Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Introduktions- og oplæringssygeplejerske til Fælles Akut Modtagelsen FAM, Sygehus Sønderjylland Aabenraa

Brænder du for akutsygepleje af høj faglig kvalitet og drømmer du om at sætte dine egne faglige og pædagogiske kompetencer i spil?

Vi søger en engageret og klinisk kompetent sygeplejerske, der kan være rollemodel og medvirke til at udvikle nyansatte sygeplejersker til den akutte sygepleje på Fælles Akut Modtagelsen.
Stillingen er på 37 timer og med ansættelse pr. 1. september 2020.
Det er tale om en stilling delt mellem klinisk arbejde og arbejde i funktionen. Det forventes, at du i gennemsnit arbejder i funktionen 2 dage pr. uge og arbejde hver 4. weekend.
Det forventes at du har bred erfaring som sygeplejeske gennem flere år og gerne erfaring fra den akutte sygepleje samt uddannelsesmæssig baggrund inden for det pædagogiske felt. 
Der er ansat cirka 90 sygeplejersker og 10 social- og sundhedsassistenter i afdelingen. Derfor har vi ofte nye medarbejdere, der skal introduceres og oplæres samt følges kontinuerlig, indtil der er opnået en selvstændighed inden for den akutte sygepleje i afdelingen.

Fælles Akut Modtagelsen består af to etager og er beliggende i nye bygninger:

  • Etage 1, team 5: Med skadespor, traumemodtagelse, modtagestuer og observationsområde.
  • Etage 2, team 1,2,3,4: Med 31 enestuer (3 til psykiatrien), observationszone med 12 senge-/stolepladser.  Desuden er vi i gang med at implementere dagshospital

På etage 1 (skadespor) modtages alle visiterede patienter med skader.
Desuden modtages alle akutte ortopædkirurgiske patienter, 11- patienter samt traumepatienter fra hele Sønderjylland efter ATLS-principper. Der behandles i gennemsnit 65 patienter pr. døgn.

På etage 2 modtages alle visiterede patienter til indlæggelse i op til 48 timer fra specialerne kardiologi, medicin, gynækologi, kirurgi og ortopædkirurgi.

Urologien flytter fra Sønderborg til Aabenraa-matriklen pr. 1. oktober 2020, og i sommeren 2021 flytter neurologien til Aabenraa. Dermed er specialerne samlet på akutsygehuset, så den akutte patient, kan få den mest optimale behandling.

Der er skadeklinikker i Sønderborg og Tønder. De er bemandede med sygeplejersker, der har akutuddannelsen, så de kan fungere som behandlersygeplejersker.

I FAM tilbydes tværfaglig kompetenceudvikling af den akut syge patient inden for mange specialer. Speciallægerne er tilgængelige, og der er altid muligheder for faglig sparring med kolleger, da der altid er flere erfarne sygeplejersker i vagt.
I afdelingen gennemføres dagligt ”15 faglige minutter” og tavlemøder, hvor der er fokus på faglige udviklingsmuligheder. Derudover planlægges der hyppigt undervisning og etisk refleksion i samarbejde med personale fra den psykiatriske FAM, samt der er tværfaglig simulationstræning (ugentligt).

Vi søger en sygeplejersker med:

  • bred klinisk erfaring, gerne erfaring med akutte patientforløb.
  • Efter- eller videreuddannelse inden for det pædagogiske felt, eller ønsker dette
  • Lyst og evne til at skabe rammer for et dynamisk og udviklende lærings-og arbejdsmiljø
  • Evne til at planlægge og tilrettelægge individuelle oplæringsforløb
  • Viden om og erfaring med vejledning, herunder pædagogiske evner
  • et godt overblik og kan skabe samspil mellem teori og praksis
  • Evne til at motivere, involvere og engagere kolleger
  • Der trives i en travl hverdag
  • Tydelighed i kommunikation, både mundtligt og skriftligt
  • Lyst til at lære fra dig
  • Forståelse for at arbejde i en afdeling med en stor personalegruppe samt har talent for at opbygge relationer.

 Vi tilbyder:

  • En spændende stilling, hvor du selv kan være med til at sætte dit præg på indholdet
  • Et struktureret individuel oplæringsprogram til afdelingen
  • En spændende og travl arbejdsplads med konstant faglige udfordringer
  • En arbejdsplads, hvor der hele tiden arbejdes med at sikre et godt arbejdsmiljø
  • En meget social afdeling, der sætter pris på kollegialt samvær både på arbejde og i fritiden
  • En arbejdsplads i organisatorisk udvikling, som du kan være med til at sætte dit præg på
  • En arbejdsplads, hvor forskningsprojekter er en del af hverdagen
  • Engagerede og dygtige kolleger, hvor der altid er mulighed for sparring
  • Tværfaglig etisk refleksion og undervisningstilbud tæt på praksi

Løn – og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem DSR og Sygehus Sønderjylland. Der er forhandlet løntillæg for gennemført akutuddannelsesforløb.
Der indhentes referencer inden en evt. ansættelse
 
Hør gerne mere om stillingen ved at kontakte afdelingssygeplejersker telefonisk:
Anne-Mette Munk Hørning tlf.: 79 97 26 05
Anne Vind Vogt tlf.: 79 97 12 06
Henriette Kaczmarek tlf.: 79 97 11 05
 
Der er mulighed for at rekvirere en funktionsbeskrivelse, og du er velkommen til at besøge afdelingen eller deltage i en vagt i afdelingen inden en evt. ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: Den 19. august 2020
Ansættelsessamtaler: Uge 35

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Rikke Schmidt
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    211272
  • Quick-nr.
    392387
  • Indrykningsdato
    29-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Rikke Schmidt
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    211272
  • Quick-nr.
    392387
  • Indrykningsdato
    29-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.