Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Ledende bioanalytiker, Patologiafdelingen, Diagnostisk Center, Rigshospitalet, Region Hovedstaden

En stilling som ledende bioanalytiker ved Patologiafdelingen, Diagnostisk Center, Rigshospitalet er ledig til besættelse pr. den 1. august 2020 eller snarest muligt.

Afdelingens ansvars- og arbejdsopgaver

Patologiafdelingen på Rigshospitalet udfører diagnostik på et højt specialiseret niveau og er en central samarbejdspartner for de kliniske afdelinger. Patologiafdelingen har betydelige kliniske driftsopgaver og deraf følgende ledelsesopgaver.

Der udføres højt specialiseret diagnostik på patienter i Region Hovedstaden, Sjælland og på enkelte områder som landsfunktion. Derudover modtager afdelingen patientprøver fra Færøerne og Grønland.

Forskning er en kerneydelse på Rigshospitalet, hvorfor forskningsledelse, forskning og -udvikling er en central opgave for afdelingen, der har en vigtig rolle inden for både præ- og postgraduat uddannelse for læger og bioanalytikere.

Afdelingens budget er ca.135 mio. kr. Patologiafdelingen er den største i landet og modtager 90.000 patientprøver årligt. Udover afdelingsledelsen omfatter personalestaben 26 overlæger (heraf 2 professorer), 12 afdelingslæger, 19 yngre læger, 7 AC´er, 3 afdelingsbioanalytikere, 119 bioanalytikere/laboranter, 6 på HK-området og 2 obduktionsteknikere.

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en bioanalytiker med godt kendskab til specialet patologisk anatomi. Det forventes, at ansøgeren har teoretisk og praktisk ledererfaring, kan indgå i et tværfagligt ledelsesmæssigt samarbejde og evner uddelegering.

Der lægges vægt på en åben samarbejdsform, at ansøgeren kan kommunikere klart og har evne til at etablere et tæt samarbejde med andre faggrupper og specialer.

Den ledende bioanalytiker udgør afdelingsledelsen sammen med den ledende overlæge og er ansvarlig for afdelingens overordnede målsætning og strategi samt den ledelsesmæssige og overordnede administrative drift. Det indebærer at skulle varetage personaleledelse, uddannelse og udvikling, planlægge og sikre økonomistyring og budgetoverholdelse, sikre afdelingens gode samarbejde og arbejdsmiljø, åben kommunikation og ikke mindst faglig udvikling med mulighed for rum til forskning.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn -og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Sundhedskartellet.

Yderligere oplysninger

Yderligere informationer om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jane Preuss Hasselby, Patologiafdelingen tlf. 35455457 eller til centerchefbioanalytiker Lene Ørnstrup, Diagnostisk Center, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, tlf. 35452015. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres samme sted eller på www.Rigshospitalet.dk

Ansøgning
Ansøgningen skal indeholde CV, autorisationsbevis samt relevante oplysninger.

Ansøgningsfristen er mandag den 8. juni 2020, kl. 12.00.

Om Diagnostisk Center
Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.600 medarbejdere og en årlig omsætning på 1 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, uddannelse og forskning. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer. 

Centrets 33 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 500 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter.

Centret rummer Radiologisk Afdeling, Afdeling for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Klinisk Biokemisk Afdeling, Genomisk Medicin, Patologiafdelingen, Region Hovedstadens Immunologiske Afdeling, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Klinisk Genetisk Afdeling, Medicinsk Forskningsbibliotek og DEKS

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Lene Ørnstrup
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224554
  • Quick-nr.
    391928
  • Indrykningsdato
    18-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    08-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Lene Ørnstrup
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224554
  • Quick-nr.
    391928
  • Indrykningsdato
    18-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    08-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.