Region Midtjylland

BUA Sekretær Herning

Skolegade 75, 7400 Herning

Lægesekretær til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Herning

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), Herning søger vi en lægesekretærkollega i en fast stilling. Stillingen er på 37 timer/ugen og er ledig til besættelse fra 1. august 2020 eller efter nærmere aftale.

BUA er fordelt på 3 matrikler, Herning – Viborg – Skejby, hvor vi blandt andet beskæftiger læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgiver, lægesekretærer, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter.

I stillingen varetager du sammen med dine 9 øvrige sekretærkolleger bl.a. booking af patientforløb, modtagelse af patienter og pårørende, indgående telefonopkald fra patienter, pårørende og andre samarbejdspartnere. Der kan indimellem forekomme journalskrivning.

Du bliver en del af en kompetent og faglig stærk lægesekretærgruppe, hvor vi hjælper hinanden på tværs af opgaver samt indgår i et tæt tværfagligt samarbejde.

Jobprofil for stillingen

Vi tilbyder
  • et godt tværfagligt samarbejde, herunder med sekretærkollegaer i hhv. Skejby og Viborg
  • godt arbejdsmiljø og med vedvarende fokus herpå
  • åbenhed overfor initiativer og gode idéer til optimering af fx opgaveløsning
  • afvekslende arbejdsopgaver
  • mulighed for faglig og personlig kompetenceudvikling
  • et spændende job på en arbejdsplads i stadig udvikling
  • et kompetent sekretærteam

Du er
  • uddannet lægesekretær, engageret og brænder for faget og dets muligheder
  • positiv og har lyst til tværfagligt samarbejde
  • rutineret bruger af Midt-EPJ og Office pakken
  • fortrolig med forløbsbooking, dog ingen betingelse
  • klar til at tage nye udfordringer op
  • interesseret i at arbejde med forandringsprocesser
  • fleksibel i opgaveløsning og god til at prioritere i en travl hverdag
  • fleksibel med hensyn til arbejdstid, p.t. i tidsrummet hverdage kl. 08.00 - 16.00.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte koordinator/lægesekretær Anette Holm Toft på tlf. 2028 8839, mail: anette.holm.toft@vest.rm.dk eller ledende lægesekretær Hanne Lauritsen på tlf. 2042 1878, mail: halait@rm.dk

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos Rikke Vad, mail: rikvad@rm.dk.

Du kan læse mere om Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside: www.bua.rm.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ifølge HK's gældende overenskomst

Ansøgningsfrist den 31. maj 2020

Samtaler finder sted den 8. juni 2020 i BUA, Skolegade 75, 7400 Herning

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV). De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format. Skulle du have problemer med dette, så kontakt Yvonne Nielsen på tlf. 2162 1256.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Klinik for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtager årligt 4.500 eksterne henvisninger (2019) og der er kontakt med 8.784 unikke cpr.nr.(2019) Afdelingen har et nettobudget på 282,3 mio. kr. (2019) og 522 årsværk fordelt på 632 medarbejdere (2019).


Børne- og Ungdomspsykiatrien i Herning flyttes i 2021 til Gødstrup.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Hanne Lauritsen
  • Adresse
    Skolegade 75, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22546
  • Quick-nr.
    391646
  • Indrykningsdato
    13-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Skolegade 75, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Hanne Lauritsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22546
  • Quick-nr.
    391646
  • Indrykningsdato
    13-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.