Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Sygeplejerske i barselsvikariat i sengeafsnit, P93, Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

 

Kom og bliv en del af vores gode arbejdsfællesskab!

Du er sygeplejerske og ønsker et barselsvikariat på 12 måneder på Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk afdeling, sengeafsnit P93

Du kan starte den 01.10.2020 eller gerne før (01.09.20)

Du ønsker at arbejde 37 timer pr. uge i skiftende vagter, med 8 timers weekendvagter hver 4. uge.

Du skal forvente 5-7 vagter (aften/nat) på 4 uger.

Vi bor i en af sygehusets nyeste bygninger 5 min. fra Roskilde Station.

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk afdeling består af 90 medarbejdere fordelt på brystkirurgisk sengeafsnit og ambulatorie i Ringsted, og plastikkirurgisk sengeafsnit (P93) og ambulatorie i Roskilde med fælles afdelingsledelse. Vi har regionfunktion inden for vores specialer.

Pr. 01.09.20 flytter det brystkirurgisk speciale fra Ringsted til Roskilde. De brystkirurgiske forløb kører som dagkirurgiske forløb og patienten udskrives direkte fra dagkirurgisk afsnit samme dag. Kan patienten mod forventning ikke udskrives overflyttes patienten til P93.

Vi er et team af både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, lægesekretærer m.fl. Teamet består af en god blanding af både erfarent personale, som har været i afdelingen i mange år og nytilkomne kollegaer.

Vi deler beliggenhed med gynækologisk afdeling og i vagterne vil der være et kollegialt fællesskab og samarbejde. Til sammen har afdelingen 16 sengepladser, hvoraf P93 har 8-10 pladser. Stillingen indbefatter ikke vagtdækning (dag/aften/nat) i det gynækologiske speciale.

Du trives i et miljø med mange korte patientforløb kombineret med enkelte lange forløb. Du vil komme til at arbejde med tildelt patientpleje, hvor du har alle plejemæssige opgaver til dine tildelte patienter.

Du vil komme til at klargøre patienter forud for operationer og undersøgelser, hvilket bl.a. indbefatter grundig information til både patient og pårørende. Efter operationen modtager du patienter til tæt observation i sengeafsnittet. Du vil bl.a. komme til at yde sygepleje til patienter, der er opereret for hud- og modermærkekræft, forskellige typer sår, postbariatrisk kirurgi og brystrekonstruktioner. I tæt samarbejde med vores brystkirurgiske afsnit udfører vi bl.a. brystrekonstruktioner, hvor fjernelse af kræft og rekonstruktion af brystet sker under samme operation.

Du er interesseret i plastikkirurgi og/eller brystkirurgi men har ikke nødvendigvis specialeerfaring. Den først måned af din ansættelse er du i introduktion, hvor du vil  følge din mentors vagtplan og ikke tælle med i normeringen. Du vil følge regionens introduktionsprogram og ellers blive oplært med udgangspunkt i din erfaring og kompetencer. Efter den først måned vil du komme på studiebesøg i plastikkirurgisk ambulatorie og brystkirurgisk ambulatorie, og evt. operationsgangen og dagkirurgisk afsnit.

Vi er praktiksted for social- og sundhedsassistentelever, sygeplejerstuderende, medicinstuderende og ambulance redderelever. Afdelingen har 5 Klinisk Vejleder uddannede sygeplejersker og 4 praktikvejlederuddannede social- og sundhedsassistenter.

Vi prioriterer at dygtiggøre os, så videreuddannelse og kurser vægtes højt. Vi deltager i Regionens strategi - og udviklingsarbejde og deltager i plastikkirurgiske netværk og diverse faglige sammenslutninger.

Skriv i din ansøgning, hvornår du har mulighed for at starte hos os.

 

Hvad kan du byde ind med til vores arbejdsfællesskab?

Skriv om det i din ansøgning.

Du er velkommen til at ringe eller skrive med spørgsmål til stillingen, 47 32 37 98 eller 47 32 37 93.

Ansøgningsfrist: 21.08.20

Opringning/mail med henblik på indkaldelse/afslag: 24.08.20

Ansættelsessamtaler: 26.08.20

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Lotte Arildsen
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    009498
  • Quick-nr.
    393971
  • Indrykningsdato
    03-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Lotte Arildsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    009498
  • Quick-nr.
    393971
  • Indrykningsdato
    03-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.