Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Afdelingsbioanalytiker med ledelsesansvar

 

Afdelingsbioanalytiker med ledelsesansvar til Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

Da en af vores afdelingsbioanalytikere går på efterløn, vil der fra 1. august 2020 eller efter aftale være en stilling ledig som afdelingsbioanalytiker ved Sjællands Universitetshospital, Klinisk Biokemisk Afdeling, Roskilde.

Vi søger en udviklingsparat afdelingsbioanalytiker – gerne med ledelseserfaring, der vil være med til den store spændende forandringsproces med opbygning af det nye Universitetshospital i Køge.

Laboratoriebygningen forventes at være klar i 2023, mens hospitalet forventes at være taget helt i brug i 2024/2025.

 

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed fordelt på flere matrikler. Klinisk biokemisk afdeling er samlet under en ledelse, men fordelt med et afsnit i Roskilde og et i Køge.

 

Der er ansat ca. 90 medarbejdere i Roskilde og ca. 75 medarbejdere i Køge.

 

Roskilde afsnittet varetager med sine engagerede medarbejdere blodprøvetagning på hospitalet, i ambulatoriet, på Psykiatrisk hospital, samt tager ud til patienter i eget hjem. Desuden udføres special og rutineanalysearbejde i laboratoriet. Af rutineanalyser kan fremhæves: Hæmatologi, Biokemi, Koagulation og POCT. Af specialanalyser er der bl.a. Flowcytometri, Allergianalyser, Molekylærbiologi og M-komponent-analyser.

Der foregår uddannelse, forskning og udvikling på afdelingen. Der er stabsfunktion med bl.a. professorer, læger og kemikere.

Begge laboratorier leverer hver årligt ca. 4,5 millioner analysesvar til borgerne i Region Sjælland. Laboratorierne servicerer hospitalet og praksissektoren.

Nogle af de opgaver du vil få er

  • Varetage den daglige driftsledelse på matriklen i Roskilde i samarbejde med de andre afdelingsbioanalytikere.

  • Fungere som tovholder og talerør i forskellige opgaver i afdelingen.

  • Kan udvikle i eget ansvarsområde og understøtte den samlede afdelings og hospitals udvikling

  • Bidrage aktivt i kvalitets – og akkrediteringsarbejdet i den samlede afdeling.

  • Personaleansvar for medarbejdere herunder MUS.

  • Medinddrage, engagere og motivere bioanalytikerne og andre faggrupper i afdelingen.

  • Sikre kompetenceudvikling for bioanalytikerne.

  • Sikre at arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse er optimerede.

  • Sikre optimal service overfor rekvirenter.

  • Sikre konstruktiv dialog med samarbejdspartnere.

 

Vi forventer at du

  • Har ledelseserfaring fra job eller fritid og brænder for ledelse

  • Er interesseret i den samlede organisation

  • Kan formidle stof på en pædagogisk måde

  • Kan lide hele mennesker

  • Kan træffe svære beslutninger og leve med dilemmaer

  • Din grunduddannelse må gerne være suppleret med diplomuddannelse eller anden ledelsesmæssig efteruddannelse.

  • Kan prioritere, strukturere, planlægge, beslutte og følge op på problemer.

  • Du er god til at uddelegere kompetencer og ansvar til andre.

  • Har interesse og erfaring med kvalitetsarbejde.

  • Er i stand til at sikre dialog og konstruktivt samarbejde.

  • Er fleksibel.

     

     

Vi tilbyder en afvekslende og selvstændig hverdag i tæt samarbejde med to andre afdelingsbioanalytikere og afdelingsledelsen, samt fire afdelingsbioanalytikere på Køge matriklen.

Erfaring fra Klinisk Biokemi er ikke et krav.

Når Sjællands Universitetshospital står færdig i Køge (2024/2025), vil der kunne være en anden fordeling af afdelingsbioanalytikerne end i dag.

 

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte

ledende overbioanalytiker Merete Steensgaard-Hansen                  

Tlf.: 47 32 55 02

gust@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist 02.06.2020

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Merete Steensgaard-Hansen
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    009187
  • Quick-nr.
    391394
  • Indrykningsdato
    06-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Merete Steensgaard-Hansen
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    009187
  • Quick-nr.
    391394
  • Indrykningsdato
    06-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.