristisk tilgang og vilje til faglig forbedring.
 
Vi er meget stolte af vores afsnit og center, der bidrager med udvikling på vores hospitalsenhed og har flere udviklingsprojekter i gang.
Vi har stor fokus på læring i praksis og har bl.a. ambitioner om at være en af de bedste arbejdspladser, ligesom vi er kåret til Danmarks bedste mindre hospital flere år i træk. Med andre ord: vi vægter læring og faglig udvikling højt, for at skabe gode patientforløb som en del af vores kultur. 
 
Vi kan tilbyde
Et afsnit hvor vi modtager akutte og planlagte patienter i et særligt ambulant forløb. Vi har plads til 19 indlagte patienter indenfor specialet hjerte/lunge. Desuden har vi tilknyttet klinikker i begge specialer, og er derfor i stand til at designe et optimalt patientforløb, med fokus på hvad der tjener den enkelte patient/pårørende bedst.
Desuden har vi et tæt samarbejde med primær sektor.
 
Som ansat i Medicinsk Afsnit 1 kommer du til at være en del af et team, der består af erfarne sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer og læger.
 
Et grundigt og individuelt introduktions- og uddannelsesforløb med tilhørende mentorordning, naturligvis et særligt fokus på begge specialer, samt oplæring i de forskellige funktioner.
 
Vagplanlægning i Min Tid. Weekendvagt ca. hver 3. weekend.
Et afsnit hvor der arbejdes aktivt med kompetenceudvikling og mulige karriereveje i afsnittet.
Et dejligt arbejdsmiljø som prioriteres højt, og hvor der er plads til alle. Et afsnit hvor humor og grin er en naturlig del af hverdagen.
 
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.
 
Lyder dette som noget for dig, så send din ansøgning. Du er velkommen til at komme og se vores afsnit.
Kontakt afdelingssygeplejerske Marianne Æ. Pedersen 78417305  manpee@rm.dk  eller afdelingssygeplejerske Britt Linnebjerg 78417105 briels@rm.dk
 
Ansøgningsfrist tirsdag, den 15. april 2020 
Samtaler torsdag, den 16. april 2020 ml. kl. 9-13 (evt. via videomøde eller pr. tlf.)

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Marianne Ærthøj Pedersen
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    22109
  • Quick-nr.
    390013
  • Indrykningsdato
    27-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Marianne Ærthøj Pedersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    22109
  • Quick-nr.
    390013
  • Indrykningsdato
    27-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.