Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Klinisk Uddannelsesansvarlig Radiograf, Afdeling for Røntgen og Skanning, Herlev og Gentofte Hospital

Du har her en unik mulighed: Afdeling for Røntgen og Skanning Herlev og Gentofte Hospital søger uddannelsesansvarlig radiograf.

Vi søger en radiograf, som brænder for alle elementer indenfor uddannelse.

Du vil være ansvarlig for tilrettelæggelse af de studerendes kliniske undervisning på de to matrikler. Afdelingen har 7 til 8 studerende pr. semestertrin.

Du bliver en del af en stor fusioneret afdeling med 315 kollegaer, der samarbejder om at udføre ca. 450.000 undersøgelser pr. år. Herlev og Gentofte Hospital er et akut-hospital i Region Hovedstaden. Vi dækker nu næsten alle kliniske specialer og har flere højt specialiserede funktioner – inklusiv intervention. Afdelingens høje faglige niveau og engagement sikrer billeddiagnostik af høj kvalitet til at understøtte vore kliniske samarbejdspartneres beslutningsprocesser og gode patientforløb. Vi er i gang med forberedelserne til at blive en del af den fremtidige akutmodtagelse, som vi tager i brug ultimo 2020. Vi arbejder for diagnostikken i front.

Vi forventer en dedikeret og motiveret kollega, som vil stå i spidsen for de radiografstuderende og for et velfungerende team af 13 kliniske vejledere.

Vi forventer at du sætter dit præg på organiseringen af vejledergruppen og herved den daglige vejledning, didaktik og pædagogik. Alt sammen med klinisk uddannelse for øje og i henhold til gældende studieordning.

Det er et meget selvstændigt job. Du skal derfor være god til at strukturere egen hverdag. Du kan forvente tæt ledelsesmæssig sparring og opbakning på afdelingsledelses – og mellemlederniveau. Du kan ligeledes hente masser af erfaring og inspiration hos vejlederteamet.

Stillingen er vagtfri og fuld tid.

Du skal have dansk autorisation som radiograf. Har du allerede nu pædagogisk efter- eller videreuddannelse på minimum diplomniveau, er det naturligvis en fordel. Hvis ikke så skal du være villig til at tage en sådan uddannelse. Form, niveau og tidshorisont aftales med afdelingsledelsen.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte klinisk vejleder Paulina Klysz telefon 38 67 43 44 eller ledende overradiograf Preben Thomassen telefon 38 68 32 10.

Stillingen ønskes besat 1. august 2020 eller efter nærmere aftale.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vi skal have din motiverede ansøgning senest den 10. juni 2020. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 25.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Preben Thomassen
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224584
  • Quick-nr.
    392010
  • Indrykningsdato
    20-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Preben Thomassen
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224584
  • Quick-nr.
    392010
  • Indrykningsdato
    20-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.