Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ledreborg Alle 34, 2820 Gentofte

Ph.d. projekt Early Origins of Obesity

Vi søger en læge med lyst til forskning i inflammatoriske sygdomme med udgangspunkt i eksisterende unikke data indsamlet fra vores to fødselskohorter Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC). Fokus for kohorterne er astma, allergi og eksem, men bredden af det indsamlede data er nu udvidet til andre emneområder indenfor pædiatrien herunder vækst, psykiatri og neurologisk udvikling. Omdrejningspunktet for dit arbejde vil være den kliniske opfølgning af børnene i den yngste kohorte (COPSAC2010) ved et 10 års follow-up besøg. Ansættelsen er derudover med henblik på udvikling af en protokol til et ph.d.-studium ved COPSAC med fokus på at undersøge den tidlige oprindelse af overvægt ved at undersøge hvilke faktorer i det tidlige liv der har betydning for udvikling af overvægt. Ca. 30 % af børnene i COPSAC2000 er overvægtige.

COPSAC er en klinisk forskningsenhed fordelt på to fysiske adresser – en klinik i Gentofte og en klinik på Næstved sygehus. På COPSAC kommer du til at arbejde i et stort team med bl.a. andre ph.d.-studerende, som alle arbejder med familierne og data fra fødselskohortestudierne. Centeret omfatter ca. 45 dybt engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der brænder for deres arbejde og er stolte over deres resultater. Vi arbejder sammen i et uhøjtideligt, inspirerende og dynamisk miljø mod nye vigtige resultater. Forskergruppen har international bevågenhed og området nyder stor offentlig interesse.

Klinisk translationel forskning

Forskningsfeltet kobler klinisk og grundvidenskabelig forskning for at forstå gen-miljø interaktionen i de første leveår og betydning for sygdom. Vores primære fokus har været udvikling af astma, allergi og eksem, men vi har nu også fokus på neurologi, immunologi, endokrinologi, oftalmologi, vækst og infektioner. Mange af vores forskningsresultater peger således på en fælles oprindelse for en række kroniske sygdomme.

Som forsker hos COPSAC vil du

  • Indgå i vores læge-team og det daglige kliniske arbejde med undersøgelser af forsøgsdeltagere
  • Have ansvaret for udarbejdelsen af din protokol og gennemførelsen af dit forskningsprojekt
  • Tage aktiv del i vores engagerede forskningsgruppe of få tæt supervision
  • Indgå i et højt kvalificeret team af postdocs, ph.d. studerende og forskningsassistenter
  • Få omfattende støtte af et ”maskinrum” med datamanagers, statistikere, IT-support, økonomi og andet
  • Blive en del af en velfungerende, uhøjtidelig og inspirerende arbejdsplads

Vi forventer, at du

  • Har en lægefaglig baggrund gerne med erfaring indenfor enten pædiatri, almen medicin, endokrinologi, neurologi, psykiatri eller oftalmologi
  • Har færdiggjort KBU og har minimum 1 års klinisk erfaring
  • Har tidligere erfaring med forskning eller stærk motivation dertil
  • Er indstillet på at yde en indsats udover det sædvanlige
  • Først og fremmest skal du brænde for faget og lade din motivation være dit drive

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse per 1.september 2020. Ansættelsen er som udgangspunkt ét-årig, med mulighed for forlængelse til fuldt ph.d. forløb (3 år i alt).

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte personaleansvarlig Marianne Mikkelsen på telefon 38673636 eller klinikansvarlig Nilo Følsgaard 38672454. Du kan læse mere om forskningscentret på: www.copsac.com

Ansøgningsfristen er den 7. juni 2020. Vi forventer at afholde jobinterviews umiddelbart her efter (uge 24+25).

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Marianne Mikkelsen
  • Adresse
    Ledreborg Alle 34, 2820 Gentofte
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    224494
  • Quick-nr.
    392007
  • Indrykningsdato
    20-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Ledreborg Alle 34, 2820 Gentofte
  • Kontaktperson
    Marianne Mikkelsen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    224494
  • Quick-nr.
    392007
  • Indrykningsdato
    20-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.