Region Midtjylland

Akutafdelingen

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Kan du lide uforudsigelighed i dit job - så se her!

Et vikariat som lægesekretær, ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg, er ledigt til besættelse, i perioden 1. september 2020 - 28. februar 2021. Der er gode muligheder for forlængelse/evt. fastansættelse.

Ugentligt timeantal 32-37.

Om stillingen:
Som ansat i Akutafdelingen ved du aldrig, hvad vagten bringer. Vi planlægger og omrokerer løbende i vagten, afhængigt af patientflow og aktiviteter i øvrigt, hvilket skaber en særlig dynamik i forhold til løsning af opgaverne.
                                  
Du får 29 lægesekretærkolleger, som sammen med de øvrige faggrupper i Akutafdelingen sætter en ære i at udføre opgaverne med høj faglighed. Du bliver en del af et travlt og omskifteligt miljø, hvor det tværfaglige samarbejde er afgørende og prioriteres højt.

I Akutafdelingen arbejder vi kontinuerligt med at udvikle på arbejdsgangene, så de understøtter tilrettelæggelse af gode patientforløb og et godt arbejdsmiljø.

Vi er her 24/7/365, og det er derfor en forudsætning, at du kan tage dag-, aften- og nattevagter. Derudover weekendvagt cirka hver 3. uge. Vi anvender MinTid, og du har indflydelse på tilrettelæggelse af din vagtplan.

Lægesekretærerne er i front på de fleste pladser og vi kan garantere, at der er masser af spændende opgaver - vi keder os aldrig.

Eksempler på arbejdsopgaver:
  • Skrivning af journalnotater fra mange forskellige specialer
  • Overblik over patientflowet ind og ud af afdelingen i samarbejde med flowkoordinerende sygeplejerske.
  • Receptionsopgaver med modtagelse af patienter til indlæggelse, skadestue og vagtlæge. Lægesekretæren har en central rolle i receptionerne, både i forhold til patienter, pårørende og det tværfaglige samarbejde
  • Registrering ved modtagelse af traumatiserede patienter på akutstuen.

Vi har en uhøjtidelig tone og det er vigtigt for os, at vores samarbejde er bygget op omkring tillidsfulde relationer og med plads til forskellighed.

Lægesekretærerne i Akutafdelingen har en vigtig rolle i at bidrage til patientflowet ved hensigtmæssig prioritering af de akutte journalnotater og de mange koordinerende opgaver vi udfører.                                                        

I vagterne skriver Akutsekretariatet desuden journalnotater for en del af husets specialer, så vi har mange samarbejdsflader og -relationer.

 Et lille udpluk af fordelene ved at arbejde i Akutafdelingen:
  • Akutafdelingen er en afdeling i udvikling og du får et udfordrende og spændende job
  • Der er ikke 2 dage, der er ens
  • Du møder ind sammen med ”nye” kolleger i hver vagt, hvilket bidrager til et inspirerende arbejdsmiljø
  • Skiftende vagter giver frihed/luft i en ellers travl hverdag
Om dig:
Det er et ufravigeligt krav, at du er uddannet lægesekretær.

Vi lægger vægt på at du kan holde hovedet koldt i en travl hverdag. Du har solide sociale kompetencer og et godt humør, ligesom du har lyst til aktivt at deltage i det tværfaglige samarbejde.

Du skal kunne håndtere mange henvendelser, personligt og telefonisk, på en professionel og imødekommende måde.

Du trives i en organisation, der hele tiden forandrer sig.

Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende lægesekretær Lena Brønlund, tlf. 21 58 01 69

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest torsdag den 18. juni 2020.

Ansættelsessamtaler vil finde sted den 23. juni 2020 fra kl. 09.00.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Lena Brønlund Jacobsen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    22722
  • Quick-nr.
    392397
  • Indrykningsdato
    29-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Lena Brønlund Jacobsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    22722
  • Quick-nr.
    392397
  • Indrykningsdato
    29-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.