Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Bioanalytiker med specialistfunktion til præanalyse på Klinisk Biokemisk Afdeling

Har du lyst til en travl og spændende hverdag på et hospital i stadig vækst? Så er du måske vores nye kollega, da vi i Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger en specialist mere til vores præanalyse. Du skal være uddannet bioanalytiker og have erfaring fra en Klinisk Biokemisk Afdeling.

Vi har en nyoprettet stilling som bioanalytikerspecialist med fagligt ansvar i det præanalytiske område i vores nye laboratorie, som vi indviede i januar 2020. Specialiststillingen er vagtfri.

Området indebærer blandt andet modtagelse af prøver på laboratoriet og forsendelse af prøver til andre laboratorier. Modtagelsen af prøver sker via Tempus rørpostsystemet eller via Necto til udsortering på vores fuldautomatiserede båndløsning, der bl.a. indeholder PVT, bånd til analyseudstyr, AOB og kølearkiv p701.

En specialistrolle med ansvar og samarbejde
Der er allerede tilknyttet en specialist til området, men da vi er et stort akutsygehus, der står overfor endnu flere udvidelser i forbindelse med det fremtidige akuthus, har vi brug for en specialist mere. Specialisterne bliver ligestillede og skal kunne sparre og supplere hinanden i alle opgaverne. Der er tilknyttet 4 superbrugere til området, disse er dog også vagtgående.

Både superbrugere og den nuværende specialist vil blive dine tætte sparringspartnere. Som specialist er du medansvarlig for daglig drift og arbejdsgangene på området. I samarbejde med afdelingsbioanalytikeren udarbejdes der instrukser for de relevante arbejdsgange i dokumentstyringssystemet D4. Du vil indgå i faglig dialog med afdelingens samarbejdspartnere og medvirke til at understøtte den praktiske uddannelse af medarbejdere og studerende samt sikre kompetenceudvikling.

Som specialist indgår du i kvalitetsgrupper og formidler viden herfra til afsnittets læger, stabsfunktioner, medarbejdere og ledergruppen. Du får således også et tæt samarbejde med afdelingens 5 øvrige specialister.

Vi søger en bioanalytikerspecialist, der er

  • Omhyggelig og kvalitetsbevidst, da Klinisk Biokemisk afdeling er akkrediteret efter ISO 15189, og lægger stor vægt på kvalitet.
  • Rutineret bioanalytiker med minimum 3-5 års erfaring fra en Klinisk Biokemisk Afdeling med vægt på det præanalytiske.
  • Engageret, ansvarsbevidst og med gode samarbejdsevner.
  • Motiveret af nye udfordringer og kan bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Serviceminded og klar og venlig i sin kommunikation.

Om Klinisk Biokemisk Afdeling
Klinisk Biokemisk Afdeling yder døgnservice til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og udfører analysearbejde for praktiserende læger/ speciallæger, psykiatrien og flere private hospitaler. Vi afgiver cirka 10 millioner analysesvar årligt, og er i januar 2020 flyttet ind i nye laboratorielokaler beliggende på Bispebjerg Hospital. Vi er således fortsat i gang med en meget spændende opgave med opbygning af et nyt, moderne laboratorium.

Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden www.bispebjerghospital.dk/kba

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialist Dorte Larsen på 51 53 94 22 eller afdelingsbioanalytiker Mette Strandby på 61 19 13 70.

Ansøgningsfristen er den 17. juni 2020 kl. 12.00. Ansættelse pr. 1. august 2020.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 22. juni 2020.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Maja Carlander
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224605
  • Quick-nr.
    392068
  • Indrykningsdato
    20-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Maja Carlander
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224605
  • Quick-nr.
    392068
  • Indrykningsdato
    20-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.